Jacob Flemming

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bavelse, Næstved, Danmark; https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/bavelse

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren døde i 1592. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Jacob Ulfeldt i 1562 i Bavelse, Næstved, Danmark. Jacob blev født i 1535; døde den 8 okt. 1593; blev begravet i Vindinge, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bavelse, Næstved, Danmark

Notater:

Ulfeldt, Corfits, -1614, til Bavelse, som var hans Moders, Anne Flemmings fædrene Gaard. Faderen var nedennævnte Jacob U. (f 1593). C. U. tjente i Aarene 1591-94 som Hofjunker, fik 1597 Korsør Slot iForlening, men ombyttede 1605 dette Len med Rugaard, som han beholdt til sin Død. Det er antagelig ham, der 1598 befandt sig i Kongens Følge paa Sørejsen til Baahus, men Sivert Grubbe nævner ham kun ved et Øgenavn, Fistrump U. 15. Febr. 1596 gjorde Prinsen hans Bryllup med Else Lauridsdatter Brockenhuus, der tilførte ham en Søsterlod i Egeskov. Hende har man, dog med urette, tillagt forskjellige litterære Arbejder, et Rim om de danske Konger, Vaabenbeskrivelser fra Roskilde, Ringsted og Sorø Kirker. Efter hendestidlige Død ægtede C. U. 23. Okt. 1603 Regitze Nielsdatter Parsberg (f. 25. Febr. 1581), der endnu levede 1625. Selv døde han 23. Marts 1614.

, Til Bavelse

Corfitz blev gift med Else Lauridsdatter Brockenhuus den 15 feb. 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]

Corfitz blev gift med Regitze Nielsdatter Parsberg den 23 okt. 1603 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Regitze (datter af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 6 apr. 1581 i Bækkeskov, Everdrup Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde efter 1625. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jakob Ulfeldt (25. juni 1567 på Bavelse – 25. juni 1630 i Nyborg) var en dansk rigskansler, diplomat, opdagelsesrejsende og søn af rigsråd Jakob Ulfeldt.

Ulfeldt foretog fra 1581 særdeles vidtløftige udenlandsrejser, der endog strakte sig til Grækenland, Tyrkiet, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Først i 1597 vendte han hjem. Ulfeldt var i den følgende tid lensmand på forskellige slotte, blev i 1607 medlem af rigsrådet og i 1609 rigskansler. Den verdenserfaring og den sprogkunskab, som Ulfeldt havde erhvervet sig på sine rejser, førte naturlig til, at han blev meget benyttet ved underhandlinger med udlandet, et hverv, hvortil hans rolige og mæglende optræden gjorde ham særdeles velskikket. Der var næsten ikke et år, i hvilket han ikke var ude i en eller anden diplomatisk sendelse. Som de vigtigste kan nævnes hans sendelse til Nederlandene i 1621, der førte til afslutningen af en traktat, hans sendelse sammesteds hen i 1625, som ligeledes affødte en traktat, og hans deltagelse i fredsforhandlingerne i Lübeck i 1629.



Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.

Men allerede 1592, året efter at han var kommet tilbage, drog han på ny til Svejts og Frankrig; en kort tid kaldte hans faderens død 1593 ham hjem, men endnu en gang tiltrådte han en længere rejse til Italien, Spanien og Polen.

Endelig 1597 slog han sig til ro i Danmark, blev hofjunker og giftede sig derpå 10. juli 1599 i Nyborg med Birgitte Brockenhuus, datter af Laurids Brockenhuus. 1602 forlenedes han med Hindsgavl, fik 1605 i stedet Hagenskov og 1610 Nyborg. Da var han imidlertid allerede 1607 blevet medlem af rigsrådet og 1609 rigskansler.

Den højt ansete mand, hvis dannelse og kundskaber, også i den klassiske litteratur, pristes meget, og som ved sin rolige og fredsommelige karakter synes at have en stærk modsætning både til sin fader og sin søn Corfitz, kom til at spille en betydelig rolle. Han var under Kalmarkrigen først krigskommissær ved rigsmarskens hær i vest, men stødte senere til Christian IV i Kalmar. 1607 var han med kongen til herredag i Stavanger, flere gange sendtes han til forhandlinger med Gottorp eller hertugdømmernes landdage (således 1617, 1618, 1620 og 1623) og til grænsemøder med Sverige (således 1619 og 1624).

