Valdemar 1, Den Store, Konge af Danmark

Notater:

Dansk konge 1157-82. Død af "febril Bronchitis" (Skyum-Nielsen: Kvindeog slave, 1971, s. 212).

Valdemar den Store, søn af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede ophos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge.

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik igang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn ved Øresund. Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander IIIog gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmænd (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj i 1182. Hans lig blev af bønder båret til Ringsted Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet ihans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre.Wikipedia, den frie encyklopædi - Wikipedia;quality_of-data

Valdemar blev gift med Sofie Vladimirsdatter cirka 1157 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sofie (datter af Vladimir af Novgorod og Richiza Boleslavsdatter Swentoslawa) blev født cirka 1140; døde den 2 jun. 1198; blev begravet i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Prinsesse af Danmark

Sophie blev gift med Siegfried af Orlamünde cirka 1181 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Siegfried blev født cirka 1150 i Orlamunde, Thüringen, Tyskland; døde i 1206. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Knud 6. (1163-1202), konge af Danmark 1182-1202. Med støtte fra den mægtige sjællandske stormandsslægt, Hviderne, blev Knud allerede i faderens, Valdemar 1. den Stores levetid valgt til hans efterfølger. Han videreførte faderens konsolidering af kongemagten og gennemførte tillige en ekspansionspolitik i Nordtyskland, der gjorde Danmark til Nordeuropas stærkeste stat. Fra hans tid stammer titulaturen ”de venders konge”, der indtil 1972 indgik i den danske kongetitulatur.

Titel:
Konge af Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Welf. Gertrud blev født i 1154; døde den 5 aug. 1197. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Valdemar 2. Sejr (1170-1241), konge af Danmark 1202-41. Da broderen Knud 6. døde i 1202, kåredes Valdemar til hans efterfølger. I hans regeringstid nåede Valdemarernes rige sin største udstrækning, kulminerende med erobringen af Estland i 1219, hvor Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Derefter gik det imidlertid ned ad bakke, og nederlaget ved Bornhøved i 1227 satte en stopper for denkortvarige stormagtsstatus. Fra hans regeringstid stammer Jyske Lov 1241. Han er gravlagt ved sin faders side i St. Bendts Kirke i Ringsted.

Familie/Ægtefælle/Partner: Helene Guttormsdatter. Helene blev født i 1167; døde før 1211 i Fjenneslev, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valdemar blev gift med Dronning Dagmar (Margrethe Dragomir af) Böhmen i 1205. Dronning døde i 1212. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valdemar blev gift med Berengaria de Bourgogne i 1214. Berengaria (datter af Kong Sancho) blev født i 1194 i Portugal,; døde den 24 apr. 1221 i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,; blev begravet i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ingeborgs historie kan læses i bl.a. Skalk, 1983:5, s. 26.

Isambour married Philipp Augustus twice. This is the sad Agnes de Meran story. The French King wanted a friendship of Danmark and so married Isambour who was a "country girl" but he then fell in lovewith Agnes de Meran, so he dropped Isambour and put her into a convent. After several children were born to Agnes de Meran, the Pope stepped in and forced the king to take Isambour back (they were married again in 1200). He pretended he did but then the very young Agnes died. Isambour was treated as Queen but they probably never shared the bed together and no children were born.

Ingeborg blev gift med Philip II Augustus de France den 4 sep. 1193. Philip blev født den 18 sep. 1165 i Gonesse, , near Paris; døde den 11 aug. 1223 i Mantes, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Wilhelm Welf i 1202. Wilhelm (søn af Heinrich Der Löwe Welf og Matilda Plantagenêt) blev født den 9 maj 1184 i Winchester, England; døde den 10 jan. 1214 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Dronning af Sverige

Richiza blev gift med Erik X Knutsson Konge af Sverige i 1210. Erik (søn af Knut Eriksson af Sverige og Ne N) blev født i 1180 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 8 maj 1216 i Näs borg, Visingsö, Jönköping, Sverige; blev begravet i Varnhem Kloster Kirke, Varnhem, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lambert Af Gleichen, Türingen. Lambert (søn af Hermand af Orlamünde og Adelheid Unknown) blev født cirka 1170 i Türingen, ,; døde i Gleichen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ebbe Kløvedal Reich : Festen for Cæcilie Bd 1 s 7 : En søn af Vald.Sejr kaldes: Knud af Blekinge levede ca1205-60. Han havde en søn: Erik af Sønderhalland som døde 1304 og en anden søn der hed Svantepolk som døde 1310.

