Portrætter

Slægten Reventlow:

Detlef de Reventlou
(1712 - 1783)



Andre slægter:

Christian Barnekow
(1626 - 1666)



Slotte og Herregårde


glestrup1.jpg
glestrup1.jpg



Heraldik


Reventlow, Friedrich 1649-1728
Reventlow, Friedrich 1649-1728

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"



Gravsten og epitafier


Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)
Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)

Kisteplade, Horslunde kirke

Her hviler de jordiske Levninger af CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736 Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet. Hun forlod hans Huus i Aug 1762 Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad, Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder. Enke fra 30te Mart. 1775 Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn, Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste, Virksom Dyd uden glimrende Sminke opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane som Hun endte d. 13. Jun 1792 Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv? Hvo græder ikke ved hendes Död? Salig er den, som ligner hende! Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger Græder ei Börn, Slægtninger, Venner men lever som Hun! _____ Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her, Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Comtesse Frederikke Louise Reventlow

Comtesse Frederikke Louise Reventlow

Kvinde 1746 - 1824  (78 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Comtesse Frederikke Louise ReventlowComtesse Frederikke Louise Reventlow blev født den 21 aug. 1746 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 nov. 1824 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
    • Kilde: DAA 1939 p58: IV,2,4

    Notater:

    1746-1824, salonværtinde.

    *21.8.1746 i Kbh., †29.11.1824 på Pederstrup, Vesterborg sg.

    Forældre: gehejmekonferensråd, greve Christian Ditlev Reventlow (1710-75) og Johanne Frederikke von Bothmer
    (1718-54).

    ~2.5.1761 med hofjægermester Christian Frederik von Gram, *11.6.1737 i Kbh., †27.10.1768 smst., s. af overjægermester
    Carl Christian von G. og Birgitte Christine Friis.

    ~16.6.1777 med greve Christian Stolberg, *15.10.1748 i Hamburg, †18.1.1821 på Vindeby, Slesvig, s. af overhofmester,
    greve Christian Günther Stolberg og Christiane Charlotte Friedrike Castell-Remlingen.

    Frederikke Louise Reventlow fik en meget tilfældigt præget barndom og opvækst i en af landets højst stillede
    familier, uden at der blev taget vare på hendes opdragelse eller uddannelse. Moderen døde tidligt, og da faderen
    ønskede at indgå ægteskab på ny, blev den kun 14-årige Frederikke Louise Reventlow gift med den 24-årige
    hofjægermester Frederik von Gram, en af de toneangivende skikkelser ved Frederik 5.s letlevende hof. Ægteskabet er af
    samtiden skildret som ulykkeligt, og antagelig påførte han, der døde af syfilis i 1768, hende livsvarig sterilitet.
    Man roste hende til gengæld for den omsorg, hun udviste under hans sygdom og dødsleje. Som begavet og charmerende
    mere end egentlig smuk 22-årig enke af Reventlowslægten, men uden større formue, levede Frederikke Louise Reventlow
    den følgende tid hos slægtninge og bekendte som •Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold på Løvenborg, optaget af
    læsning og af filosofiske og religiøse studier på egen hånd. Hun modtog flere ægteskabstilbud, men afviste dem.

    Digteren og skønånden Christian Stolberg, der efter sin moder havde arvet Rungstedgård, men ellers var ubemidlet,
    traf Frederikke Louise Reventlow i 1774, forelskede sig i hende og ægtede hende det følgende år, da han ved A.P.
    Bernstorffs hjælp var blevet udnævnt til amtmand over det lille Tremsbüttel amt i det sydligste Holsten, kun få mil
    fra Hamburg. Parret skabte her trods beskedne økonomiske rammer et af epokens mest betydningsfulde hjem. Ægteskabet
    var barnløst, men skildres af alle som overordentligt lykkeligt med hende som den toneangivende personlighed. I “det
    grønne tempel” i Tremsbüttel mødtes de mange slægtninge fra begge familier og blomsten af periodens dansk-tyske
    åndsliv. Frederikke Louise Reventlow udspændte disse livlige, personlige kontakter yderligere gennem en meget
    omfattende korrespondance med alle, der havde litterær eller politisk betydning. Hun modtog og skrev op til otte-ti
    breve dagligt og erhvervede sig af alle, inklusive Goethe, som hun ellers holdt distance til, et nordeuropæisk ry som
    brevskriverske og åndspersonlighed. Hun, der var født og opvokset i Kbh., skrev altid på tysk og beherskede næppe
    dansk på litterært niveau. Hun skrev 1782 et upubliceret drama Emil, en fortsættelse af J.-J. Rosseaus roman. Med
    sine brødre Christian Ditlev og Ludvig Reventlow førte hun en stadig brevveksling, hvori hun indgående debatterede og
    kommenterede politik og reformer og i hvert fald for den ældste af brødrene var en vigtig åndelig sparringspartner i
    politiske spørgsmål.

    Frederikke Louise Reventlow tog aktivt del i forberedelserne til kuppet i 1784, der bragte den
    bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds til magten. Den Franske Revolutions komme hilste hun med begejstring og
    fastholdt sin tilslutning til dens friheds- og lighedsidealer, samtidig med at Tremsbüttel blev et samlingssted for
    de politisk moderate emigranter, der i betydeligt tal slog sig ned i Hamburg og omegn. 1797 erhvervede ægtefællen
    godset Vindeby ved Eckernförde, hvor parret levede til hans død i 1821, hvorefter hun flyttede til broderen Christian
    Ditlev Reventlow på Pederstrup. Her levede hun sine sidste år så stærkt plaget af gigt, at hun vanskeligt kunne
    bevæge sig, men åndsfrisk til det sidste. Under indtryk af Napoleon og krigsårene 1807-14, der ramte hertugdømmerne
    hårdt økonomisk, vendte hun sig med stigende modvilje mod den danske regerings politik. Hun blev som sin mand mere
    konservativt orienteret både politisk og religiøst og gav udtryk for en øget holstensk-separatistisk holdning i takt
    med, at den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds trængtes tilbage i statens ledelse. Frederikke Louise
    Reventlow var en højt begavet, karakterstærk og temperamentsfuld kvindeskikkelse, inciterende i samvær og i stand til
    at øve indflydelse på en meget bred kreds af fremtrædende personligheder i Danmark og Tyskland. Hun havde stærke
    meninger om forhold og personer, og hun prægede sine omgivelser med disse meninger. Hun evnede at udnytte det rum,
    som datidens aristokratiske kultur gav kvinderne til at forholde sig til tidens centrale spørgsmål. Få kvinder i
    hendes samtid nævntes af så mange med så stor respekt for sine synspunkter, ånd og hele personlighed som Frederikke
    Louise Reventlow. Mal. fra 1780 af Jens Juel på Christianssæde. Tegn. fra 1780 af samme på Pederstrup. Mal. fra 1784
    af A. Graff på Brahetrolleborg.

    Anne Scott Sørensen (red.): Nordisk salonkultur, 1998. L. Bobé (red.): Efterladte Papirer fra den Reventlowske
    Familiekreds, 1895-1931. Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schleswig-Holstein, 1927. Nordelbingen XXXV-XXXVI,
    1966-67.

    Privatarkiv fælles med ægtefællen Christian Stolberg og med Reventlowfamilien i RA. Optaget i Dansk Biografisk
    Leksikon.

    Claus Bjørn

    Frederikke blev gift med Christian Frederik von Gram den 22 maj 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 11 jun. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1768 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hammel Kirke, Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

    Frederikke blev gift med Christian Stolberg den 15 jul. 1777 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Günther Stolberg og Christiane Charlotte Frederikke Castell-Remlingen) blev født den 15 okt. 1748 i Hamburg, Tyskland; døde den 18 jan. 1821 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]