Portrætter

Slægten Reventlow:

Hilda Louise Caroline Emma Adelheid Reventlow
(1847 - 1914)

Hilda Louise Carolina Emma Adelheid Reventlow, född 14 augusti 1847 på Pugerup, Gudmundstorps socken, Malmöhus län, död 21 februari 1914 i Helsingborg, var en dansk-svensk grevinna, målare och tecknare.

Hon var dotter till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt syster till Christian Reventlow. Hon studerade måleri i Köpenhamn och Dresden och bosatte sig efter studierna i Helsingborg på 1870-talet. Hon medverkade i ett par samlingsutställningar i Göteborg och ett flertal gånger i utställningar arrangerade av Konstföreningen för södra Sverige. Hon var representerad i utställningen Svensk konst i Helsingborg och i Föreningen Svenska Konstnärinnors utställning på Lunds universitets konstmuseum. Hennes konst består av blomsterstilleben, porträtt, interiörer och figurer utförda i pastell eller svartkrita.

Image scanned from the book "Svenskt Porträttgalleri XX - Arkitekter, Bildhuggare, Målare m.fl. " ("Swedish Portrait Gallery XX - Architects, Sculptors, Painters, ") published 1901



Andre slægter:

Erik Carl Baron Bille Brahe
(1827 - 1866)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold
Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Wappen des Bischofs w:de:Detlev von Reventlow (Bischof), in der Rehbein Chronik, Heft K, Bl. 70v, Ms. Lub. 2° 63 , Stadtbibliothek Lübeck

https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/



Gravsten og epitafier


Frands Brockenhuus og Anne Tinhuus
Frands Brockenhuus og Anne Tinhuus

Gravsten, Kværndrup Kirke
   

Johann Philipp I von Leiningen

Johann Philipp I von Leiningen

Mand 1539 - 1562  (23 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Johann Philipp I von Leiningen blev født i 1539; døde den 18 okt. 1562.

    Johann blev gift med Anna von Mansfeld den 14 jan. 1561. Anna (datter af Johann Georg von Mansfeld og Katharina von Mansfeld) blev født i 1550; døde den 6 jun. 1621. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Emich XII von Leiningen  Efterkommere til dette punkt blev født den 14 dec. 1562; døde den 24 nov. 1607.


Generation: 2

  1. 2.  Emich XII von Leiningen Efterkommere til dette punkt (1.Johann1) blev født den 14 dec. 1562; døde den 24 nov. 1607.

    Emich blev gift med Marie Elisabeth, Countess af Zweibrücken Veldenz den 7 nov. 1585. Marie (datter af Wolfgang, Count Palatine af Zweibrücken og Anna, Prinsesse af Hessen) blev født den 13 nov. 1561 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; døde den 10 mar. 1629 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Johann Philipp II Leiningen-Dagsburg-Hartenburg  Efterkommere til dette punkt blev født den 16 apr. 1588; døde den 15 apr. 1643.


Generation: 3

  1. 3.  Johann Philipp II Leiningen-Dagsburg-Hartenburg Efterkommere til dette punkt (2.Emich2, 1.Johann1) blev født den 16 apr. 1588; døde den 15 apr. 1643.

    Johann blev gift med Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg den 19 jan. 1620 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. Elisabeth (datter af Emich XI von Leiningen og Ursula von Fleckenstein) blev født den 6 maj 1586 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 25 okt. 1623 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg  Efterkommere til dette punkt blev født den 9 feb. 1621; døde den 26 jul. 1698 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland.


Generation: 4

  1. 4.  Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg Efterkommere til dette punkt (3.Johann3, 2.Emich2, 1.Johann1) blev født den 9 feb. 1621; døde den 26 jul. 1698 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland.

    Frederik blev gift med Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen den 10 jan. 1644. Sybilla, (datter af Greve Christian Waldeck-Wildungen og Grevinde Elisabeth von Nassau-Siegen) blev født den 25 mar. 1619; døde den 30 sep. 1678 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg  Efterkommere til dette punkt blev født den 10 mar. 1648 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 13 apr. 1724 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; blev begravet i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    2. 6. Johan Frederik Greve Leiningen-Dagsburg  Efterkommere til dette punkt blev født den 18 mar. 1661 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 9 feb. 1722.
    3. 7. Maria Polyxena von Leiningen  Efterkommere til dette punkt blev født i 1662; døde i 1725.