Men navnlig anvendtes han til diplomatiske ærinder i udlandet. Der kan imellem dem nævnes hans sendelser 1607 til Nederlandene, 1613 til Spanien, 1614 til Hildesheim, 1615 til Celle, 1620 til Verden og 1625 til greven af Schaumburg og domkapitlet i Magdeburg. Vigtigst var dog hans gesandtskaber til Nederlandene 1621, da han afsluttede forbundet af 14. maj, hvortil sluttede sig i september en handelsoverenskomst ved et møde med nederlandske afsendinger i Bremen, og 1625, der førte til forbundet af 9. decbr.

Nogen reel vinding indbragte dette dog ikke Danmark, og et ulykkeligt krigsår kom; snart også de stærke rivninger mellem Christian IV og rigsråd og adel. Jacob Ulfeldt var vel ligesom sine fæller ivrig for fred, men han bestræbte sig ved siden heraf for at mægle mellem dem og kongen. Han regnedes for at stå uden for partierne, og han tilrådede rigsråderne at tage alt så mådenholdent som muligt og ikke kaste sig ind i nogen kamp med kongen.

Allerede fra 1625 led han desuden meget af sygdom og så med stor sorg på landets, især Fyns ødelæggelse. Dog påtog han sig at være afsending til fredsmødet i Lybæk 1629, foretog flere rejser der fra til kongen og var uden tvivl glad over, at resultatet blev krigens ophør på tåleligere vilkår, end der havde været grund til at vente.

Efter freden interesserede han sig for landets ophjælpning, særlig ved udvikling af handelsforbindelserne med Spanien, men 25. juni 1630 døde han i Nyborg "saare vel fortjent af sit fædreland", som Sivert Grubbe skrev om ham. Hans enke overlevede ham til 24. decbr. 1656, da hun døde i fattigdom.

Foruden Bavelse på Sjælland, som havde tilhørt hans moder, ejede han Egeskov, som han erhvervede 1616, Orebygaard på Lolland, som han købte 1618, og Urup i Jylland. Sin faders gård Ulfeldtsholm (nu Holckenhavn) på Fyn solgte han derimod 1616 til fru Ellen Marsvin; i den anledning flyttede han sine forfædres lig fra Vindinge kirke til Egeskovs sognekirke Kværndrup.

J.A. Fridericia i Dansk Biografisk Leksikon.

Jacob blev gift med Birgitte Brockenhuus den 10 jun. 1599 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Birgitte (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram) blev født i 1580; døde i 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bavelse, Næstved, Danmark

Notater:

Ulfeldt, Jacob, -1631, til Bavelse, Søn af Corfits U. (f 1614). Efter at have studeret udenlands (1613 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Rostock) tjente han fra 1616-21 som Sekretær i DanskeKancelli og lønnedes 1621 med et Kannike- dømme i Aarhus Domkirke. Efter selv 1620 at have overtaget Driften af sin fædrene Gaard blev han 1624 beskikket til Lands- dommer i Sjælland og forlenet med Ringsted Kloster. Dette Len ombyttedes 1630 med Agdesiden i Norge som en Følge af, at han havde søgt og faaet sin Afsked som Landsdommer, sikkert af Helbredshensyn, thi han døde snart efter. Det ved hans Død ledigblevne Kannikedømme blev 16. Marts 1631 bortgivet til en anden. 23. Juni 1622 havde han ægtet Lisbeth Clausdatter Daa (f. i. Maj 1605). Hun kjøbte 1649 Væbnersholm og levede endnu 1657.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Clausdatter Daa. Lisbeth (datter af Claus Daa og Dorthe Henriksdatter Below) blev født den 1 maj 1605; døde efter 1657. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Elisabeth Von Der Gröben. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født på Hagenskov på Fyn 1606 døde på Rhinen 1664.

