Mette Brok Bydelsbak

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stokkebrogård Og Skærvad

Mette blev gift med Mogens Gøye cirka 1499. Mogens (søn af Eskild Mogensen Gøye og Mette Eriksdatter) blev født cirka 1470 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 16 maj 1544 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Voldum Kirke, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Johan Oxe cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Johan (søn af Johan Oxe og Inger Torbernsdatter Bille) blev født i 1487 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1534 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Mfl

Notater:

Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)

Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.

Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.

I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.

Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.

Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 14 mar. 1522 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 27 nov. 1589 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1590 i Bisat I Ringsted Begravet I Radsted Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Brystfigur af Pernille Gøye anbragt på en ny konsol på gravkorets sydvæg. Til fremstilling af hovedet synes der at have været benyttet en dødsmaske. Der findes stadig rester af legemsfarver og forgyldning på hue og armbånd og endnu i 1822 var der "forrevne stumper af en fløjlskåbe".

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Trolle. Børge (søn af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født i 1501; døde den 27 aug. 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourids Olufsen Krognos. Mourids (søn af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1490 i Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark; døde den 3 jan. 1551 i Skjoldenæs, ,; blev begravet i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

blev gift med Herluf Trolle i 1540 efter 15 års ventetid.

Gjøe, Birgitte, o.1511-1574, var en Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544), det 8. Barn i Rækken. Hendes Moder, Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, døde allerede 1513, og den moderløse lille Pige blev da sat i Ring Nonnekloster (ved Skanderborg) for at optugtes der. Senere, da Faderen havde giftet sig paa ny, fortsattes Opdragelsen i Fædrenehjemmet paa Skanderborg.

Tidlig skulde hun prøves i Modgangens Skole. Hun var nemlig kun rent Barn, da Forældrene forlangte, at hun skulde troloves med Jesper Daa til Enggaard, hvem hun ikke kunde lide. Forgjæves sagde hun nej, forgjæves tiggede og bad hun; Sagen var afgjort, Forældrene vilde ikke bryde deres Ord, og et Samtykke blev afpresset Barnet. Den strænge Stifmoders Død (1528) bragte for saa vidt Bedring, som B. G. nu tog Mod til sig og erklærede sin Fæstemand, hvorledes hun var sindet mod ham; men Forholdet mellem dem var dermed ikke brudt, i det en Trolovelse den Gang var et næsten lige saa uløseligt Baand som en Ægtepagt. Hendes Fader,der ikke længer beherskedes af sin Hustru, og hendes øvrige Slægtninger lode hende imidlertid i Ro, og Jesper Daa trængte ikke heller paa for at faa en Afgjørelse.

Medens den truende Sky saaledes stadig hang hende over Hovedet, gik Aarene hen, indtil endelig Christian III, i hvis Reces af 1539 det var blevet forbudt at trolove nogen adelig Jomfru bort i hendes umyndige Aar, tog sig af hende. Paa hans Befaling underkastedes Sagen en Undersøgelse af Universitetets Professorer og samtlige Biskopper, og deres Erklæring (1540) gik ud paa at frakjende Forholdet Gyldighed.

Efter Stifmoderens Død var B. G., der tidlig sluttede sig til den lutherske Lære, kommen i Huset hos sin ældre Søster Sophie, gift med Mogens Bille til Svanholm, hvilken Søster hun 1537 fulgte til Stettin, da hun der forgjæves søgte Lægehjælp for sin Helsot. Hun var nu en Tid hos Søsteren Elline (s. ndfr.) og dennes Mand, Mourits Olsen Krognos, og kom derefter i Dronning Dorotheas Jomfrukammer, som hun forlod,da hun endelig fik sit eget Hjem.

16. Nov. 1544 blev hun nemlig gift med den lidt yngre Herluf Trolle, hvem hun sandsynligvis havde lært at kjende ved Hove. I henved 21 Aar varede dette Ægteskab, lykkelige Aar, hvori Hjærterne sikkert knyttedes tættere og tættere sammen, thi at disse to Mennesker, ædle, trofaste Naturer, med deres dybe religiøse Trang, deres store Hjælpsomhed over for de fortryktei Samfundet, deres stærke Fædrelandskjærlighed og deres ideelle Interesser levede et lykkeligt Samliv, turde være hævet over enhver Tvivl. Ét Skaar havde Lykken dog: Ægteskabet var barnløst.

