Margrethe Eleonore von Petersdorff

Familie/Ægtefælle/Partner: Julius August von Bothmer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: kurhannoversk Gesandt, Generallieutenant
• Titel: Rigsgreve

Notater:

Kom i 1703 i besiddelse af faderens godser, Lauenbrück, fællesgodset Bothmer a.d.Leine, Morsum og Grellenbruch og blev stamfader til alle nulevende grever Bothmer.

Han kæmpede tappert under Marlborough, udmærkede sig som oberst særlig i slaget ved Höchstadt, hvor hans regiment erobrede 13 faner og forfremmedes til generallieutnant og chef for et dragonregiment i Hertug Georg Vilhelms tjeneste.

Senest gesandt i København, hvor han døde 29 marts 1729.

Bothmer ophøjedes 1713 af Kejser Carl VI i rigsgrevestanden med sine 3 brødre og fik tillige bevilling at kun den ældste og rigeste, hvor familien måtte ønske det, til enhver tid måtte føre grevetitlen.

Johan blev gift med Justine Sophie von Moltke den 7 dec. 1690 i Schorssow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Justine blev født den 7 dec. 1671 i Schorssow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 2 jan. 1703 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Sophie Charlotte von Moltke den 17 nov. 1706. Sophie blev født den 22 nov. 1684 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland; døde den 5 feb. 1708 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Sophie Hedvig von Holstein den 16 aug. 1716. Sophie (datter af Johan Georg von Holstein og Ida Frederikke Joachime von Bülow) blev født den 17 jun. 1697 i Neuenburg, ,; døde den 28 feb. 1720 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Bertha von Holstein den 8 mar. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Begravelse:
Nationalmuseets beskrivelse vedr. gravkapel i Horslunde Kirke:

Grevinde og frue, fru Johanna Friederica Sophia, født friherreinde af Bothmar, gift grevinde af Reventlau og
Christians Seede. Født 26. aug. 1718 i Copenhagen, gift 11. febr. 1737 med grev Christian Detlev, greve af Reventlau
og Christians Seede og død 17. april 1754 på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab,
efterladende tre grever og en komtesse ud af seks børn. Rokokoprofileret, sortmalet kiste på løvefødder. På låget en
stor firkantet sølvplade med grevekrone og palmegrene samt gravskrift og vers på tysk med graveret fraktur.

Død:
død på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab

Johanne blev gift med Greve Christian Detlef von Reventlow den 12 feb. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff) blev født den 10 mar. 1710; døde den 30 mar. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1751: Kammerherre, 1763: Hvid Ridder 1766: Geheimeraad, 1779: Geheimekonferentsraad
• Beskæftigelse: 1751, London, England; Envoyé extraordinaire ved det engelske Hof
• Beskæftigelse: 1766, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Overhofmester hos Dronning Caroline Mathilde
• Beskæftigelse: 1767, Travendal, Slesvig-Holsten, Tyskland; 1767-1779: Amtmand i Retwisch, Travendal og Reinfeld
• Beskæftigelse: 1780, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; Overpræsident i Kiel

Notater:

Hans Caspar greve von Bothmer (30. juli 1727 – 1787 i Kiel) var en kurhannoversk diplomat i dansk tjeneste og overpræsident i Kiel.

Han var søn af kurhannoversk generalløjtnant og minister (= diplomat) i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmar og dennes hustru, Berta f. von Holstein. Han blev kammerherre 1751, envoyé extraordinaire ved det engelske hof. Ridder af Dannebrog 1763. Undertegnede 1766 Kong Christian VII's ægtepagt med prinsesse Caroline Mathilde. Var overhofmester hos dronning Caroline Mathilde og gehejmeråd 1766, fik Ordenen de la fidélité 1767 og blev samme år i oktober afløst som overhofmester af Ditlev Conrad Reventlow. Han blev gehejmekonferensråd 1779, amtmand i Travendal og overpræsident i Kiel 1780. Han døde i Kiel 1787.

9. september 1763 ægtede han Margrethe Eleonore rigsgrevinde af Schweinitz og Krain (1736-1803); hun fik 1767 Ordenen de la fidélité.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz den 9 sep. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lieut. v. 2. jydske Kav. Reg.
• Beskæftigelse: 1754; kar. Ritmester
• Beskæftigelse: 1758, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; kar. Kaptajn ved Garnisonen i Fredericia
• Beskæftigelse: 1762; Major

Familie/Ægtefælle/Partner: Georgine Frederikke von Hahn. Georgine blev født den 23 mar. 1760; døde den 3 mar. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Christine Sophie von Dewitz den 10 aug. 1764 i Haselau kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DA 1939 p57: IV,2,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58: IV,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58: IV,2,4

Notater:

1746-1824, salonværtinde.

*21.8.1746 i Kbh., †29.11.1824 på Pederstrup, Vesterborg sg.

Forældre: gehejmekonferensråd, greve Christian Ditlev Reventlow (1710-75) og Johanne Frederikke von Bothmer
(1718-54).

~2.5.1761 med hofjægermester Christian Frederik von Gram, *11.6.1737 i Kbh., †27.10.1768 smst., s. af overjægermester
Carl Christian von G. og Birgitte Christine Friis.

~16.6.1777 med greve Christian Stolberg, *15.10.1748 i Hamburg, †18.1.1821 på Vindeby, Slesvig, s. af overhofmester,
greve Christian Günther Stolberg og Christiane Charlotte Friedrike Castell-Remlingen.

Frederikke Louise Reventlow fik en meget tilfældigt præget barndom og opvækst i en af landets højst stillede
familier, uden at der blev taget vare på hendes opdragelse eller uddannelse. Moderen døde tidligt, og da faderen
ønskede at indgå ægteskab på ny, blev den kun 14-årige Frederikke Louise Reventlow gift med den 24-årige
hofjægermester Frederik von Gram, en af de toneangivende skikkelser ved Frederik 5.s letlevende hof. Ægteskabet er af
samtiden skildret som ulykkeligt, og antagelig påførte han, der døde af syfilis i 1768, hende livsvarig sterilitet.
Man roste hende til gengæld for den omsorg, hun udviste under hans sygdom og dødsleje. Som begavet og charmerende
mere end egentlig smuk 22-årig enke af Reventlowslægten, men uden større formue, levede Frederikke Louise Reventlow
den følgende tid hos slægtninge og bekendte som •Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold på Løvenborg, optaget af
læsning og af filosofiske og religiøse studier på egen hånd. Hun modtog flere ægteskabstilbud, men afviste dem.

Digteren og skønånden Christian Stolberg, der efter sin moder havde arvet Rungstedgård, men ellers var ubemidlet,
traf Frederikke Louise Reventlow i 1774, forelskede sig i hende og ægtede hende det følgende år, da han ved A.P.
Bernstorffs hjælp var blevet udnævnt til amtmand over det lille Tremsbüttel amt i det sydligste Holsten, kun få mil
fra Hamburg. Parret skabte her trods beskedne økonomiske rammer et af epokens mest betydningsfulde hjem. Ægteskabet
var barnløst, men skildres af alle som overordentligt lykkeligt med hende som den toneangivende personlighed. I “det
grønne tempel” i Tremsbüttel mødtes de mange slægtninge fra begge familier og blomsten af periodens dansk-tyske
åndsliv. Frederikke Louise Reventlow udspændte disse livlige, personlige kontakter yderligere gennem en meget
omfattende korrespondance med alle, der havde litterær eller politisk betydning. Hun modtog og skrev op til otte-ti
breve dagligt og erhvervede sig af alle, inklusive Goethe, som hun ellers holdt distance til, et nordeuropæisk ry som
brevskriverske og åndspersonlighed. Hun, der var født og opvokset i Kbh., skrev altid på tysk og beherskede næppe
dansk på litterært niveau. Hun skrev 1782 et upubliceret drama Emil, en fortsættelse af J.-J. Rosseaus roman. Med
sine brødre Christian Ditlev og Ludvig Reventlow førte hun en stadig brevveksling, hvori hun indgående debatterede og
kommenterede politik og reformer og i hvert fald for den ældste af brødrene var en vigtig åndelig sparringspartner i
politiske spørgsmål.