_____________________________________________________________________

DBL 1887-1905 pg 273:

Knud (Valdemarsen), o. 1205-1260, Hertug, var Søn af Kong Valdemar II og den svenske Hertugdatter Helene, Esbern Snares Enke (VII, 288).

Valdemar yndede denne Frillesøn: han gav ham det meste af sine vidtstrakte Ejendomme i Sverige, hvor K. ogsaa maa have haft rigt Mødrenegods, og efter Estlands Erobring (1219) gjorde han ham til Hertug over dette Land og skjænkede ham en Mængde Godser i Provinsen Harrien, af hvilke K. atter overlod en Del til Cistercienserklosteret Gudvalla paa Gulland. Om K. til Stadighed nu opholdt sig i Estland, ved man ikke; i alt Fald var han der i Aarene 1222-23, da Danskerne i den revalske Borg Lyndanise sejerrig udholdt 2 haarde Belejringer, som iværksattes af de oprørske Ester, sidste Gang i Forbindelse med Russerne.

Den unge Hertug kunde i den følgende Tid dog ikke magte de vanskelige Forhold, saa meget mindre som Valdemar II's Fangenskab havde lammet Danmark, og da de danske endelig bleve helt fordrevne af de tyske Sværdbrødre (1227), mistede K. sit Len hinsides Ostersøen. Hertug af Estland kaldtes han vel endnu, saaledes i et Brev fra 1229; men Fortællingen om, at han efter Gjenoprettelsen af den danske Konges Herredømme i Estland (1238) atter drog der til og (sammen med Abel) anførte de Danskere, som hjalp de tyske Riddere paa et sejerrigt Tog til Pieskov syd for Peipussøen (1240), beror kun paa legeborg, snart efter dog atter udfriet af Lybekkerne (1247 el- 48). Bleking fik han tilbage; men senere ombyttede han dette Len med Laaland. Til Tak for Sorømunkenes skjænkede han dem sit Gods i Sørningepaa Sjælland (1250), og s. A. stadfæstede han sin Halvsøster Ingeborgs (VIII, 283) Gaver til Sorø Kloster. K. døde 15. Okt. 1260 og blev begravet i Ringsted. Han var gift med en Datter af den pommerske Hertug Svantopolk og havde 2 Sønner, Erik (IV, 554), der blev dansk Drost og Hertug i Sønderhalland, og Svantopolk (f 1310), der ved at arve Faderens Godser i Sverige blev en af dette Riges mægtigste Mænd. K.s Datter Cæcilia ægtede Philip, der vistnok var af Folkunge-ætten (henrettet 1251).

______________________________________________________________________

From: Hanne Hansen (hannahbo@tiscali.dk )
Date: 07.05.2004-15:21
I al den literatur jeg har haft fat i, oplyses det at Knud er uægte søn til
Valdemar Sejr. Knuds mor er Helena Guttormsdotter og 3die hustru til Esbern
Snare. Læs bla. Jarlens sekel af Dick Harrison, side 255.

"Motsättning eller ej, den algotska bubblan sprack med en smäll år 1288. Den
omedelbara anledningen var en kärlekshistoria. Folke Algotsson blev forälskad i
Ingrid, dotter till Svantepolk Knutsson av Viby (troligen det östgötska Viby i
Östra Ryds socken). Herr Svantepolk var inte vem som helst. Han härstammade från
den danske kungen Valdemar Sejr och dennes svenska älskarinna Helena, änka efter
den danske stormannen Esbern Snare (Hvide-ätten). Valdemars och Helenas son
Knut, hertig av Reval, hade fått sonen Svantepolk i sitt äktenskap med en
slavisk stormannadotter. Sjalv hade Svantepolk ingått äktenskap med Benedicta,
dotter till Sune Folkesson, efter det att hon återkommit från Norge (s. 185).
Tillsammans med hustrun förfogade herr Svantepolk över en avsevärd förmögenhet.
Dottern Ingrid skulle enligt konungens önskan bortgiftas med en dansk storman,
David Torstensson. Svamepolks familj var alltså helt fel familj att forolämpa
offentligt, men unge herr Folke hade uppfostrats i en miljö dar allt var
tillåtet för en storman. I mars månad år 1288 kunde han inte hålla sina lystna
fingrar i styr: han enleverade Ingrid." Resten kan som sagt læses i ovenstående
bog, der i øvrigt er meget spændende.

Titel:
Hertug af Estland og Blekinge

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedevig Svantepolk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jutta von Sachsen. Jutta blev født i 1223; døde i 1250. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Sophie blev gift med Johan I, Markgreve af Brandenburg cirka 1231. Johan (søn af Albrecht II von Brandenburg og Mathilde von Der Nieder-Lausitz) blev født cirka 1216; døde den 2 maj 1266. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Konge af Danmark

Abel blev gift med Mechtilde von Holstein den 16 maj 1237. Mechtilde døde i 1288; blev begravet i Varnhem, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Konge af Danmark

Titel:
Konge af Danmark

Christoffer blev gift med Margrethe Sambiria Zu Pommern cirka 1248. Margrethe (datter af Fyrste Sambor II af Pommern og Mechtilde af Mecklenburg) blev født cirka 1230 i Pomerollen (Før: Klein-Pommern / Hinter-Pommern), Polen; døde i dec. 1282 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; blev begravet i Klosterkirken Doberaner Münster, Doberan, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

At the death of his uncle Henry Zelle, laid claim to Brunswick as heir male, in opposition to that princes daughters, and establishing his right by the sword, was created Duke by the Emperor FrederickII.

Titel:
Hertug

Otto blev gift med Mathilde, Prinsesse af Brandenburg i 1228. Mathilde, (datter af Albrecht II von Brandenburg og Mathilde von Der Nieder-Lausitz) blev født cirka 1209 i Brandenburg, Tyskland; døde den 8 jul. 1261. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Erikätten

Titel:
Princess of Sweden

Ingeborg blev gift med Birger Magnusson Jarl af Sverige i 1235. Birger (søn af Magnus Minnesköld og Ingrid Ylva) blev født i 1210 i Uppsala, Sverige; døde den 18 nov. 1266 i Bjälbo, Östergötland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Died young

Erik blev gift med Katarina (Catherine) SunesdotterUppsala, Sverige. Katarina (datter af Sune Folkesson og Helena Sverkersdotter) blev født cirka 1220 i Sverige, Handelo,Östergotland; døde i 1252 i Gudhem Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1892 s 100 :Søster til Bisp Herman i Camin

Familie/Ægtefælle/Partner: Diderik af Eberstein. Diderik blev født cirka 1180 i Eberstein, Gernsbach, Baden-Württemberg, Tyskland; døde cirka 1256 i Brunsvig, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bengta (Benedicta) Sunesdotter. Bengta (datter af Sune Folkesson og Helena Sverkersdotter) blev født cirka 1230 i Sverige,; døde i 1261. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

b>Erik, Hertug i Sønderhalland, -1304, var en Søn af den 1260 afdøde Hertug Knud af Laaland, Kong Valdemar II's uægte Søn, og Hedevig, antagelig en pommersk Hertugdatter.

Junker E., som han paa Grund af sin kongelige Herkomst undertiden kaldes, synes i de nærmeste Aar efter sin Faders Død at have boet paa Sjælland og har rimeligvis haft Ejendomme der. En Tid (1279) havde han Forsædet paa Sjællands Landsting. senere (1283) tog Kongen ham til Drost i Steden for Peder Hoseøl. Drostembedet beholdt han imidlertid ikkun kort, thi allerede næste Aar afløstes han af Uffe Nielsen, at han -- rimeligvis paa Herredagen s. A. -- havde faaet de 4 sydligste Herreder i Halland til Len som et Hertugdømme.

1285 blev E. dernæst slaaet til Ridder af den svenske Konge, hvorpaa der i de følgende bevægede Aar intet høres om ham førend i 1295, da der mærkelig nok fra den imellem den danske og den norske Kongepaa Hindsgavl sluttede Stilstand fremkommer en Meddelelse om et Mellemværende mellem ham og hans Lensherre, Kongen af Danmark. 1304 døde E. og blev begravet hos sin Fader og Farfader i Ringsted. HansHustru Elisabeth, der levede endnu 1317, havde født ham Sønnen Barnim (Barnum), der skrev sig til Skarsholm i Sjælland. Hertug E. førte som Vaabenmærke ligesom hans Frænde Grev Jacob af Nørrehalland en kronet Løve over 10 Hjærter eller Søblade.

Beskæftigelse:
Dansk Drost

Titel:
Hertug af Sønderhalland

Familie/Ægtefælle/Partner: Unknown. døde efter 1317. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf

Konrad blev gift med Constance Piast i 1260. Constance blev født i 1246. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Hertug af Schleswig

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Klipping

Notater:

Erik Glipping (Klipping), o.1249-1286, Konge, var født paa Laaland, medens hans Fader, Christoffer (I), var
forlenet med denne Ø; hans Moder var Margrethe, den pommerske Hertug Sambors Datter. Da Christoffer besteg
Tronen efter Kong Abels Død (1252), uagtet Abels Søn tidligere var bleven erkjendt som Tronfølger, begyndte en
Kamp mellem de to Linjer af Kongeslægten, der blev dobbelt ulykkelig, fordi Gejstligheden netop paa samme Tid
kæmpede for en uafhængig kirkelig Stat inden for Landet og ved enhver Lejlighed søgte at unddrage sig Kongens
Myndighed. Da nu Ærkebisp Jacob Erlandsen endog sammensvor sig med Kongens Fjender Erik, Abels Søn, og Fyrst
Jarimar af Rygen og ved sin Vægring ved at krone den unge E., der dog var hyldet og anerkjendt som Arving af
Landets Stormænd, klart lagde for Dagen, at han ønskede Kronen over i Abels Slægt, lod Christoffer Jacob
Erlandsen fængsle i Febr. 1259. Kort efter døde Kongen i Ribe (29. Maj 1259), og E. besteg Tronen under sin
kraftige Moders Formynderskab; han kronedes Juledag 1259. Hertug Erik gjorde dog ingen Fordring paa Tronen og
vilde vel heller ikke have fundet Støtte hos Landets store. Margrethe søgte imidlertid at forsone sig med
Modstanderne, løslod Ærkebispen og tildelte Erik Hertugdømmet i Sønderjylland. Ved nye Forbindelser blev
Hertugens Stilling imidlertid truende; Margrethe rykkede med en Hær ned i Slesvig, og paa Lohede hinsides
Danevirke kom det til et Slag 28. Juli 1261, som Dronningen tabte, til Dels ved Anførernes Forræderi, og baade
hun og E. toges til Fange. Dronningen førtes til Hamborg, E. til Nordborg paa Als. Imidlertid blev Margrethe
snart frigivet, medens E. som et værdifuldt Pant af de holstenske Grever overdroges til Markgreverne af
Brandenborg for en Pengesum, de vare dem skyldige. Først i Avg. 1264 opnaaede E. sin Frihed paa de Vilkaar, at
han skulde ægte Markgrev Johan I af Brandenborgs Datter Agnes uden Medgift. Brylluppet fandt dog først Sted
11. Nov. 1273 i Slesvig. Striden med Ærkebisp Jacob var imidlertid ikke bleven bilagt, Kardinal Guido havde af
Paven faaet det Hverv at undersøge Sagen, men han var E. lidet gunstig, satte endog Kongen i Band og dømte ham
til at betale en stor Erstatning; Paven godkjendte dog ikke denne Afgjørelse. E. tilbød nu, at de landflygtige
Prælater maatte vende hjem og Sagen afgjøres ved Voldgift. Jacob Erlandsen gik ind herpaa og var paa Hjemvejen
til Danmark, da han døde 18. Febr. 1274.

Hermed var Striden med Kirkens Mænd foreløbig dysset i Dvale. Ogsaa lige over for Hertugdømmet var der Ro.
Erik var død 1272 og Lenet igjen kommet under Kronen; hans Sønner Valdemar og Erik vare da umyndige, men 1283
forlenede E. Valdemar med Sønderjylland. Denne gjorde vel Paastand paa tillige at forlenes med Als og
Krongodset i Slesvig, men ved en Nævn dømtes det, at disse hørte til Kronen og ikke til Hertugdømmet.
Alligevel var han misfornøjet, forbandt sig med Kong Magnus af Norge, der forgjæves fordrede den Arv, som
tilkom hans Hustru Ingeborg efter hendes Fader, Erik Plovpenning, og forsøgte ogsaa at bevæge Ærkebisp Jens
Dros til Frafald. Denne angav ham for E., som lod ham fængsle og inddrog Hertugdømmet som forbrudt. Mange af
Rigets store gik imidlertid i Forbøn for Hertugen, og efter at der paa forskjellig Maade var stillet
Sikkerhed, erholdt han igjen Hertugdømmet 1286. Men Kongen havde mange Fjender blandt Rigets store. Det viste
sig allerede, da han 1276 vilde have sin Søn Erik erkjendt som Konge og Marsk Stig vægrede sig ved at hylde
ham. Samme Aar lod E. en Lov om Majestætsforbrydelse vedtage. I det hele tilvejebragtes der i disse Aar en
Række vigtige Love, og navnlig blev der ved en Anordning eller «Haandfæstning» 1282 lagt en Række Baand paa
Kongens Handlefrihed; den blev en Forløber for de senere ved Kongernes Tronbestigelse udstedte
Haandfæstninger. Bestemmelserne, der søgte at sikre de enkelte Stænder deres Rettigheder og at hindre
Vilkaarlighed fra Kongens Side, vare i det hele billige og rimelige.

Men de stores Had døde ikke. E. havde været paa Jagt syd for Viborg, og man havde redt Natteleje for ham i en
Lade i Finderup, da en Del formummede Skikkelser brød ind og myrdede ham ved at bibringe ham 56 Saar, hvoraf
kun ét var under Brystet. Dette skete St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286. Rygtet og snart efter Rettergangen
udpegede som Morderne Grev Jacob af Halland, med hvem E. havde haft langvarige Stridigheder om hans Len, Marsk
Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4 andre. Sandsynligvis har dog kun en enkelt,
Arvid Bentsen, været tilstede ved selve Gjerningen; Rane Kammersvend havde dog kun slet forsvaret sin Konge
ved Angrebet. Folkeviserne angive som Grund til Mordet, at E. havde krænket Marsk Stigs Hustru under hans
Fraværelse, og sene Kilder beskylde E. for at have forført flere adeliges Hustruer. Herfor savnes dog enhver
god Hjemmel, og Motiverne til Sammensværgelsen have aabenbart især været politiske, saaledes som ogsaa andre
Viser udtale: «der er saa mange i Dannemark, som alle vil Herrer være». Forbrydelsen vakte Rædsel og Medynk;
men som Martyr blev E. aldrig opfattet, og hvor stærkt end Aarbøgerne dadle Forræderiet, gjøre de intet Forsøg
paa at fremhæve betydelige Egenskaber hos Kongen eller elskværdige Sider af hans Karakter. Tydningen af
Kongens Tilnavn er usikker. Det skrives i Middelalderen altid Klipping, hvilken Form derfor maa være
Udgangspunkt for Tolkningen af det. Klipping var en almindelig Betegnelse for et klippet Lammeskind og findes
som Tilnavn for andre Personer; som Navn for en klippet Mønt forekommer det først i det 16. Aarhundrede.
Historikerne paa Frederik II’s Tid søgte at tyde Tilnavnet som den, der glipper, eller den gale (glepskr) og
begyndte derfor at skrive Glepping; i den nyeste Tid har man derefter villet forklare Glepping som Forfører
(jvfr. oldn. glepja), hvilket Ord dog ikke findes i de nordiske Sprog. Kongens Lig blev ført til Viborg og
blev begravet i Domkirken. I Finderup blev der bygget et Kapel. I sit Ægteskab med Agnes havde E. Sønnerne
Erik Menved, Christoffer II og Valdemar (d. 1304) samt Døtrene Regitse, som ægtede Nicolaus II af Werle,
Margrethe, gift med Kong Birger af Sverige, Cathrine og Elisabeth, hvilke døde unge. Agnes giftede sig paa ny
1293 med Grev Gerhard II af Holsten; hun døde 1304 (I, 120).

Suhm, Hist. af Danmark X. Hist. Tidsskr. VI, 329 ff.; 4. R. IV, 90 ff.

Johannes C. H. R. Steenstrup.

Erik blev gift med Agnes af Brandenburg i 1273 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Agnes (datter af Johan I, Markgreve af Brandenburg og Jutta af Sachsen) blev født i 1258 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 31 okt. 1304 i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,; blev begravet i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig-Lüneburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Liutgarde von Holstein-Itzehoe. Liutgarde blev født i 1250; døde den 28 mar. 1289. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agnes blev gift med Wizlaw II von Rügen mellem 1263 og 1269. Wizlaw (søn af Jaromar II von Rügen og Euphemia of Pomorze Gdanskie) blev født i 1240; døde den 30 jan. 1303. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Braunschweig-Lüneburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Albrecht I Hertug af Sachsen. Albrecht (søn af Bernhard III Hertug af Sachsen og Judyta, Prinsesse af Polen) blev født cirka 1180 i Danmark; døde den 6 dec. 1261. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig

Albrecht blev gift med Alessina di Monferrato i 1263. Alessina blev født i 1240; døde i 1285. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid blev gift med Heinrich I von Hessen før 31 dec. 1263. Heinrich (søn af Henri II de Brabant og Sophie von Thüringen) blev født den 22 jul. 1244; døde den 22 jan. 1309 i Marburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
King of Sweden

Titel:
Folkungaätten

Familie/Ægtefælle/Partner: Jutta af Danmark. Jutta blev født i 1244; døde i 1284. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valdemar blev gift med Sophie af Danmark i 1260. Sophie døde i 1286. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Princess of Sweden

Titel:
Folkungaätten

Rikissa blev gift med Heinrich I von Werle i 1262. Heinrich (søn af Nikolaus I von Werle og Jutta von Anhalt) døde den 10 jan. 1289 i Saal, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://sv.wikipedia.org/wiki/Magnus_Ladul%C3%A5s

Notater:

Magnus Birgersson, senare kallad Magnus Ladulås, hertig , kung av Sverige 1275-1290, född 1240, död 18 december 1290 på Visingsö .
Son till Birger Jarl och Ingeborg Eriksdotter av Sverige .
Då Magnus vid faderns död 1266 tillträdde som jarl (eller hertigdömet som jarladömet då började kallas) ville han också ha samma makt och kom därigenom i konflikt med brodern kung Valdemar, som nu äntligen fick vara kung.
År 1275 bröt Magnus och den yngre brodern Erik helt med Valdemar och sökte stöd hos kung Erik Klipping i Danmark, vilket han fick. Med 100 danska fotsoldater och 700 inhyrda tyskar besegrades Valdemari slaget vid Hova i Västergötland. I juli samma år ägde en ceremoni rum på Mora äng varigenom Magnus togs till, sannolikt den förste namngivne, kung som valts vid Mora stenar . År 1276 gifte han sig med Helvig av Holstein som härstammade från Sverkerska ätten .
Genom Alsnö stadga ( år 1279) och Skänninge stadga (år 1284) ordnades förhållandena mellan kungen och stormännen och regler gavs för den beridna rusttjänsten . Genom privilegier utfärdade i Söderköping år 1281 gavs kyrkan i sin helhet frihet från stående skatter och kommande pålagor samt rätt att uppbära böter från sina landbor. Fasta slott med tillhörande slottslän uppkom och en omläggning av skattesystemet genomfördes. Under 1280-talet omtalas även ett kungens "råd" en rådgivarkrets somskulle kunna träda i funktion om tronföljaren vid Magnus frånfälle ännu var omyndig

Titel:
King of Sweden

Titel:
Folkungaätten

Magnus blev gift med Helvig of Holstein den 2 dec. 1276 i Kalmar,Sverige,. Helvig (datter af Gerhard I, Greve af Holstein og Elisabeth, Princess of Mecklenburg) blev født cirka 1262 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1324. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Folkungaätten

Ingeborg blev gift med Johann I Hertug af Sachsen-Lauenburg cirka 1270. Johann (søn af Albrecht I Hertug af Sachsen og Helene, Prinsesse af Braunschweig) blev født i 1249 i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Folkungaätten

Katarina blev gift med Siegfried von Anhalt-Zerbst i 1258. Siegfried blev født i 1230; døde i 1298. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Johann I Hertug af Sachsen-Lauenburg i 1270. Johann (søn af Albrecht I Hertug af Sachsen og Helene, Prinsesse af Braunschweig) blev født i 1249 i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]