| |
 
Generation: 1
Generation: 2
| 3. |  Ebbe Skjalmsen Hvide  (1.Signe1) blev født cirka 1085; døde cirka 1150; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark. Notater:
Ebbe Skjalmsen Hvide blev født omkring 1085 og døde i 1150/1151, før Valdemars valg til enekonge. Han var søn af Skjalm Hvide og Signe Asbjørnsdatter.
Ebbe må have ejet en stor del af Haverup Ore, da arvingerne ses at have andele heraf i 1190'erne. Han havde formodentlig også gods i Bjernede, hvor han fik bygget en kirke i træ. Ebbe havde hus i Roskilde.
Ægtefællen Ragnhild skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle.
Ebbe var vidne for kong Erik Lam (Erik III). Ebbe varetog sammen med broderen Asser Rig stiftelsen af Sorø Kloster.
Ebbe var nær og betydende rådgiver for kong Svend Grathe og hjalp i striden mellem Svend, Knud og Valdemar. Ifølge Saxo, gjorde Svend 3. Grathe intet uden at rådføre sig med Ebbe. Hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islanske Knytlingasaga. I borgerkrigens start var Ebbe sat til at vogte Roskilde for Svend 3. Grathe og holdt her byen mod kong Knud 5. Magnussen. Senere brændte Knud hans hus af i byen.
Ebbe var gift med Ragnhild og Gyde.
Han identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen her er mulig.
Med hustruen Ragnhild fik han tre (måske 4) børn: Gythe (eller Gyde), Toke Ebbesen, Sune Ebbesen og måske Fin.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ragnhild. Ragnhild døde cirka 1161. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 5. Sune Ebbesen blev født i Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde cirka 1185; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.
|
|
Generation: 3
| 4. | Esbern Snare (2.Asser2, 1.Signe1) blev født cirka 1127 i Fjenneslev, Sorø, Danmark; døde cirka 1204 i Fjenneslev, Sorø, Danmark. Familie/Ægtefælle/Partner: Helene Guttormsdatter. Helene blev født i 1167; døde før 1211 i Fjenneslev, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 6. Ingeborg Esbernsdatter blev født cirka 1203 i Fjenneslev, Sorø, Danmark; døde cirka 1267 i Kalundborg, Danmark.
|
|
| 5. | Sune Ebbesen (3.Ebbe2, 1.Signe1) blev født i Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde cirka 1185; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark. Notater:
Sune Ebbesen var søn af Asser Rigs bror Ebbe Skjalmsen og tilhørte sammen med sine fætre Absalon og Esbern Snare kredsen om Valdemar den Store. Var som sine fætre ivrig deltager i Vendertogene. Sammen med sin kone erstattede han faderens trækirke i Bjernede med en stenkirke, som er inspireret af Sct. Georgs kirke i Schlamersdorf, Wagrien. Sune var en af de største jordbesiddere i sin tid, idet han havde værdier svarende til 28.512 hektar (285,12 km²). Det har dog ikke været muligt præcist at fastslå, hvor meget af hans ejendom, der var i ædelmetal eller mønt, men at han helst ville eje jord, er der ingen tvivl om.
Han døde 1186 i Sorø.
Han fik 7 sønner med Cecilie, de "berømmelige Sunesønner", hvor af de fem blev biskopper:
Anders Sunesen, ærkebiskop i Lund
Peder Sunesen, biskop i Roskilde
Ebbe Sunesen – faldt i slaget ved Lena i 1208
Lars Sunesen – faldt i slaget ved Lena i 1208
Jacob Sunesen
Thorbern Sunesen – faldt i slaget ved Pommern i 1198
Johannes Sunesen
Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 7. Ebbe Sunesen døde den 28 feb. 1208 i Lena, Västergötland, Sverige; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.
|
|
Generation: 4
| 7. | Ebbe Sunesen (5.Sune3, 3.Ebbe2, 1.Signe1) døde den 28 feb. 1208 i Lena, Västergötland, Sverige; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark. Notater:
Ebbe Sunesen, d. 31.1.1208, godsejer. Død ved Lena, begravet i Sorø. S. arvede efter sin far gården Knardrup i Nordsjælland hvortil der hørte meget andet gods; således havde S. ejendomme i Herlev som han skænkede til Esrum kloster, og i Alsønderup ved Arresø.
Han stod i venskabsforhold til abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje toner S.s ædelhed og fromhed. S. hørte til Danmarks anseteste mænd. Kong Knud IV lod ham og hans bror Anders mægle i en fiskeristrid mellem Æbelholt kloster og kronens landboer og på borgen Grønholt 1196 bevidne stadfæstelsen af dommen mellem cistercienserne i Guldholm og cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det broderskab af stormænd hvis navne er optegnede i kong Valdemars jordebog.
Størst navnkundighed vandt S. sig som leder af den uofficielle danske interventionspolitik i Sveriges tronstridigheder 1167 var den svenske kong Karl Sverkersen, der var gift med en datter af den danske stormand Stig Hvide og Valdemar den Stores søster Margrete, blevet besejret og dræbt af sin modkandidat Knud Eriksen. Karl Sverkersens spæde søn Sverker (II) blev opdraget hos sine mødrene frænder i Danmark og blev senere gift med S.s datter Benedicte.
Efter Knud Eriksens død 1195 lykkedes det Sverker at opnå kongemagten i Sverige, men 1205 måtte han over for Erik Knudsens oprør søge tilflugt hos sine frænder i Danmark som under S.s ledelse udrustede en dansk hær til hans hjælp. Også S.s brødre Lars, Jacob og Peder, biskop af Roskilde, deltog i krigstogtet. Men 31.1.1208 blev den danske hjælpehær oprevet i det blodige slag ved Lena; blandt de faldne var S. og hans bror Lars. S. og Lars blev begravet i Sorø klosterkirke.
Af S.s sønner blev Johannes (død 1232) marsk, Peder (død 1256) arvede Knardrup og havde en strid med Erik Plovpenning; af de fire døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmodsen og blev ved ham mor til Jon Litle, en anden var gift med en tysk grev Engelbert hvem folkevisen om Lenaslaget berømmer.
Kilde:
C. A. Christensen: Ebbe Sunesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. marts 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297981
Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
_2.jpg)
