Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow
(1854 - 1929)



Andre slægter:

Johan Ludvig Oluf Korch
(1870 - 1933)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Kirkestol Lebrade Kirke
Kirkestol Lebrade Kirke

Kirkestol, Lebrade Kirke Detlev Reventlow og Marie Elisabeth v Buchwald


Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Ditlev Frederik
Reventlow, Christian Ditlev Frederik

       

Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.

Herunder hviler det, som tilhører Jorden af 

Christian Ditlev Frederik, 
Greve af Reventlow,
født 11. Marts 1748, 
død 11. Oktober 1827. 

Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, 
men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og 
godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene 
Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, 
understøttet af mange ædle Medarbejdere, at 
udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.

I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von 
Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. 
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, 
af hvilke 9 overlevede dem. 

De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. 
Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse 
ved Jesus Christus vor Frelser.  

Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, 
Gud betror dig og giv Gud Æren.

De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord 
forefandtes efter hans Død.

Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel!

O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes 
af Danmarks Konge og i den mindre hvori din
Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af
dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af
Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa
uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor
fordi de staae paa den christelige Grundvold som
aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke 
   

Aage Tordsen Thott

Aage Tordsen Thott

Mand ca. 1257 -


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Aage Tordsen Thott blev født cirka 1257 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Kyrning. Kirsten blev født cirka 1260 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Niels Kyrning Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1277 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige; døde den 29 aug. 1354.


Generation: 2

  1. 2.  Niels Kyrning Thott Efterkommere til dette punkt (1.Aage1) blev født cirka 1277 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige; døde den 29 aug. 1354.

    Niels blev gift med cirka 1307 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Aage Kyrning Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1311 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige.


Generation: 3

  1. 3.  Aage Kyrning Thott Efterkommere til dette punkt (2.Niels2, 1.Aage1) blev født cirka 1311 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige.

    Aage blev gift med N.N. Krognos cirka 1341 i Sverige, Togaethorp,Harager,Malmöhus. N.N. blev født cirka 1311 i Sverige, Togaethorp,Harager,Malmöhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Stig Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1351 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige; døde den 4 maj 1417.


Generation: 4

  1. 4.  Stig Thott Efterkommere til dette punkt (3.Aage3, 2.Niels2, 1.Aage1) blev født cirka 1351 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige; døde den 4 maj 1417.

    Stig blev gift med Anne Markmand cirka 1420 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige. Anne blev født cirka 1371 i Löddeköpinge, Harager, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Kirsten Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1420 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige.
    2. 6. Jens or Niels Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1422 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige.
    3. 7. Mette Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1424 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige.
    4. 8. Anders Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1426 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde i 1496.
    5. 9. Gertrud Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1427 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige.
    6. 10. Stig Thott  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1429 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige.