Mette Ulfeldt

Mette blev gift med Sivert Grubbe cirka 1509 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. Sivert (søn af Niels Grubbe og Karen Eriksdatter Bille) blev født cirka 1484 i Alslevgaard, Faxe, Danmark; døde i 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Røgle

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Knudsdatter Giedde. Sidsel blev født cirka 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Lavesen Urne. Claus (søn af Lage Jørgensen Urne og Sidsel Ribbing) blev født i 1486 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige; døde den 4. jul. 1561; blev begravet i Ottarps Kyrka, Skåne, Sverige . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grubbe, Eiler, 1532-85, til Lystrup, Rigskansler, Søn af Sivert G. (d. 1559) og Mette Ulfeldt (d. 1562), fødtes 28.
Marts 1532 paa Fædrenegaarden Lystrup i Faxe Herred. Sin Undervisning fik han i Næstved, Roskilde og Kjøbenhavn, til
sidst i Huset hos den theologiske Professor Jens Sinning, efter hvis Død (1547) han tjente i Kancelliet som Dreng
under sin Fætter Corfits Ulfeldt, den øverste Sekretær. Selv rykkede han op til en Sekretærplads, men da Prinsen
(Frederik II) 1554 fik sit eget lille Hof paa Malmøhus, blev E. G. Sekretær hos ham og tjente ham som saadan til hans
Tronbestigelse. Her ovre i Skaane fandt E. G. sig en Brud i Else Bjørnsdatter Laxmand, og samtidig med sin Kroning
lod den unge Konge deres Bryllup fejre i Kjøbenhavn (13. Avg. 1559). Efter at E. G. nu for en kort Tid havde trukket
sig tilbage til Privatlivet paa den skaanske Gaard Hofdal, som han havde faaet med sin Hustru, maatte han i
Slutningen af 1560 overtage Stillingen som Rentemester, en Stilling, som den snart udbrydende Syvaarskrig med dens
store finansielle Krav gjorde yderst besværlig; men han holdt dog ud i den til efter Fredslutningen, da han (1570)
udnævntes til Rigens Kansler og fik Sæde i Rigsraadet. Efter en, som det synes, baade hæderlig og dygtig Livsførelse
døde han allerede i sit 54. Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn Natten mellem 19. og 20. Nov. 1585, 15 Aars Dagen efter sin
Udnævnelse til Kansler.

Han var vistnok velset ved Hove, og han blev derfor ogsaa tidlig forsørget med Kanonikater og Forleninger. Allerede
1555 fik han et Kannikedømme i Ribe, som han 1560 bortbyttede med et andet i Lund, og 1560 fik han et i Aarhus,
hvilket han imidlertid senere (1563) afstod mod et andet i Lund; 1562 fik han Provstiet i Lund og 1566 Provstiet i
Viborg. Fra 1561 til sin Død var han forlenet med Mørup i Halland, fra 1571-77 med Husum ved Kjøbenhavn, og fra 1572
til sin Død sad han som Lensmand paa Tryggevælde og havde her tillige i en Række Aar baade Vordingborg og Jungshoved
Len under sig. Pengeforstrækninger til Kronen under Krigen skaffede ham desuden 1565 en Del sjællandske Bøndergaarde
i Pant, senere (1571) ombyttede med hallandske. Som Rigskansler var han forlenet med Odense Provsti. – Lystrup, som
tilfaldt ham efter Faderen, ombyggede han (1579), og ved sin Sognekirke Kongsted opførte han et Kapel, hvor han selv
kom til at hvile. Hans ovfr. nævnte første Hustru, Fru Else (f. 1543), døde 30. Maj 1575. Efter hendes Død ægtede han
15. (22.) Dec. 1577 Kirstine Lykke, en Datter af den bekjendte Hr. Jørgen L. til Overgaard. Hun blev senere gift med
Niels Gyldenstjerne til Bjørnsholm og døde, for anden Gang Enke, 1630.

E. G. havde ikke som saa mange Standsfæller fuldendt sin Uddannelse ved Udenlandsrejser, men som de bedste af sin
Stand ansaa han det for sin Pligt at støtte Videnskabens Dyrkere. Derfor se vi ogsaa Anders Vedel 1572 dedicere ham
sin Bog om Grækenlands 7 vise som et ringe Taknemmelighedstegn, og derfor tog han sig af den unge Jon Jacobsen
Venusinus.

P.Vinstrup, Om det euige Liff oc Død, 1587. N. Huid, Om Dommedags Visshed, 1576.

C. F. Bricka.


Titel:
Rigskansler, Biskop.