Frederikke Louise Reventlow tog aktivt del i forberedelserne til kuppet i 1784, der bragte den
bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds til magten. Den Franske Revolutions komme hilste hun med begejstring og
fastholdt sin tilslutning til dens friheds- og lighedsidealer, samtidig med at Tremsbüttel blev et samlingssted for
de politisk moderate emigranter, der i betydeligt tal slog sig ned i Hamburg og omegn. 1797 erhvervede ægtefællen
godset Vindeby ved Eckernförde, hvor parret levede til hans død i 1821, hvorefter hun flyttede til broderen Christian
Ditlev Reventlow på Pederstrup. Her levede hun sine sidste år så stærkt plaget af gigt, at hun vanskeligt kunne
bevæge sig, men åndsfrisk til det sidste. Under indtryk af Napoleon og krigsårene 1807-14, der ramte hertugdømmerne
hårdt økonomisk, vendte hun sig med stigende modvilje mod den danske regerings politik. Hun blev som sin mand mere
konservativt orienteret både politisk og religiøst og gav udtryk for en øget holstensk-separatistisk holdning i takt
med, at den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds trængtes tilbage i statens ledelse. Frederikke Louise
Reventlow var en højt begavet, karakterstærk og temperamentsfuld kvindeskikkelse, inciterende i samvær og i stand til
at øve indflydelse på en meget bred kreds af fremtrædende personligheder i Danmark og Tyskland. Hun havde stærke
meninger om forhold og personer, og hun prægede sine omgivelser med disse meninger. Hun evnede at udnytte det rum,
som datidens aristokratiske kultur gav kvinderne til at forholde sig til tidens centrale spørgsmål. Få kvinder i
hendes samtid nævntes af så mange med så stor respekt for sine synspunkter, ånd og hele personlighed som Frederikke
Louise Reventlow. Mal. fra 1780 af Jens Juel på Christianssæde. Tegn. fra 1780 af samme på Pederstrup. Mal. fra 1784
af A. Graff på Brahetrolleborg.

Anne Scott Sørensen (red.): Nordisk salonkultur, 1998. L. Bobé (red.): Efterladte Papirer fra den Reventlowske
Familiekreds, 1895-1931. Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schleswig-Holstein, 1927. Nordelbingen XXXV-XXXVI,
1966-67.

Privatarkiv fælles med ægtefællen Christian Stolberg og med Reventlowfamilien i RA. Optaget i Dansk Biografisk
Leksikon.

Claus Bjørn

Frederikke blev gift med Christian Frederik von Gram den 22 maj 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 11 jun. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1768 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hammel Kirke, Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Christian Stolberg den 15 jul. 1777 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Günther Stolberg og Christiane Charlotte Frederikke Castell-Remlingen) blev født den 15 okt. 1748 i Hamburg, Tyskland; døde den 18 jan. 1821 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Bopæl: Grevskabet Christianssæde (Incl Aalstrup Dansted Og Lungholm) Pederstrup (Incl Skelstofte) Og Fra 1815 Sandbjerg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58 - 4,II,5
• Titel: Besidder af grevskabet Christianssæde og efter broderen Conrad Georg Reventlows død desuden til grevskabet Reventlow (Sandbjerg)
• Ordner: 12 jun. 1803; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI: "The most noble statesman Danmark has reared". So writes a historian of the twentieth century of Christian Ditlev Frederik Viscount Reventlow, owner of vast forested Danish estates, holder of important offices during the years around 1800, a devoted servant to his King and his Country, an outstanding reformer of rural life in Danmark and not least a born scientist and investigator into the nature of tree growth.

C. D. F. Reventlow was born on March 11, 1748 in Copenhagen, the first son of Christian Ditlev Reventlow (I710-1775) and Johanne Frederika Sophie, Baroness of Bothmar (1718-1754).

The Reventlow family is mentioned in the historical annals of Danmark and Holsten as far back as the year 1223. The first member of the family to take prominent part in the political life and government of the Kingdom of Danmark was Conrad Reventlow (1644-1708) a keen diplomat who, on behalf of the Danish king, negotiated with France, England and Holland regarding the freedom of Danish sea trade during the naval warfare of these countries around 1690 . From 1699 to his death in 1708 he was Lord Chancellor to the absolute monarch, Frederik I V.

Among his numerous offices may also be mentioned that of Chief Conservator of the Royal Forests which he held from 1680 to 1699. During this period two decrees were issued which are outstanding in thehistory of Danish forest policy. These were the decree of December 29 , 1681 prohibiting deforestation and the decrcee of September 13 1687 concerning the management not only of the Royal Forests butof private forests as well.

Conrad's son, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) is remembered for his military achievements. He succeeded his father as Chief Conservator of the Royal Forests, but this was probably an honorary courtcharge as he spent most of his time as leader of a Danish army hired out for warfare in foreign countries. When the king, Frederik IV, who was married on his left hand to Reventlow's sister, diedin 1730, the new king, Christian VI, deprived Christian Reventlow of all his offices. He thereupon retired to his estates.

Christian's son who bore the same name of Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) was the father of C. D. F. Reventlow. He abstained from taking high offices and lived mainly for managing the many estates he had inherited from his parents. When his wife died in 1754, leaving him with four children of whom the eldest was only 6 years old, he was much depressed. He married again in 1762, and togetherwith his second wife, Charlotte Amalie, born Holstein, (1736-1 792) created a greatly beloved home for his gifted children.

His two sons, Christian Ditlev Frederik and Johan Ludvig (1751-1801) were Titelated by their father so that they were equipped to hold high office under the Danish government. In 1762 both boys were sent to school at the academic gymnasium of Altona in Holsten where they learned much but also followed the unfortunate custom of drinking and brawling in the streets . Luckily they were prevented fromrunning away from the gymnasium to join the Prussian army . In 1764 they were transferred to the Academy of Sorø on Zealand under the charge of a private tutor Dr. med. Carl Wendt (1731-1815) and thisproved very successful. Dr. Wendt remained a close friend of the Reventlow family until his death and collaborated with C. D. F. Reventlow in later years when they both held high office in the Danishgovernment.

In 1767, having completed their Titelation at Sorø Academy, the two brothers and their tutor set forth on a long journey to foreign countries. They first spent two years at the Universit y of Leipzig.Here C. D. F. Reventlow became influenced for life by the ideas of the German philosophers, C. F. Gellert (1715-1769) and Christian Garve (1742-1778), on social ethics and especially on freedom of tenure. In the spring of I769 they left Leipzig to go to Frankfurt a. M. and Heidelberg, and from there to Switzerland. During the first months of the year 1770, they studied in Paris and then proccededto England for a stay of several months at Oxford. This travelling was not intended for sightseeing but primarily for meeting prominent people, scientists and government administrators and to study agricultural reform, silviculture, manufacturing and mining, all of great interest for young noblemen who were one day to own great landed and forested estates and presumably to hold high office in theDanish gove rnment.

In the autumn of 1770 they returned from England to Danmark via Belgium and Holland. But the political situation had become rather complex, and so the two young Reventlows were once more sent by theirfather from Danmark to study for a year in Sweden and Norway. Then at last , C. D. F. Reventlow was allowed to settle at Christianssæde on Lolland, one of the estates owned by his father. In June l774he married Charlotte v. Beulwitz (1747-1822) and so began an extremely happy family life. In 1773 Reventlow recieved his first official appointment - as Gommissioner in the State Department for Economy and Trade - and from then on he rose gradually to higher and higher office.

In 1775 he inherited from his father a number of estates in the southern part of Danmark, on the island of Lolland. Here he immediately began almost revolutionary agricultural reforms based on what hehad seen, particularly in England. His entire possessions, comprising 32 villages with 270 tenant farms were mapped. The fields which had hitherto been cultivated by the common field system, in village-community, were allotted separately to each farm . Modern buildings were erected on each farm in the middle of its own fields. Better tools for tillage were introduced. Villeinage was abandoned andcompensated by the payment of rents fixed according to the varying prices of agricultural products.