Allerede 1549 søgte de derfor at sikre den længstlevende af dem i økonomisk Henseende for det Tilfælde, at de ingen Børn fik, i det han i saa Fald skulde beholde en Del af hendes Jordegods og hun alt hans. Ligesom dette viser, at hun var den rigeste af de to, saaledes tør man vistnok anse Foranstaltningen for udsprungen fra hende og i den se et Vidnesbyrd om hendes kjærlige Omhu for Husbonden. Senere (1562) udstedte Herluf Trolle et Brev om, at hans Hustru, hvis hun overlevede ham, skulde beholde forlods for sig og sine Arvinger alle sine Klæder, Smykker, Husgjenstande, sit Kvæg samt Bygningerne paa sine Gaarde.

Det var en rig Hustru, som den temmelig tarvelig stillede Herluf Trolle havde faaet. Det Pantebrev paa Ring Kloster, som hendes Fader havde haft, overførtes allerede nogle Maaneder forinden Brylluppet til Herluf Trolle paa hans Bruds Vegne, og hun bragte ham desuden Græsegaard i Nordsjælland med meget tilliggende Gods. Faa den hertil hørende Avlsgaard Hillerødsholm opførte han et Herresæde, men dettes dejlige Beliggenhed paa en lille Ø midt i den skovkransede Sø i en Egn, der udmærkede sig ved sin Rigdom paa Vildt, fristede den unge Kong Frederik II, og allerede 1560 maatte Ægteparret overlade ham sit nye Hjem mod til Gjengjæld at faa Skovkloster (ved Næstved), som nu kom til at bære Navnet Herlufsholm, medens Hillerødsholm omdøbtes til Frederiksborg.

Naar B. G.s Navn lever i Erindringen den Dag i Dag, er det, fordi det er knyttet til Herlufsholms endnu bestaaende Skole. Af Gaarden og dens tilliggende Gods oprettede Ægtefolkene nemlig en Skole for . Selv forbeholdt de sig at forestaa Skolen og at raade over Godsets Indtægter, men efter begges Død skulde Rigsraadet vælge en Adelsmand til Forstander, som under dets Overtilsyn og Ansvar skulde styre Skole og Gods. Ideen til denne Stiftelse, hvis Fundats underskreves 23. Maj 1565 og 3 Dage efter fik kongelig Stadfæstelse, var hentet fra Tyskland; senere fortalte Sagnet, at Stifterne vare komne til deres Beslutning derved,at de den første Nat, de sov paa Herlufsholm, havde haft samme Drøm, nemlig at Stedet skulde blive til en Skole. – En Uges Tid efter Fundatsens Udfærdigelse forlod Herluf Trolle Kjøbenhavn som Fører for den danske Flaade.

Allerede 4. Juni kom det til et Sammenstød med Svenskerne, og her blev han saaret, tilsyneladende mindre alvorlig, men snart viste det sig, at der var Fare. Han vendte da hjem, og i Sigbrits Gaard i Kjøbenhavn, der hørte med til hans Hustrus Arvegods, og hvor han blev modtaget og plejet af hende, døde han 25. Juni 1565.

B. G. levede endnu 9 Aar som Enke, og disse Aar gik paaingen Maade saa rolig for hende, som man skulde have ventet. Grunden hertil var den, at hun, som endnu var velhavende trods det meget, hun havde skjænket bort, ikke ejede noget Herresæde, hvor hun kunde tage blivende Ophold, og derfor, tvungen af Omstændighederne, gjentagne Gange maatte bryde op og indrette sig paa ny, saaledes som hun allerede tidligere havde maattet gjøre det.

I Begyndelsen boede hun mest i Ring Kloster, men 1571 blev dette Pantelen hende opsagt med meget kort Varsel. Saa tyede hun efter et kort Ophold paa Skjern til det kun et Par Mil fra hint Kloster beliggende Aakjær, som Enkedronning Dorothea, der fra gammel Tid yndede hende og havde vedligeholdt en nøje Forbindelse med hende, imidlertid havde givet hende i Forlening. Men Enkedronningen døde i Okt. s. A., og Aakjær, som hørte til hendes Livgeding, faldt nu tilbage til Kronen og blev overdraget en anden. Tølløse i Sjælland, som Herluf Trolle havde været forlenet med, og som B. G. efter hans Død fik i Pant, maatte hun 1566 fravige til Fordel for Peder Oxe, hvem Gaarden tidligere var bleven fratagen. Pantesummen overførtes da paa Kapelgaarden, en mindre Gaard mellem Kjøbenhavn og Kjøge, som hun siden 1564 havde haft i fri Forlening; men ogsaa denne Gaard indløstes 1571.