Eiler blev gift med Else Laxmand den 12 sep. 1559 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Else (datter af Bjørn Steensen Laxmand og Margrethe Knudsdatter Giedde) blev født den 14 feb. 1543 i Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige; døde den 30 maj 1575 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 22 aug. 1575. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eiler blev gift med Kirstine Lykke den 15 dec. 1577. Kirstine (datter af Jørgen Lykke og Beathe Brahe) blev født den 10 maj 1558 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark; døde den 11 mar. 1630 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet cirka 1630 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Jens Juel den 2 nov. 1595 i Kragerup, Ørslev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark. Jens (søn af Mogens Juel og Else Jørgensdatter Skovgaard) døde den 21 okt. 1602; blev begravet i Sdr. Omme K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Lage blev gift med Ingeborg Kaas den 18 okt. 1601. Ingeborg (datter af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i 1572 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1634 i Lerbæk, Elling, Frederikshavn, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grubbe, Sivert, 1566-1636, til Hofdal, Torup og Høgholt, var en Søn af Eiler G. og Else Bjørnsdatter Laxmand og
fødtes paa Fædrenegaarden Lystrup i Sjælland 6. Marts 1566. Efter at have nydt Privatundervisning i Hjemmet kom han i
Huset hos daværende Lektor (siden Biskop) Mogens Madsen i Lund, hvor han undervistes af en særlig Lærer og senere
tillige hørte Lektorens theologiske Forelæsninger. Da han var kommen saa vidt, afgik han til Kjøbenhavns Universitet,
hvor han nød privat Vejledning af den theologiske Professor Anders Lauridsen, i hvis Hus han boede i 2 Aar. 14 Aar
gammel sendtes han til Wittenberg, ledsaget af en Lærer. Her fik han et levende Indtryk af den Strid, der førtes
mellem Kryptokalvinismens Tilhængere og dens Angribere, og han følte sig hendragen til de første. Denne Stemning
voxede hos ham, da han senere kom til Genf, hvor den berømte reformerte Theolog Theodor Beza lærte under stor
Tilslutning. Faa dette Tidspunkt og endnu længe efter betragtede G. Ivrerne for luthersk Orthodoxi som
Fredsforstyrrere. I Genf begyndte han at lægge sig efter Retsvidenskaben, og dette fortsattes siden i Altorf og
Basel. Da han beredte sig til et Ophold i Frankrig, kom Budskabet om hans Faders Død, hvorved han kaldtes hjem
(1586). Efter et Aars Forløb begav han sig dog atter paa Rejser. I egen Vogn kjørte han til Frankfurt. Og da han
havde gjennemrejst Tyskland og Italien, gjorde han et interessant Besøg i Presburg ved Grænsen af Tyrkernes den Gang
saa vidt udstrakte Landomraade i Ungarn.

I Efteraaret 1589 kom G. endelig hjem som en vidt berejst og vel oplyst ung Mand, der blandt andre Kundskaber og
Færdigheder navnlig besad en Evne til at forfatte gode latinske Vers, som i alt Fald blandt hans Standsfæller ikke
var almindelig. Kort efter hans Hjemkomst gav Formanden i Regeringsraadet i Christian IV’s Mindreaarighed, Kansler
Niels Kaas, ham Plads i Kancelliet, hvor han nu arbejdede en Række Aar. I Begyndelsen af 1595 var han med Christian
Friis paa hans Stockholmsfærd i Anledning af Gustav Adolfs Daab, og i Juli s. A. beskikkedes han til den vigtige og
indflydelsesrige Post som øverste Sekretær i det danske Kancelli. 1598 forlenedes han med Dekanatet i Roskilde
Kapitel og blev derved en af Universitetets saakaldte Konservatorer.

Som øverste Sekretær var G. blandt Kongens nærmeste Omgivelser, hvilket medførte hyppige Rejser, da Christian IV
havde Lyst til at kjende sit Rige i hele dets Omfang. Saaledes ledsagede han Kongen paa dennes første Færd til
Gulland (April 1597) og snart efter til Baahus og Akershus. Ingen af disse Rejser er dog mærkeligere end den, som han
i Foraaret og Sommeren 1599 gjorde i Kong Christians Følge norden om Norge til Vardøhus og Rigets yderste Egne. Af
denne Rejse har han givet en livlig Beskrivelse i sin Dagbog, der i det hele er en righoldig Kilde til Kundskab om
hans Levned saa vel som om mange andre Personer og Forhold. I Foraaret 1601 var han med Kongen paa Akershus; kort
efter Hjemkomsten forlenedes han med Jungshoved Len, uden dog derfor at opgive sin Sekretærpost. I s. A. gjorde han
endnu flere Rejser med Kongen, bl. a. til Meklenborg, og i Marts 1602 var han atter med sin Herre paa Akershus.
Rimeligvis have de idelige Rejser dog ikke været efter hans Smag, thi vi se, at han betragtede det som en Glædesdag,
da Kongen i Maj 1602 bevilgede ham Afsked fra «Hoftjenesten» og gav ham Lensbrev paa Malmøhus, Lundegaard, Dalby
Kloster og Højby Len i Skaane og den paafølgende 25. Juli gjorde hans Bryllup paa Kjøbenhavns Slot med Dronningens
Jomfru Hilleborg Grubbe (Datter af ovennævnte Knud G. til Alslev), med hvem han i flere Aar havde været forlovet, og
som bragte ham Herregaarden Torup i Skaane.

