Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Ditlev Frederik Reventlow
(1748 - 1827)

* 1773 m. Sophie Frederikke Beulwitz (1747-1822)


Andre slægter:

Fanny Elisabeth Baronesse Güldencrone
(1865 - 1942)



Slotte og Herregårde


Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard.

Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.


Heraldik


Exlibris
Exlibris

Spejlmonogram for Lucie-Marie Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Ligsten over Kong Hans og Dronning Christine
Ligsten over Kong Hans og Dronning Christine

Odense Domkirke
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Detlef von Reventlow

Detlef von Reventlow

Mand ca. 1484 - 1536  (52 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Detlef von ReventlowDetlef von Reventlow blev født cirka 1484; døde den 12 maj 1536 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: I. Den holstenske linje
    • Kilde: DAA 1939 p22 - 2,1
    • Beskæftigelse: 1535, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; Biskop https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/

    Notater:

    Reventlow, Ditlev, d. 1536, Biskop i Lübeck. D. 12. Maj 1536 i Slesvig. Forældre: Joachim R . til Rixdorf og Gram (d. 1519) og Abel Buchwald (d. tidligst 1519). Ugift.

    D. R. immatrikuleredes 1501 i Rostock. 1509 studerede han i Wittenberg, 1512 i Bologna; sandsynligvis var det her, han erhvervede sin juridiske Doktorgrad. Allerede 1508 havde han opnaa et et Vikariat i Lübeck Stift; 1513 fik han yderligere Kanonikater i Hamburg og Slesvig, men synes i øvrigt ogsaa i de følgende Aar mest at have opholdt sig i Udlandet; 1515-17 nævnes han som Arkivskriver ved Pavehoffet.

    Efter sin Hjemkomst blev han Kansler hos Hertug Frederik (I.), og dette Embede beholdt han ti l ca. 1523. 1522 nævnes han som Deltager i Forhandlingerne med Christian II., og det skal have været hans Fortjeneste, at de ikke endte i aaben Fejde, idet han efter Mødet ved Levensau afholdt Kongen fra at ride til Kiel. Til de talrige nordtyske Probender, D. R. efterhaanden havde samlet sig, fejede han senest 1526 Provstiet for Reinbeck Kloster i Holsten.

    Hans hele Stilling syntes saaledes nøje knyttet til den katolske Kirkes Velfærd, og man forstaar derfor meget vel, at han efter Landdagen i Kiel s. A., hvor Gejstligheden under Trusel om Reformation nødtes til at bevilge en tung Skat, kunde henrives til den kraftige Ytring, at hans Moder hellere maatte have druknet ham end ladt ham oplære til Praest. Ikke des mindre fandt han hurtigt sin Plads paa den rigtige Side; allerede i de nærmest følgende Aar synes han at have bistaaet Johan Rantzau i Arbejdet for Luthers Lære, og da Reinbeck 1529 sekulariseredes, beholdt han Indtægterne af Klostret. Efterhaanden sluttede han sig nøjere til Hertug Christian (III.), der under Grevefejden benyttede ham til Forhandlinger med Lubeckerne og Greverne af Oldenburg. 1535 valgtes han til Biskop i Lübeck, hvor han straks befalede den rene Lære prædiket i Domkirken, men døde kort efter Overtagelsen af Stiftet.

    Danmarks Adels Aarbog, LVI, 1939, II, S. 22 f. Dsk. Mag., 4. Rk., Ill, 1871, S. n f. A. Heise i Hist. Tidsskr., 4. Rk., VI, 1877-78 (se Registeret).

    Dansk Adelsårbog:
    Ditlev, f. o. 1484, imm. 1501 i Rostock (Slesvicensis). 1505-06 Baccalauleus, fik 1505-6 et evigt Vikari i Giekau. 1512 ved Hertug Frederiks Hof (Dr.), 1513 (Klerk fra Slesvig Stift) Kanonikat og Præbende i Slesvig. 1514 Kannik i Hamborg: og Vikar ved Domkirken i Slesvig, var 1515 Skriver ved Arkivet i Rom, fik s. A. evige Vikariater i Schwerin og Tempzien (Schwerin Stift), ledsagede s. A. Hertug Frederik til Kong Christiern II's Bryllup, fik 1517 evige Vikarier i Hamborg og Lübeck, nævnes s. A. ved Forhandlingerne mellem Kongen og Hertugen om Forholdet til Lübeck, 1522 ved Forliget i Bordesholm, da Kansler, 1526 Provst for Reinbeck Kloster, virkede sammen med Hr. Johan Rantzau for Reformationens Indførelse i Hertugdømmerne og ledede 1528 selv Disputen mellem Herman Tast og Gendøberen Melch. Hofmann, beseglede s. A. Landdagskendelsen, var 1531 en af de under Landsherrens Fraværelse i Hertugdømmerne indsatte Statholdere, 1535 Biskop i Lübeck og befalede den ny lære prædiket som den første lutheriske Biskop her. Død 12 maj 1536 i Slesvig.

    ___________



    Er war der Sohn von Joachim von Reventlow auf Rixdorf und Gram (1450–1519) und dessen Frau Armgard Buchwald von Borstel. Sein vermutlich jüngerer Bruder Iven (~1495–1568) war Berater mehrerer Könige und Herzöge, Amtmann und Landmarschall der schleswig-holsteinischen Ritterschaft. Detlev wurde für den geistlichen Stand vorgesehen, aber studierte zunächst Jura an der Universität Rostock und promovierte 1506 zum Bakkalar.

    Erstmals erwähnt im Dienst des Herzogs von Schleswig Friedrich I. von Gottorf wurde er 1515 als dessen Begleiter zur Hochzeit von Christian II. von Dänemark nach Schweden. Er wurde dann Kanzler des Herzogs und blieb es auch, als der Herzog König von Dänemark wurde. Zusammen mit Melchior Rantzau und Johann Rantzau gehörte er zu den wichtigsten Ratgebern für Friedrichs Sohn Christian III. In seiner Eigenschaft als Kanzler konnte er wichtige Verträge schließen, so 1522 den Bordesholmer Vergleich zwischen Friedrich I. und Christian II.

    1526 wurde er Propst des Zisterzienserinnen-Klosters Reinbek und Domherr zu Hamburg und Schleswig. Zunächst war er ein eifriger Verteidiger des alten Glaubens und reiste sogar nach Wittenberg, um mit Martin Luther zu disputieren. Später wandte er sich dem Luthertum zu und wirkte zusammen mit Johann Rantzau für dessen Einführung. 1529 war er Beisitzer des Flensburger Religionsgesprächs, welches die Ausweisung des Melchior Hofmann und seiner Anhänger zur Folge hatte. Im selben Jahr sorgte er dafür, dass bei der Säkularisation des Klosters Reinbek die rechtliche Kontinuität gewahrt blieb, da die vertriebenen Nonnen das Klostergut offiziell an den König verkaufte.

    1531 wurde er Statthalter und führte während und nach der Grafenfehde Verhandlungen mit Vertretern der gegnerischen Partei wie Christoph von Oldenburg. Nachdem Lübeck 1535 besiegt war, wählte das Lübecker Domkapitel Reventlow zum Nachfolger des katholischen Bischofs Heinrich Bokholt († 15. März 1535), um auf diese Weise der Einmischung des Königs in die Bischofswahl zuvorzukommen. Reventlow führte die Reformation im Bistum Lübeck durch, aber starb schon im Frühjahr des Jahres 1536.