Da B. G. i Foraaret 1572 drog fra Aakjær, vilde hun atter have staaet hjemløs – thi Gaarden i Kjøbenhavn egnede sig næppe til stadig Beboelse–, hvis ikke Sibylle Gyldenstjerne, der var gift med hendes Fætter Eskil Gjøe til Skjørringe (s. ndfr.), havde overladt hende Sortebrødreklosteret i Næstved for hendes Levetid. Den gamle Frue fik nu igjen travlt med at bygge og indrette sig, og det forfaldne Kloster blev snart næsten til en lille Herregaard, som hun skreves til. Her levede hun de sidste 2 Aar af sit Liv.

B. G.s mange Venner opfattede Regeringens Fremfærd mod hende med at opsige hende Forleningerne som en Forfølgelse, og Skylden derfor er senere bleven tilskreven Peder Oxe. Saa vidt man kan mærke, har der ogsaa en Tid lang hersket et mindre godt Forhold mellem hende og denne hendes berømte Søstersøn ligesom tidligere mellem hendes Mand og ham, men 1567 synes de at være blevne forsonede, og senere spores ingen fjendtlig Stemning mellem dem, tvært imod, hun skjænkede ham Gods, og han tog sig af Herlufsholm, da den nye Stiftelse truedes.

Set fra Statens Synspunkt kan der næppe siges noget mod Indløsningen af Ring Kloster,selv om Peder Oxe skulde staa bag denne finansielle Foranstaltning, saa vist som han i sin Egenskab af Rigshofmester havde større Hensyn at tage end sin aldrende Slægtnings Velvære, og desuden er detet stort Spørgsmaal, om det er ham og ikke snarere Kongen selv, der har drevet Sagen igjennem. Herlufsholm, hvor omtrent et Aar efter Herluf Trolles Død Skolens Virksomhed begyndte, vedblev, som rimeligt var, at interessere B. G.

Da Stiftelsens Tilværelse imidlertid ikke var sikret tilstrækkelig i retslig Henseende, søgte hun at indhente det forsømte og saaledes afbøde truende Angreb fra misfornøjede Slægtninger. 1567 stadfæstede hun derfor Afstaaelsen af sin Del af det Skolen tillagte Gods, en Del, der var langt større end den af Manden skjænkede, og frasagde sig samtidig Forstanderskabet, hvilket hun overdrog Rigsraadet at besætte, i det hun dog til Gjengjæld for det bragte Offer føjede den indskrænkende Bestemmelse til den oprindelige Fundats, at Forstanderen altid skulde tages af hendes Mands eller hendes egen Slægt. Rigsraadet gik ind paa at overtage Stiftelsen, men erklærede, at hun i sin Levetid skulde vedblive at have det med den, dog uden at have noget med Regnskabet eller Godsbestyrelsen at bestille.

Ikke mindre end 3 forskjellige Forstandere oplevede hun i de faa Aar at se udnævnte: først Mandens Broder Børge Trolle (d. 1571), saa hendes kjære Søstersøn Oluf Mouritsen Krognos (d. 1573) og endelig en anden Søstersøn af hende, Albert Oxe, Rigshofmesterens Broder, alle 3 valgte i Overensstemmelse med hendes Ønske. Derimod oplevede hun ikke at se Enden paa de Retstrætter, som Slægtninger af hende, deriblandt hendes egen Broder Christoffer G. (s. ndfr.), rejste for at vinde Godset tilbage i Slægtens Hænder, Bestræbelser, som dog til sidst mislykkedes.

Fru B. førte ettemmelig stort Hus, i det hun altid, ogsaa før hun blev Enke, havde om sig en Del unge adelige Piger, som hun tog sig meget af. Sit venlige Sindelag over for sine nærmeste viste hun ved i levende Liveat forære dem Dele af sit Gods. Efter ofte at have været hjemsøgt af haarde Sygdomme døde hun paa Gaarden i Næstved 26. Juli 1574 i sit 64. Aar (hvis hendes samtidige Biograf er rigtig underrettet om hendes Alder). Niels Hemmingsen, som havde talt ved Mandens Baare, holdt nu ogsaa Talen ved hendes, og ved Herluf Trolles Side jordedes hun i Herlufsholms Kirkes Kor. 1885 nedlagdes deres Levninger inye Kister som et synligt Vidnesbyrd om den Pietet, hvormed Skolen freder om sine ædle Stifteres Minde. Om B. G.s betydelige Efterladenskaber af Penge og Kostbarheder kæmpedes en haard Kamp mellem gridske Slægtninger.

N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. B. G.
T. A. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie, 1865.
Danske Mag. 3. R. I, 172 ff.
Ny kirkehist. Saml. III, 567 ff.
Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed.
Hist. Tidsskr. 5. R. V. C. F. Bricka.

Birgitte blev gift med Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født i 1515 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 25 jun. 1565 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Peder Oxe (7. januar 1520 – 24. oktober 1575) var dansk rigsråd og rigshofmester.

Peder Oxe var søn af Johan Oxe til Nielstrup og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år rejsen varede (1532-1537) besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet protestantisk.

Peder Oxes fader blev dræbt 24. december 1534 under forsvaret af sin gård Nielstrup, og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved Christian 3.s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. Peder Oxe grundlagde Gisselfeld i sin nuværende form, han byggede gården 1547-75. I 1552 blev han optaget i rigsrådet. I 1550 erhvervede han herregården Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens Gøyes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.

I 1556 begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad i et brev Mogens Gyldenstierne om at gå i forbøn for sig hos kongen, men da det ikke lykkedes, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.

Peder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men Frederik 2. er ubøjelig.

Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige gik dårligt, og da Peder Oxe i 1565 igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre øresundstolden mere indbringende.

Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men 14. september 1567, i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.

Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i Bråby Kirke ved Haslev. Men hans enke Mette Rosenkrantz fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i Vor Frue Kirke i København. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden ligsten samt et epitafium. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
Studerede i Wittenberg

Mette blev gift med Hans Barnekow den 13 sep. 1550 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Morten D. Y. Barnekow og Anna Joachimsdatter Krakevitz) blev født cirka 1500 i Ralsvik, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 mar. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Rud i 1549 i Korsør, Sorø, Danmark,. Otte (søn af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 24 jun. 1520 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde den 20 nov. 1565 i Svartsjö Slot, Sverige; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Peder Jensson Brahe cirka 1574. Peder (søn af Jens Axelsson Brahe og Anne Esgesdatter Bille) blev født cirka 1552 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 28 jun. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Oluf blev gift med Anne Hardenberg den 10 feb. 1573. Anne (datter af Corfitz Hardenberg) blev født skønnet 1540; døde den 15 feb. 1589 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 25 mar. 1589 i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz i 1549. Holger (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født i 1517 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 13 apr. 1575 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Pedersdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Barnekow søn af H.B. og M.O., bror til J.B.* 1556 død 1612

1574-91 ophold og studier i udlandet Jena, Padua, Basel, Siena, Tyrkiet, Græskenland, Syrien, Ægypten. 1594-1612 kongens sendebud hvor han bl.a rejste til Skotland, England, Nederlandene og Polen. 1598 gift med Margrethe Brahe *- død 1617.

Christian Barnekow faldt den 21. februar 1612 på Skellinge hede i Halland, hvor han efter sagnet ofrede sit liv for Christian den 4. Det siges at Chrstian Barnekow overlod sin hest til kongen, der havde mistet sin egen, med følgende ord:" Kongen giver jeg min hest, Fædrelandet mit liv og Gud min Sjæl". Christian Barnekow blev derefter nedsablet af fjenden mens kongen flygtede bort på Christian Barnekows hest.

Christian blev gift med Margrethe Henriksdatter Brahe den 30 jul. 1598 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Margrethe (datter af Henrik Jensson Brahe og Helena Tagesdotter Thott) blev født cirka 1584; blev begravet den 3 dec. 1617 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Anders Hoeg Banner cirka 1568 i Løgismose, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anders (søn af Erik Eriksen Banner og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538 i Asdal, Hjørring, Danmark; døde i 1583 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; blev begravet i Gjesing Kirke, Gjesing, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne i 1574. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 3b