G.s følgende Liv henrandt forholdsvis rolig i hans anselige Stilling som Lensmand paa Malmøhus og Stiftslensmand i
Skaane, yndet af Kongen og æret af sine Omgivelser. 1605 forøgedes hans Forlening med Børringe Kloster, Froste Herred
og Lindholms Birk. Aaret efter ombyttede han Dekanatet i Roskilde med Kantordømmet i Lund. Saaledes havde han sine
store Forleninger samlede i den samme Egn, hvor han havde sine Ejendomme, Herregaardene Hofdal og Torup (senere
arvede han ogsaa Høgholt i Vendsyssel). Kalmarkrigen gjorde ham vel nogen, men dog ikke betydelig Skade, da
Svenskernes Angreb paa hans befæstede Gaard Hofdal lykkelig blev afslaaet. Derimod havde han den Sorg Aaret efter at
miste sin Hustru, med hvem han synes at have levet et overordentlig kjærligt Samliv. Hun døde 18. Jan. 1613 efter at
have født Tvillinger, 2 Smaapiger, af hvilke den ene ogsaa døde kort efter.

Ved Siden af sine Forretninger som Lensmand blev G. hyppig benyttet i kongelige Kommissioner, ikke blot i Skaane, men
rundt om i Landet, hvor en eller anden Sag skulde undersøges, eller Mægling foretages i Stridigheder mellem Adelen. I
Jan. 1616 maatte han rejse til Elfsborg for af Sverige at modtage den sidste Rest af Kalmars og Elfsborgs Løsning, 38
Fjerdinger med Sølvdalere, som han førte til Helsingborg. I Efteraaret 1618 var han den danske Konges extraordinær
Envoyé i Stockholm, hvor han blev modtaget med megen Udmærkelse. I Febr. 1619 deltog han i Kongemødet i Halmstad og
improviserede ved den Lejlighed et latinsk Epigram, ligesom han ved mange andre sørgelige og glædelige Anledninger
viste, at han ikke havde glemt sin gamle Færdighed i at udtale sine Følelser i velklingende Vers. Der fortælles, at
da Christian IV, der satte megen Pris paa G., en Gang, ledsaget af Fru Kirstine Munk, besøgte ham paa Torup, lod
Kongen efter Fru Kirstines Begjæring Soldater komme fra Malmø og udgrave Søen om Slottet, til hvilken Vandet kom fra
Kilder i Skoven. 1624 var G. med den udvalgte Prins Christian i Bützow til hans Farbroders, Fyrstebiskop Ulriks,
Begravelse. Da Kongen 1627 vilde optage ham i Rigsraadet, bad han sig fritagen for denne Værdighed paa Grund af sin
fremrykkede Alder. I Nov. 1628 fratraadte han Malmø Slot og Len, da Prins Christian fremtidig skulde residere paa
Slottet. I den følgende Tid levede han som Privatmand paa sine Gaarde, men skulde endnu opleve den store Sorg, at
hans eneste Barn, Datteren Else G., der var gift med Jacob Beck til Gladsaxe, døde 1631, ligesom Moderen i
Barselseng. – Selv døde G. 27. Marts 1636, 70 Aar gammel. Et smukt Billede af ham findes paa Rosenborg. Han er en af
de danske Adelsmænd fra Christian IV’s Dage, som gjøre det mest tiltalende Indtryk. Til flere litterære
Personligheder, som M. Jon Jacobsen Venusinus, M. Bertel Knudsen Aqvilonius o. a., stod han i et meget venligt
Forhold, og adskillige Udtalelser i hans Dagbog gjøre et Indtryk af ægte Religiøsitet. Han har efterladt sig et Minde
ved et Legat paa 1000 Rdl., som han 1625 gav til Skolen i Lund, og som endnu bestaar efter at være overført til
Universitetet sammesteds.

