Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911). 

Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde. I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)

Symbolum: Tjene Danmark

    
Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.

Herunder hviler det, som tilhører Jorden af 

Christian Ditlev Frederik, 
Greve af Reventlow, 
født 11. Marts 1748, 
død 11. Oktober 1827. 

Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, 
men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og 
godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene 
Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, 
understøttet af mange ædle Medarbejdere, at 
udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.

I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von 
Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. 
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, 
af hvilke 9 overlevede dem. 

De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. 
Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse 
ved Jesus Christus vor Frelser.  

Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, 
Gud betror dig og giv Gud Æren.

De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord 
forefandtes efter hans Død.

Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel!

O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes 
af Danmarks Konge og i den mindre hvori din
Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af
dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af
Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa
uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor
fordi de staae paa den christelige Grundvold som
aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke