Sophie Pauline Schiær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 2018-2020 p675: V,106*
• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Sophie blev gift med Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Christian (søn af Greve Eduard Vilhelm Reventlow og Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch) blev født den 2 jul. 1845 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 nov. 1922 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,2

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086725

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,3
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (1. successor) Hofjægermester
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Våbensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid13434908

Notater:

Nyder af Grevskabet Reventlows og Baroniet Brahetrolleborgs Successorfonds, Hofjægermester, Æresmedlem af Laalands Jagtrideklub, Patron for »Heiliggeistkirche« i Altona, Direktør for Dronning Anna Sophies Stiftelse.

___________

Bopæl:
Erst im Jahre 1928 ließ die Lehnsgräfin Else zu Reventlow das Rittergut Sonnenberg erbauen. Durch das imposante und massive Bauwerk wurde das Gut im Volksmund auch Schloss Sonnenberg genannt.
Bis 1940 war Sonnenberg ständiger Wohnsitz der Gräfin. Ihr Mann Rudolf zu Reventlow, Hofjägermeister beim dänischen Königshaus, war dagegen ständig auf Reisen, so dass lt. mündlicher Überlieferung dieGräfin mit einem Liebhaber auf Sonnenberg wohnte. Nach dem politischen Wechsel 1933 und der Einführung des Reichsnährstandes (Deutscher Boden für Deutsches Volk) wurde es für die Gräfin mit dänischerHerkunft immer schwieriger den Gutsbetrieb zu halten und Sonnenberg wurde Ende 1940 an den Hamburger Kaufmann Walter Haselhorst verkauft.

Begravelse:
Efterfølgende overført til sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn644/churchbook/source18535/opslag3741877

Rudolph blev gift med Else Risom den 11 aug. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Else blev født den 17 maj 1882 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 aug. 1980; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,4

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086727

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,5
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source29738/opslag5968538

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 26 Sep.1946; Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,6
• Link: Har i 1956 udgivet bogen: "I dansk Tjeneste", der kan downloades her: https://slaegtsbibliotek.dk/924609.pdf
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1909, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Ansat i Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1913, London, England; Legationssekretær v. den danske legation i London
• Beskæftigelse: 1919, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Kontorchef, Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1923, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør for udenrigsministeriet 1923
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1932, Stockholm, Stockholms len, Sverige; Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm
• Beskæftigelse: 1938, London, England; Ambassadør ved den danske ambassade i London
• Titel: 1945; Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (2. successor)

Notater:

Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm og London.

Til London kom han i Okt. 1913 og blev der som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse med Nordslesvigs Genforening.

I Febr. 1921 blev han Chef for Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A . Medlem af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed og de diplomatiske og administrative Evner, han havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktorposten for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han somSuppleant for den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde .

Sin Direktørstilling bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i Stockholm. Herfra forflyttedes han i. Jan. 1938 til den vigtige Gesandtpost i London.

1.1.1938 efterfulgte han gesandt Preben Ahlefeldt-Laurvig på den vigtige post i London. Denne havde forsikret ham om at han kunne regne med nogle rolige og bekymringsfrie år da det dansk-engelske forhold nu var bragt i den skønneste orden. Det skulle dog gå helt anderledes.

Ved Danmarks besættelse i april 1940 meldte Problemerne sig for alvor. Det første angik hans stilling som gesandt. Ikke mindst takket være den gode position i forholdet til den britiske regering lykkedes det ham at bevare posten som diplomatisk repræsentant for Danmark selvom hans status ikke var fuldt officiel. Fra engelsk side lagde man ikke skjul på at denne løsning voldte betænkeligheder.

Den engelske gesandt i Kbh. var straks den 9. april blevet udvist af besættelses magten, og man havde ikke fortilfælde på en så kompliceret situation. For at bevare stillingen måtte Reventlow derfor indskrænke forbindelsen med Kbh. til kun at omfatte rutinesager. Denne tilstand fortsatte til slutningen af nov. 1941 da den danske regering efter tysk pres tilsluttede sig Antikominternpagten. Dervedvar opstået den usædvanlige situation at Danmark var blevet tvunget ind i en international organisation rettet mod en stormagt (Sovjetunionen) som Danmark intet udestående havde med, og som desuden var Storbritanniens allierede.

Reventlow meddelte da den l.2.1941 at han ikke længere kunne modtage ordrer fra regeringen i Kbh. Følgen måtte blive Reventlows afskedigelse ligesom tilfældet havde været med gesandt Henrik Kauffmann.Men regeringen ville nødig skride til et så drastisk skridt der bl.a. ville medføre en fuldstændig afbrydelse af forbindelsen med Storbritannien.

I første om gang søgte regeringen efter at Reventlow forgæves var hjemkaldt at indskærpe hans og andre gesandters lydighedspligt gennem et kgl. reskript af 15.12.1941. Da dette ikke hjalp lod udenrigsminister Scavenius gennem en uofficiel og hemmelig henvendelse Reventlow forstå at man i praksis og uofficielt ville lade ham forblive i stillingen for at han stadig kunne varetage visse danske interesser mod at han afholdt sig fra en mere aktiv optræden og undlod at træde i forbindelse med Kauffmann. Men også dette forsøg mislykkedes idet Reventlow i marts 1942 modtog hvervet som ærespræsident for det danske råd i London, der stod som det samlende organ for Englands-danskernes aktive modstand mod tyskerne. Derefter så regeringen sig nødsaget til ved en kgl. resolution af 20.3.1942 at afskedige Reventlow uden pension.

For R, havde afskedigelsen den fordel at hans andet store problem, forholdet til de frie danske nu blev lettet. Siden foråret 1940 havde hans stilling på dette punkt været temmelig prekær idet han blev udsat for megen kritik på grund af sin holdning. Samtidig havde han haft endnu et problem idet han såvel over for de engelske myndigheder som over for repræsentanterne for de forskellige eksilregeringer samt de diplomatiske repræsentationer måtte forsøge at forklare og forsvare den danske regerings politik.

Også her skabtes nu klarhed efter bruddet med Kbh. selvom han stadig så det som sin opgave at forsvare Danmarks politik. Bl.a. derfor skabte den konservative politiker Christmas Møllers ankomst til London i maj 1942 ham nye problemer. De to mænd var såvel af temperament som af anskuelse og uddannelse så vidt forskellige.

Krigen pålagde i det hele taget Reventlow mange store opgaver hvoraf den vanskeligste utvivlsomt var at bevare balancen mellem hensynet til den danske regering, den britiske regering og de frie danskei Storbritannien, Stort set lykkedes dette for Reventlow takket være hans kloge og taktfulde optræden. Derved blev krigsårene trods al kritik fra mere militante kredse højdepunktet i hans diplomatiskekarriere. Efter befrielsen og genudnævnelsen den 8.5.1945 meldte sig nye opgaver som genetableringen af de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, det sydslesvigske spørgsmål hvor englænderne havde behov for megen manuducering, de tyske flygtninge i Danmark, medlemskabet af NATO etc. På alle disse områder ydede Reventlow en betydningsfuld indsats. I 1947 blev han ambassadørog seks år senere trak han sig tilbage efter at have nået aldersgrænsen. Han boede sine sidste år i Danmark, hvor han skrev en af de meget få diplomaterindringer vi ejer, nemlig "I dansk Tjeneste" derudkom 1956.

Bogen indeholder en meget smuk skildring af hans barndomshjem og den taknemmelighedsgæld han altid følte over for sine foraldre. Den er af mange blevet kritiseret som alt for elskværdig i omtalen af mennesker med udelukkelse af mere kritiske synspunkter og vurderinger. Enhver der forstår nærlæsningens kunst vil dog opdage at den ikke er ukritisk og indeholder værdifulde bidrag til Danmarks diplomatiske historie. Den er tillige et vidnesbyrd om den belastning han altid følte ved de beslutninger han havde måttet træffe under krigen og den kritik de havde vakt. Reventlow var en fornem representant for en diplomattype der ikke længere findes . Han følte sig alle dage stærkt knyttet til kongemagt og udenrigstjeneste og som en patriot hvem fædrelandels skæbne lå afgørende på sinde.

Under hele hans Løbebane har hans Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende.

______________________________


Om end noget sent er der god Grund til at nævne Lensgreve Eduard Reventlows Erindringsbog: I dansk Tjeneste (1950), og dette saa meget mere, fordi disse Memoirers Værdi som historisk Kilde maaske ikkestraks springer i Øjnene. Forfatteren skriver om sin Fader, at »han akcepterede ikke, at der i hans hus blev talt nedsættende om andre" (S. 8), og en lignende Holdning synes Sønnen som Skribent at have gjort sig til Regel. Han prøver stadig at stille de Mænd, han har mødt og arbejdet sammen med under en lang udenrigsministeriel og diplomatisk Karriere, i det bedst mulige Lys, at give en gunstig Forklaring paa deres Stræben og at gøre Ret og Skel angaaende deres Handlinger. Derved kommer det Billede, som tegnes, nødvendigvis til paa visse Steder at mangle Skygge og Dybde, og maaske tager han ogsaa til Tider selv fejl; man kan saaledes tvivle om, hvor nær Dr. P. Munch i Trediverne var ved at give Udenrigsministeriets daværende Direktør Ret i hans nationalt aktive Standpunkt (S. 89), og ligeledes om hvor langt Enigheden mellem ham og Th. Døssing rakte angaaende den Holdning, den tidligere Biblioteksdirektør agtede at indtage i Moskva. Men selv om denne Fremgangsmaade altsaa kan svække Virkningen af Bogens Skildringer, vil Værdien af, at disse Synspunkter fremføres, være umiskendelig for en senere Tids Forskning.

Bogens Tyngdepunkt ligger imidlertid i Redegørelsen for Stillingen i London under Besættelsen af Danmark 1940—45. Forbindelsen med Hjemlandet var vanskeliggjort. Det kunde være svært under disse Forhold at forstaa Udviklingen hinsides Vesterhavet. Men her ovre forstod vi heller ikke altid Udlands-Danskernes Problemer. Den, der skriver dette, er paa mere end et Punkt naaet til klarere Erkendelse afdem og maa i alt Fald personlig beundre det kloge Mellemstandpunkt, Grev Reventlow indtog, men hvis Uholdbarhed han efterhaanden selv forstod. Paa tilsvarende Maade fremtræder hans nøgterne Vurderingaf Sabotagen, samtidig med at han loyalt refererer Sir Colin Gubbins' Fremhævelse af Jærnbanesabotagens Betydning i Efteraaret 1944 (S. 179).

Allerede i dette Kapitel ridser Forfatteren ogsaa Billedet af engelske Politikere og Embedsmænd skarpt op og yder hermed varige Bidrag til deres Karakteristik. Det bliver endnu mere fremtrædende og værdifuldt i det følgende: »London 1945—53««. Oplysende er ogsaa Bemærkningerne om Englændernes Holdning til Spørgsmaalet om Syd-Slesvig (S. 190 flg.) og navnlig Paavisningen af den Virkning, RussernesOptræden under De Forenede Nationers første Generalforsamling, Jan.-Feb. 1946 (S. 184—85) havde paa Udenrigsminister Bevin. Den Skuffelse, han herefter følte, fik vidtrækkende Følger — ogsaa for Danmark — gennem NATO-Politiken.

Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2

Erik Møller

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138254/opslag15087124

Uddannelse:
1908: Cand. jur.

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965831

Eduard blev gift med Else Sophie Nathalie Bardenfleth den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Else (datter af Frederik Carl Christian Bardenfleth og Ida Elise Cathrine Meldal) blev født den 2 jan. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1964 i Bispebjerg Hospital, København, Danmark; blev begravet den 30 okt. 1964 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,7
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Hofdame 1935-1941, Dronning Ingrids privatsekretær 1951-1998
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Dødsfald: Sybille Reventlow

Politiken 26 august 1998, Kultur og debat side 12

--------------------------------------------------------------------------------

Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Bruun indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet.
I 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for dronning Ingrids Romerske Fond, for kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond.

Sybilles Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tilligemed en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær. Man gik aldrig forgæves tilSybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommendehed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne.

Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig.

Vi har mistet et fundament i tilværelsen - hun efterlader et stort savn, hos alle som kendte hende.


Dødsfald: Sybille Bruun

Politiken 25 august 1998, 1 . sektion side 17

--------------------------------------------------------------------------------

Af Jonna Dwinger

Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær i en menneskealder og en livslang og nær ven, er død, tre dage før sin 86-års fødselsdag.

Hendes liv var aktivt og præget af en altid interesseret holdning til tilværelsen, men også af et ønske om at yde en indsats. Hun var datter af den højt agtede ambassadør Eduard Reventlow, som sad i London under krigen, og da den daværende kronprinsesse Ingrid efter sit giftermål med kronprins Frederik kom til Danmark, valgte hun den kun 23-årige komtesse Sybille Bruun til hofdame.

Det var et valg, der livet igennem har været til glæde og stor hjælp for dronning Ingrid. Ganske vist var der en halv snes år, hvor Sybille Bruun, nu gift med højesteretssagfører Jonas Bruun og selv mor, forlod sin kongelige tjeneste.

Men i 1952 vendte hun tilbage som dronning Ingrids privatsekretær, hvilket hun er forblevet næsten til det sidste - og med bolig på Amalienborg.

Sybille Bruun delte dronning Ingrids varme interesse for Sønderjylland og for pigespejderne og har bl.a. gjort et nyttigt arbejde for Ingrid-fondet for Sønderjylland såvel som dronning Ingrids Romerske Fond. Men allervæsentligst er måske hendes indsats i Scleroseforeningen, hvor hun lagde et stort arbejde i 31 år.

_______________________________________

Berlingske Tidende

Sybille Bruun, komtesse, dronning Ingrids privatsekretær, er død, 85 år. Hun varetog dette arbejde indtil for omkring en måned siden og var kendt og skattet for sit vid og humør og sine fine diplomatiske evner. Sybille Bruun blev ved hoffet både betragtet som en god veninde og en uvurderlig arbejdskraft. For der manglede aldrig et bilag, når fru Bruun havde haft fingrene i en sag. Da kronprinsesse Ingrid kom til Danmark 1935, blev unge komtesse Sybille Reventlow, der var student fra Zahles Skole, hendes første hofdame. Det varede ved, indtil komtesse Reventlow giftede sig med nu afdøde højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941 og tog en pause for at passe sit familieliv.
Da Sybille Bruun vendte tilbage til hoftjeneste 1952, var hun allerede formand for Det Danske Pigespejderkorps. Siden fik hun mange andre tillidsposter, bl.a. var hun vicepræsident i Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose og vicepræsident i Skandinavien for The International Federation of Multiple Sclerosis Societies. Som dronning Ingrids privatsekretær var Sybille Bruun sekretærfor Ingrid-Fondet for Sønderjylland, medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen Hjemmene for Sønderjyske Børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål og for Det Kgl. Grønlandsfond.

Hofchef S. A. Kundby Nielsen skriver mindeord om Sybille Bruun: Sybille Bruun er død efter længere tids sygdom. Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af Lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Reventlow indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet. 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid, og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J. P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond. Sybille Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tillige med en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær.Man gik aldrig forgæves til Sybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommenhed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne. Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig. Vi har mistet et fundament i tilværelsen, som efterlader et stort savn for alle, der kendte Sybille Bruun, og vore tanker går til hendes familie og nærmeste i dyb medfølelse.

Beskæftigelse:
Hofdame og Privatsekretær hos Dronning Ingrid ( Hoffet )

Sybille blev gift med Jonas Bruun den 14 maj 1941 i Slotskirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jonas (søn af Hans Henrik Marcelius Bruun og Elisabeth Poulsen) blev født den 3 jul. 1911 i Gl Kongevej 13b,II, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 aug. 1911 i Mariakirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1977 i Sct. Lucas Stiftelsen, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 30 nov. 1977 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1958, Sankt Jørgens Kirke, Gl. Rye, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1964, Christianskirken, Sønderborg, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1981, Kigoma, Tanzania; Udsendt af Brødremenigheden som missionær i Tanzania
• Beskæftigelse: 1984, Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark; Sognepræst

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt og fremstillet i kirken d 21. maj 1922

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn653/churchbook/source21064/opslag4237119

Henning blev gift med Anne Sylvest Larsen i 1955. Anne blev født den 8 jun. 1936 i Amagerbrogade 247, II tv, Sundbyvester, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1936 i Simon Peters Kirken, Sundbyøster, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1989 i Rinkenæs, Gråsten, Danmark,; blev begravet i Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Kirsten Elisabeth Kitt Holm Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nanna Permin. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Anne Mette Damgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Alette blev gift med Mads Kjeld Trautner [Gruppeskema] [Familietavle]

Sybille blev gift med Jørgen Troelssøn Fink [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (2. successor)
• Bopæl: 1950 - 1956, Vordingborgvej 84, Herfølge, 4681 Køge
• Uddannelse: 1969, Randers Statsskole, Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers; Nysproglig Student
• Bopæl: 1956 - 1969, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
• Bopæl: 1 sep. 1969, Tordenskjoldsgade 21 4sal, 8200 Aarhus N
• Uddannelse: 1969 - 1971, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus; Læst Jura i 2 år
• Bopæl: 1 okt. 1971, Bredgade 38 2sal, 1260 København K
• Beskæftigelse: 1971 - 1972, Strandgade 24, 1401 København K; Kontorass. på shippingfirma Suenson & Jespersen, København fra 25.10.1971 til 1.7.1972
• Bopæl: 1 feb. 1972, Stockholmsgade 21 5sal, 2100 København Ø
• Bopæl: 1 sep. 1972, Amagerfælledvej 19, 2300 København S
• Uddannelse: 1972 - 1973, Københavns Universitet; Læste samfundsfag ved Københavns universitet 1.9.1972-1.7.1973
• Bopæl: 1 sep. 1973, H.C.Ørstedskollegiet, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M
• Bopæl: 1 aug. 1974, Sadolinsgade 29, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Uddannelse: 1973 - 1976, Den sociale Højskole, Niels Bohrs Alle, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Socialrådgiver
• Bopæl: 1 jul. 1976, A P Hansensvej 28, Stege Sogn, Mønbo Herred, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1977, Skellet 10, Vordingborg, Danmark
• Bopæl: 1 feb. 1979, Skovbakken 9, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1985, Møllevangen 8, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jun. 1996, Løgeskov, Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Uddannelse: 2000 - 2001, SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø; Tog 1 år af diplomuddannelse i Ledelse
• Uddannelse: 2004 - 2005, Solutionfokus.dk i Islands Brygge Kulturhus, 2300 København S; 1 årig videreuddannelse i Løsningsfokuseret terapi.
• Beskæftigelse: 1976 - 2013; Socialrådgiver i Møns og Odense kommuner 1976-85. Souschef og ansvarlig for grunduddannelsen af socialrådgivere, Den sociale Højskole, Odense 1985-89. Souschef Årslev kommune 1989-95. Socialchef (1995) og Børne- og kulturchef (2001) i Rudkøbing kommune. Faglig konsulent (2004) i Høje-Taastrup kommune og Familiechef (2008) i Kerteminde kommune. Teamleder for handicap og sundhedsfremme i Kerteminde kommune (2012).
• Beskæftigelse: 2018 - 2022; Beskikket medlem af Ankestyrelsen udpeget af Danske Handicaporganisationer.
• Beskæftigelse: 2022; Medlem af bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark
• Beskæftigelse: 2020 - 2024; Formand for DH-Svendborg og medlem af Handicaprådet i Svendborg kommune.
• Beskæftigelse: 2017 - 2024; Kredsformand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn. Herunder medlem af hovedbestyrelsen i Parkinsonforeningen. I perioden 2019-23 medlem af Parkinsonforeningens forretningsudvalg
• Bopæl: 27 mar. 2024, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Owner and webmaster of https://www.reventlow.dk

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1351/churchlisting14048/opslag956913

Christian blev gift med Anni Gregersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tina Reventlow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Skipper. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ruth Iversen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]