Danske Mag. 4. R. II og IV.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537 -1621 III.

H. F. Rørdam.

Merete blev gift med Knud Urne den 15 sep. 1588 i Aabenraa, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark. Knud (søn af Axel Knudsen Urne og Birte Rud) blev født den 5 dec. 1564 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 2 feb. 1622 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lene Knudsdatter Rud. Lene (datter af Knud Rud og Hilleborg Gyldenstierne) blev født den 24 jan. 1594 i Vedby, ,; døde den 24 okt. 1671 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Christoffer Friis efter 1623. Christoffer (søn af Jørgen Friis og Anne Justdatter Ulfeldt) blev født cirka 1583 i Vadsted, ,; døde i mar. 1657; blev begravet den 20 mar. 1657 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Rodsteen. Steen (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1588 i Vejle, Danmark, Tellebjerg,Bjerre; døde den 27 jul. 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christoffer Knudsen Urne (27. oktober 1593 – 27. september 1663 på Nielstrup på Lolland), statholder i Norge, rigskansler.

Han var søn af lensmand Knud Axelsen Urne og Margrethe Eilertsdatter Grubbe og dermed bror til Frederik Knudsen Urne, til Eiler Urne til Rudbjerggaard, landsdommer Axel Knudsen Urne til Rygård, rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup og rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne.

Efter han siden 1605 havde læst på Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Ved sin hjemkomst blev han sekretær i kancelliet, indtil han i 1617 blev rentemester, hvilket han var frem til 1627.

Den 18. juli 1624 blev han gift med Sophie Hansdatter Lindenov (15. november 1608 – 4. september 1652), datter af Hans Johansen Lindenov til Gavnø og Lisbeth Sophie Rantzau. De blev i 1628 forældre til sønnen Christian Urne, senere landsdommer på Fyn.

Han havde allerede fra 1622 havde haft kronens rest af Svendstrup Len (den største del var blevet mageskiftet til Roskilde Kapitel) og blev i 1627 forlenet med Ålholm og fik tilsynet med købstæderne på Lolland og Falster. I 1629 blev han optaget i rigsrådet og blev statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne stilling beholdt han til 1642, da han i stedet fik Tranekær.

Ved begyndelsen af svenskekrigene blev han en af dem, der fik tilsyn med Fyn og Langeland. I 1645 var han en af fredskommissærerne i Brömsebro og fik samme år Dragsholm Len, og i 1646 blev han rigskansler, hvilket han allerede havde fungeret som i 1643 ved Just Høgs fravær som gesandt i Osnabrück.

Han fulgte i 1646 Christian 4. til Norge, var samme år en modstander af landkommissærernes stigende magt og det følgende år medlem af en kommission, der blev nedsat til at afgive betænkning om finansernes tilstand.

Under forhandlingerne om Frederik 3.'s håndfæstning i 1648 blev han regnet blandt dem, der ikke ønskede kongens magt begrænset alt for stærkt; men han blev alligevel i 1658 anset for at høre til den del af rigsrådet, der så med mistillid til kongens enevoldsplaner.

Samme år fik han Lyse Kloster Len i Norge i stedet for Dragsholm, indtil han i 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. På stændermødet i 1660 overgav han 17. oktober adelens krav om dens privilegier til kongen og bar kronen ved arvehyldingen den følgende dag. Dermed var hans politiske rolle dog også udspillet. Han trådte tilbage som rigskansler og døde i 1663.

Jørgen blev gift med Margrethe Marsvin den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Margrethe (datter af Otte Marsvin og Mette Pedersdatter Brahe) blev født den 16 mar. 1606 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark; døde den 22 mar. 1650 i Marsvinsholm, Ystad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Ove Giedde den 1 sep. 1622 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Ove (søn af Brostrup Giedde og Dorthe Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine Sehested. Catharine (datter af Cai Sehested og Anne Godskesdatter Ahlefeldt) blev født den 17 feb. 1625; døde den 18 dec. 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sigvard blev gift med Helvig Hansdatter Lindenov før 1629. Helvig (datter af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født cirka 1607; blev begravet den 8 maj 1646 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Barnewitz. Frederik (søn af Joachim Barnewitz og Øllegaard Hartvigsdatter Pentz) blev født den 17 jul. 1622 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 sep. 1653 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jørgen Kaas den 10 sep. 1640. Jørgen (søn af Hans Andersen Kaas og Birgitte Norby) blev født cirka 1618 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 16 jan. 1658 i Fyn, ,; blev begravet den 26 jun. 1658 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]