Schools were established and midwifery organized. For the better management of the forests he sought the assistance of a Hanoverian forester, G. W. Brüel (1752-1827), who was well acquainted with thenew German ideas of high forest management. These activities on his own estates gave him a very valuable basis for introducing corresponding reforms throughout the entire country.

In 1784 a court-revolution took place, overthrowing the reactionary reign of the Dowager Queen who on behalf of her stepson, the insane Christian VII, had taken over the autocracy. The Prince Royal, later Frederik VI (1768-1839) was established as Prince Regent. Reventlow took a prominent part in this revolution and from then until 1813, when he took his leave, he worked in close and friendly collaboration with the Prince Regent, who became the Sovereign in 1808.

The reforms carried out by Reventlow during these 29 years were many and varied. First should be mentioned the agricultural reforms along the lines introduced by himself upon his own estates. During the years from 1781 to 1800 agricultural conditions in Danmark were totally changed and the life of a Danish peasant revolutionized. Since the Middle Ages by far the largest part of the farm land had been cultivated, according to the communal system of agricultur e , by peasants who were copyholders under the great land owners. A land owner had the privilege of terminating copyhold rights at will and any of the peasants on the estate could be forced to move to an unoccupied strip holding. The copyhold rents were unspecified, especially that portion which comprised enforced labour on the estatei. e. villeinage. This had come into being in the middle of the fifteenth century and under this form of tenure no peasant was allowed to leave his birthplace without permission of his lord and master. This compulsory restraint was abolished in 1702, but was re-established in 1733 under a form known as "adscription".

In 1781 a Royal Ordinance proclaimed the voluntary abandonment of the collective system of a g riculture involving the exchange of strip holdings for one compact holding. However this h a d no practical value before radical agricultural reforms were carried through by co-operation between Reventlow, A. P. Bernstorff (1735-1797) and C. Colbiørnsen (1749-1814), his colleagues in the Cabinet. First the copyholds under the Royal Estates in northern Zealand were abolished, farmhouses and buildings were moved from the old villages out into the fields and the farms themselves were transferred to thecopyholders on reasonable terms, either as copyhold or as freehold. In 1787 definite rules were fixed for legal transactions between the estateowners and the copyholders. For this purpose a series ofactions were taken towards abolishing tenure in villeinage and transferring the farms under copyhold or freehold. I n 1788 the adscription was abolished.

These important and comprehensive reforms were the basis for the great development of Danish agriculture from the time they came into effect until the present day.

Reventlow promoted further social advancement for the common people through new laws on the treatment of prisoners, poor relief and the establishment of primary schools all over the country. He participated in the reorganization of the state finances and the banking system and in the establishment of a new credit institution for financing the reforms of the land owners and farmers. Trammels on thetrade of corn and other agricultural produets were abolished . Better roads were constructed and new harbours built. The Royal silver mines in Norway were rationalised. Measures were taken to check the migration of sand dunes over fertile soils in the coastal distrikts. Last but not least, he worked for the improvement and spread of organized forestry in Danmark.

Danmark's unfortunate participation on the side of France in the Napoleonic wars, with the naval battle in the harbour of Copenhagen in 1801, and the bombardment of Copenhagen in 1807 necessitating the maintenance of an expensive army, brought the Kingdom of Danmark to bankruptcy in 1813. Reventlow could not agree with the King, who during his later years had grown very self-confident, about the correct methods for handling this difficult situation. Therefore Reventlow requested permission to resign as Chancellor. This was granted in December, 1813 .

He then retired to his estates, Christianssæde and Pederstrup, on Lolland. Here he found full and satisfactory occupation in managing his estates, in building a new house at Pederstrup and in literarywork. Owing to frugal living his health was good throughout his life until he died on October 11, 1827 at the age of 78 years.

Reventlow was buried at the churchyard of Horslunde near Pederstrup, characteristically at a place he himself had chosen in the part of the churchyard where hitherto only poor people were buried. A modest stone was placed on the grave with an inscription composed by him sel f . This inscription tells us of a man who although self-confident and aware of his own a chievements was humble towards Godand man: "Strongly he felt his faults and shortcomings, yet God strengthened him and gave him health, energy and courage to serve with loyalty, eager ness and good fortune his King and his Country through a number of years, aided by many noble collaborators, and to accomplish much to the honour of God and the benefit of Danmark. Through 48 years he was happily married to F. L. S. C. v. Beulwitz, who was pious, wise and gentle . Their marriage was blessed with 12 children of whom 9 survived them. They loved God and humanit y, bore hatred to none, lived and died in the hope of a happy resurrection in Jesus Christ, our Saviour. You, who read this, work too with the gifts God has bestowed upon you, and leave the glory to God alone".

Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11 marts 1748, død den 11 oktober 1827.

Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv.

I 48 år var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i håbet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser.

Du, som læser disse linier, åger med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.

Not all of his contemporaries, however, looked upon C. D. F. Reventlow as a benefactor of his countrymen. The greater part of the landed nobility of his time was opposed to his agricu lt ural reforms,which they considered ruinous to themselves and to the country, and they bel iev ed him to be a radical traitor to their class. An obelisk commemorating the abandonment o f ad scription was erected in1792 at the West-Gate of Copenhagen today the heart of the city . But in 1938 contributions from the entire country made it possible to acquire the mansion and park on C. D. F. Reventlow's beloved estate of Pederstrup to restore building to the original plan of Reventlow and to create in the rooms of his own home a Reventlow Museum containing furniture, pictures and books relating to the life of C. D. F. Reventlow and his family.

Døbt:
Hjemmedøbt

Beskæftigelse:
Statsminister

Christian blev gift med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz den 31 jul. 1773 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Christoph Ernst von Beulwitz og Sophia Hedvig von Warnstedt) blev født den 1 jun. 1747 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jul. 1822 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1822 i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p59: IV,2,6
• Titel: Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg) Kammerherre

Notater:

BESIDDELSER: Grevskabet Sandbjerg

TITEL: Greve

BIOGRAFI: Conrad Georg Reventlow, Greve, født 26/7 1749, Søn af Geheimekonferensraad, Greve Christian Detlev Reventlow (1710-1755) og Hustru Johanne Sophie Frederica f. Baronesse von Bothmer (1718-1754); gift 2/8 1783 med Friderica Sophie Rømeling, født 27/10 1759, død 22/8 1843 i Frankrig, Datter af Admiral Hans Henrich Rømeling og Hustru Edele Dorothea f. Scheel; Ægteskabet opløst 1786.

1760 vol. Kadet, 6/8 1766 Sekundtløjtnant, 1767 med Fregatten Havfruen til Middelhavet og Marokko, 9/12 1767 Kaptajnløjtnant, 15/10 1768 skal følge Professor Hee' Forelæsninger, 1769 med OrlogsskibetJuliane Marie i Eskadre, 15/3 1770 Kaptajn m. Anc. F. 8/3 1770, 1770-71 med Orlogsskibet Prins Friderich i Eskadre til Algier, 28/7 1771 Generaladjudant, 1771-72 Orlov for at opholde sig på sine godser, Kammerherre, 1773 Næstkommanderende på Orlogsskibet Cronprintzen i Eskadre, 29/12 1774 Ausculant i Adm.- og Kommis.-Kollegiet, 1776 Chef for Orlogsskibet Mars, sejlede dette til Frederiksværn, overtog der Orlogsskibet Dannebrog og førte det til København, 20/8 1778 tilladt at rejse til England paa egen Bekostning for at søge Lejlighed til at blive placeret paa den engelske Flaade, s. D. Kgl. Rejsepas, 22/9 1778 Instruktion for Rejsen, 6/11 1778 er kommet til London via Hamburg og Holland, 3/5 1779 melder at være kommet om bord på orlogsskibet Royal George med 100 kanoner, 6/9 1779 er med den engelske Flaade kommet tilbage til Spithead Red, "retirede for Fjenden fra Cap Lizard af. Saaledes har den engelske Flaade flygtet lige hertil, stedse uden Orden".

