Portrætter

Slægten Reventlow:

Emilie Louise Henriette Bernstorff
(1766 - 1855)

Gräfin Luise Reventlow, geb. Bernstorff, seit 1797 Ehefrau von Graf Cay Reventlow. Das Bild ist das Gegenstück zu dem Gemälde "Graf Cay Reventlow", Inv. Nr. 672, in der Kunsthalle zu Kiel. Literatur: Haseloff, Arthur: 100 Jahre Bildnismalerei in Schleswig-Holstein 1775-1875. Ausst.-Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1936 Tintelnot, Hans (Hrsg.): Kunsthalle zu Kiel Neuerwerbungen seit ihrer Wiedererrichtung 1958. Ausstellung zum 300- jährigen Jubiläum der Universität und zu Kieler Woche 1965. Ausst.- Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1965 Kunsthalle zu Kiel. Katalog der Gemälde. Bearb. v. Johann Schlick, Kiel 1973


Andre slægter:

Adam Gottlob Moltke-Bregentved
(1710 - 1792)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Elefanten

Symbolum: "CUM DEO ET TEMPORE"

Kilde: Herman von Hams kopibog side 179, Ordenskapitlet.



Gravsten og epitafier


Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz<br> g. Reventlow
Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz
g. Reventlow

  
   

Magdalene von Hohenzollern

Magdalene von Hohenzollern

Kvinde 1412 - 1454  (42 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Magdalene von Hohenzollern blev født i 1412; døde den 2 dec. 1454.

    Magdalene blev gift med Friedrich II von Braunschweig-Lüneburg den 30 jul. 1429. Friedrich blev født i 1400; døde den 4 maj 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Margarethe von Braunschweig-Lüneburg  Efterkommere til dette punkt døde den 19 maj 1512.


Generation: 2

  1. 2.  Margarethe von Braunschweig-Lüneburg Efterkommere til dette punkt (1.Magdalene1) døde den 19 maj 1512.

    Margarethe blev gift med Heinrich von Mecklenburg-Stargard den 1 okt. 1452. Heinrich (søn af Ulrich I von Mecklenburg-Stargard og Margarethe von Pommern) døde i 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Magdalene von Mecklenburg-Stargard  Efterkommere til dette punkt blev født mellem 1454 og 1460; døde den 12 maj 1532.


Generation: 3

  1. 3.  Magdalene von Mecklenburg-Stargard Efterkommere til dette punkt (2.Margarethe2, 1.Magdalene1) blev født mellem 1454 og 1460; døde den 12 maj 1532.

    Magdalene blev gift med Burchard von Barby den 10 aug. 1482. Burchard blev født cirka 1450; døde den 13 dec. 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Wolfgang I von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født i 1502 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 mar. 1564 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland.


Generation: 4

  1. 4.  Wolfgang I von Barby Efterkommere til dette punkt (3.Magdalene3, 2.Margarethe2, 1.Magdalene1) blev født i 1502 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 mar. 1564 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland.

    Wolfgang blev gift med Agnes von Mansfeld den 22 feb. 1525. Agnes (datter af Gebhard VII von Mansfeld og Margareta von Gleichen) blev født den 14 apr. 1511 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 jan. 1559 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Albrecht X von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595.
    2. 6. Agnes von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født den 2 aug. 1540 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 6 jan. 1570 i Bernburg, ,.
    3. 7. Jobst II von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født den 17 jun. 1544; døde den 9 aug. 1609.