Dansk statsmand og rigshofmester. Søn af rigskansler Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Corfitz Ulfeldt blev efter et ophold på Herlufsholm sendt på dannelsesrejse i Europa, hvor han læste ved flere universiteter. Efter sin hjemkomst til Danmark i 1630, blev har forlovet med Christian 4.s datter, den 9-årige Leonora Christina. De giftede sig i 1636 og året efter blev Ulfeldt udnævnt til statholder i København. I 1646 blev Ulfeldt rigshofmester, landets højeste embede efter kongens.

Efter Christian 4.s død i 1648 fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, men forholdet til Frederik 3. blev aldrig særlig godt. Da Ulfeldt i 1651 fornemmede, at en sag om embedsmisbrug mod ham var under opsejling, flygtede han og Leonora Christina til Sverige. Året efter blev han afskediget som rigshofmester, og fik senere sin formue konfiskeret.

I 1657 deltog Ulfeldt i den svenske konge Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og optrådte som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde 1658. Efter Roskildefreden fik Ulfeldt, de rettigheder og ejendomme der tidligere var frataget ham, tilbage.

Allerede året efter anklagede svenskerne Ulfeldt for at have forrådt svenskernes storm på København i februar. Han og Leonora flygtede til København, hvor de blev arresteret og sendt til Hammershus påBornholm. I 1661 blev Ulfeldt forsonet med Frederik 3. – efter at have svoret kongen troskab blev han og Leonora løsladt, men måtte afstå en del af formuen og kun opholde sig på Ellensborg gods.

På grund af sit dårlige helbred fik Ulfeldt i 1663 tilladelse til en udlandsrejse. Da Frederik 3. hørte at Ulfeldt på rejsen havde forsøgt at få kurfyrsten af Brandenburg til at konspirere mod den danske krone, blev han dømt til døden in absentia. Da Ulfeldt ikke var umiddelbart inden for rækkevidde, lod man i stedet et billede af ham henrette og rejste en skamstøtte på Gråbrødretorv. Corfitz Ulfeldt blev trods forsøg fra dansk side aldrig fanget og døde på en båd på Rhinen i februar 1664.

Leonora Christina blev senere taget til fange under et ophold i England og sad i 22 år som fange i Blåtårn på Københavns Slot, uden nogensinde at være blevet dømt.

_____________________

Grev Corfitz Ulfeldt blev i 1636 gift med Christian 4.s datter Leonora Christina. Han blev statholder på Københavns Slot i 1637, rigshofmester i 1643 og hurtigt rigsrådets ledende skikkelse. Forholdettil Christian 4. blev dårligt i kongens sidste regeringstid. Situationen blev kun værre, da Frederik 3. havde overtaget tronen, og i 1651 flygtede Ulfeldt sammen med Leonora Christina. Han trådte i svensk tjeneste og var en af hovedforhandlerne på svensk side i 1658, da Skåne, Halland og Blekinge med Roskildefreden overgik til Sverige. Ulfeldt blev arresteret af svenskerne i 1659, anklaget for forræderi. Det lykkedes ham og Leonora Christina at flygte tilbage til Danmark, hvor de blev holdt fangne på Hammershus, inden kongen løslod dem på strenge betingelser. Snart rejste Ulfeldt igen udenlands; han tilbød kurfyrsten af Brandenburg den danske krone, og i 1663 blev han anklaget for højforræderi. En dukke af ham blev "henrettet" og en skamstøtte rejst over ham i København. Han døde på flugti en båd på Rhinen.

Corfitz blev gift med Leonora Christina af Danmark den 9 okt. 1636 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Leonora (datter af Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk) blev født den 8 jul. 1621 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 16 mar. 1698 i Maribo Kloster, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 16 apr. 1698 i Maribo Domkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Axel Arenfeldt den 13 apr. 1634 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Axel (søn af Hans Axelsen Arenfeldt og Anne Jørgensdatter Marsvin) blev født den 26 nov. 1590; døde den 4 okt. 1647 i Basnæs, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]