14/10 1779 melder fra Gosport, at han er sat i gældsfængsel. Glarmester Chr. Clausen i Kbh . har Transporteret 3 Obligationer til John Allen i Clements Inn i London, der har ladet ham fængsle, ved Gesandtens Medvirkning blev han løsladt og rejste til Danmark, 19/4 1780 Kongen udtaler sin tilfredshed med hans kampagne i engelsk tjeneste, hvortil han dog ikke skal vende tilbage.

1780 Chef for Fregatten Alsen til Kanalen for at beskytte den danske koffardifart, 24/9 1780 melder, at Alsen med Lods ombord grundstødte ved Indløbet til Portsmouth, Fregatten kom af Grunden efter enTimes Forløb med Assitance af et engelsk Orlogsskib, 1781 Chef for Fregatten Møen i Eskadre og derefter 1781-83 med samme til Vestindien, 14/6 1781 Instruktion for togtet, 19/6 1781 Sejlordre 28/8 1781 melder fra Lissabon, at der er udbrudt Foraadnelsesfeber ombord, 6 døde, 31 syge lagt paa det engelske Hospital sst. 11/9 1781 er der i alt 9 døde og 82 mand syge, 18/10 1781 har faaet de syge ombord og forsætter til Vestindien, 31/12 1781 Kommandørkaptajn, Juni 1783 Orlov for at bo på sine Godser og holde Bryllup, 26/5 1784 Assessor i Adm.- og Kom. Kollegiet dog uden Underskrift, 1784 Chef forOrlogsskibet Ditmarsken paa Besejling.

20/5 1785 Orlov for at rejse til Wiesbaden og Spanien, 1788 Orlov for at Opholde sig paa sine Godser, samme Aar Chef for Orlogsskibet Arveprins Fridrich i Eskadre, Skibet blev udlagt i de første Dageaf Oktober, men medio November beordret indlagt og oplagt paa Grund af Sygdom i Besætningen. 30/12 samme Aar nedsattes en Generalkrigsret for at undersøge Aarsagen til Sygdommen og de Syges Forplejning og eventuelt paadømme Sagen. Der var paa Togtet død 52 Mand, ved Hjemkomsten til Kbh. blev 182 lagt paa Hospitalet, i alt har 300 Mand været syge. 1 5/6 1789 ved Generalkrigsret dømt 1 Maaneds Arrest og Sagens Omkostninger for "betydelig Ligegyldighed" , 29/7 1789 blev Dommen af Kongen forandret til Frifindelse, men Reventlow skal betale sagens omkostninger.

1790 Chef for Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta i Eskadre, 31/7 1790 Kommandør, 10/2 1791 ansøger om tilladelse til at bo paa sine Godser i 8 maaneder, hvilket blev tilstaaet, 6/1 1792 fritages for Tjenesten i Adm.- og Kom Kollegiet, hans Orlov prolongeres stadig, 23/10 1795 Afsked efter Ansøgning med Pension, død 9/4 1815 paa Sandbjerg, begravet i Dybbøl Kirke.

Conrad Reventlow var, som flere af sine slægtninge, personligt overbevist om, behovet for at forbedre bøndernes kår. 1787-88 gennemførte han hovedgårdens udparcellering. Han havde nu også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Reventlows rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham.

Conrad Georg Reventlow døde den 9. april 1815 på Sandbjerg efter mange lidelser, blind og fjernt fra sine slægtninge. Han var gift med Frederikke Sophie Röhmeling. I 1863 rejste bønderne i omegnen enmindesten for ham på Dybbøl kirkegård. På den står der: »Her hviler Conrad Georg Greve af Reventlow Commandør i den danske Flaade født 1749, død 1815 Han var Bondens Ven og Velgjører. Taknemlighed rejste dette Minde.concubine«« i sognet. Ligeledes havde han en illegitim søn, som blev mølleejer i Urup , senere gårdejer i Lyngby ved Grenå, Christian Ditlev Reventlow. Men Conrad Reventlow døde , føren påtænkt kuldlysning af hans to børn uden for ægteskab kom i stand.

Conrad søgte på sit dødsleje at adoptere sønnen Christian Ditlev.


Beskæftigelse:
1774 Ausculant i Adm.- og Kom.-Kollegiet, 1784 Assessor samme sted, 1792 fritages for Tjeneste, Godsejer.

Conrad blev gift med Friderica Emilia Sophie Rømeling den 12 sep. 1783 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark, og blev skilt i 1786. Friderica (datter af Hans Henrik Rømeling og Edele Dorothea Scheel) blev født den 27 okt. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 31 okt. 1759 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 22 aug. 1843 i Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marie Sophie Brag. Marie (datter af ? Brag) blev født i 1771; døde den 3 aug. 1850 i Bredsten Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60 - 4,II,7
• Link: https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/118224/166246
• Folketælling: 1787, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; http://www.onlinearkivalier.dk/cid505196

Notater:

BESIDDELSER: Baroniet Brahe-Trolleborg

TITEL: Greve, Kammerherre

Johan Ludvig greve Reventlow (28. april 1751 i København – 1. marts 1801 på Brahetrolleborg) var greve, lensbaron, landbopolitiker og godsejer, lillebror til Christian Ditlev Reventlow.

Johan Ludvig Reventlow opholdt sig ved Sorø Akademi fra 1764-1767, blev senere deputeret ved rentekammeret, og senere i Økonomi- og Kommercekollegiet og medlem af Landbokommisionen. Han overtog i 1775 baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn, og i 1788 forlod han sine embedshverv for helt at koncentrere sig om godset.

Johan Ludvig Reventlow var som broderen Christian Ditlev Frederik Reventlow stærkt optaget af landboforholdene, og begyndte allerede kort efter overtagelsen af godset at indføre reformer; han afskaffede straffemidlerne og senere lempede han hoveriet og tilbød bønderne arvefæste og begyndte en udstykning af gårdene. Han gennemførte også landbrugstekniske nyskabelser, bl.a. introducerede han rapsdyrkning og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk.

Også på skoleområdet udførte Johan Ludvig Reventlow en pionerindsats med forbedringer af skolerne i baroniet, og oprettelse af et lærerseminarium på Brahetrolleborg. Han opbyggede et forbilledligt skolevæsen, der blev suppleret med et ambitiøst indrettet lærerseminarium og en kostskole (Bernstorffsminde).

Han var ivrigt engageret i forberedelserne til statskuppet i 1784 og tog samme år initiativet til reformerne på det nordsjællandske krongods. Han øvede desuden indflydelse på skolelovgivningen, men koncentrerede især sin indsats om Brahetrolleborg, som han gjorde til et foregangsgods på landbrugets og især på skolevæsenets område.

Johan Ludvig Reventlow afskaffede således hoveriet og tilbød bønderne arvefæste, introducerede bl.a. rapsdyrkning, udskilte som den første avlsgårde, gennemførte landbrugstekniske nyskabelser og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk. De udstrakte skove blev genstand for rationel behandling, og dårlig agerjord blev tilplantet.

Brahetrolleborg blev i Reventlows ejertid et samlingssted for tidens progressive idéer og personer, bl.a. Jens Baggesen.

Adskillige af Reventlows initiativer slog fejl, og godsets økonomi belastedes, mens andre blev retningsgivende for den fremtidige udvikling på landbrugets og ikke mindst skolevæsenets område, hvor grundlaget for nutidens folkeskole og for folkeoplysningsbevægelsen blev lagt på Brahetrolleborg.

Beskæftigelse:
Godsejer, Reformator af Almuevæsenet

Johan blev gift med Anna Sybilla Schubart den 16 maj 1778 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. Anna (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 14 sep. 1753 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 17 sep. 1753 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 jun. 1828 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med August Wilhelm Frantz Rantzau den 6 sep. 1794. August (søn af Frederik Rantzau og Friederica Lovisa Amoena Castell-Remlingen) blev født den 27 maj 1768 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 sep. 1849. [Gruppeskema] [Familietavle]