Anna Margrethe Hansen

Notater:

[Rosenørn-Lanng3.FTW]

[Rosenørn-Lanng.FTW]

[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]

Johan Frederik Carøe fortsat fra hans kort:


V)Fra den første dag, jeg modlog det mig allernådigst anbetroede Aarhusamt,
fandt jeg i hr. justilsråd Carøe i Randers den udmærkede embedsmand, der fuldkomment
forenede det at ville og at kunne, og som ved sin talentfulde måde at behandle
tingene var sikker på at opnå sit tilsigtede mål at bringe til og holde i orden, hvorfor
ingen flid, ingen møje nogensinde af ham sparedes. Dette har jeg ikke kunnet undlade
efler forlangende at bevidne, hvorved embedspligt opfordrer mig til at anbefale den
duelige, virksommc embedsmand til vores milde regerings faderlige omhu.

Århus den lOde Maj 1802. Morgenstjerne

Vl) "Hr. justitsråd og borgemester Carøe er, som en af de ældste embedsmænd i hans
majestæts riger, ved over tredive års tjeneste allerhøjstsamme og de kongelige
kollegier til fulde bekendt.
I den tid Randers amtmandskab har været under mig allernaadigst betroet, har bemeldte
hr. justitsråden som birkedommer i Dronningborg birk stedse vist den ham egne
virksomhed og nidkærhed og nøjagtighed i de hans embede vedkommende forretninger;
ved enhver lejlighed med sand fædrelandskærlighed og iver for det almene bedsle
eflerkommet mine anordninger og foranstaltninger til den kongelige tjenestes fremme
og sne

Vll) "Justitsråd, borgemester °Birkedommer Carøe i Randers har behaget at
forlange mit vidnesbyrd om hans forhold både som embedsman og borger i den tid, jeg forestod amtmands embedsforretningerne der.

Jeg opfylder sådan begæring med så megen større fornøjelse, som denne vindskibelige
og brave embedsmands fortjenester var så offentlig bekendte. Det var i årene 1787, 88 og 89, jeg var konstitueret amtmand over da værende Dronningborg, Silkeborg og Mariagerklosters amter, udi hvilketid der indtraf så forskellige og mange usædvanligc forretninger, således de til krigstilberedelserne
udfordrende foranstallninger — de foreløbig anstaller til den for landet så viglige sag:
stavnsbåndets løsning for bonde standen og ekstrasessionernes holdelse i den anledning
— formueskatten regulerlng m. m. Af amtmandsforretningernes hurtige og ordentlige gang som såre meget kom an paa hans medarbejde, de øvrige amternes civile, embedsmænds aklivitet - da såvelsom i alle øvrige forretninger erkendte jeg hr. justitsråd Carøe som den fortrinligste civile embedsmand i den mig betroede circul, og ikke sjælden ønskede, at have fundet hans utrættelige virksomhed til al undersle her i byen ønsker sig paa egne og flere medborgeres vegne at blive herpå underrettet, om deres højædle og velbårenhed efter rygter agter i dette år at forlade et embede, som de så mange år medså megen held og med så megen tilfredshed for den ordentlige og rigtig tænkende del af indvånerne haver forvaltet.
De vil tilgive os, at vi herom giver os den ære at spørge, om vi ikke efter vores inderlige ønske og tillige efter vores underdanige og indstændige anmodning kunde overtale dem at vedblive deres forretninger, saa længe Gud dertil vil forunde dem liv og helbred. Arsagen kan vi nu for tiden ikke opgive
Randers den 16de Januar 1804.
H. Fasting. Christen Sparre. Thomas Hansen.
Søren Knabe. K. Kiergaard. Morten Lund. Hans Madsen.
Til S. T. hr. justitsråd og borgemester
Carøe.

Tjenstærbødigst svar!

"Med glæde opfyldte jeg deres for mig kærlige og gode ytrende ønske, fordi dette
tillige var en pligt forbunden med egen fordel; men nu er jeg næsten 35 års gammel
embedsmand, nu embedsbyrderne daglig ligesom årene tiltager, og nu mit meget korte og
svage øjesyn ikke tillader mig at skrive i de korte og mørke vintermåneder uden i
enkelte timer om dagen og aldeles ikke ved Iys, er jeg tvungen til at søge den hvile og
ro, alderdommen fordrer, og dertor hjertelig længes efter at blive forlovet fra byrden, jeg ej længere til nytte kan bære.
Deres kærlighed og agtelse for mig skal blive mig en kær og dyrebar erindring. "

Randers den 17de Januar 1804.
J. F. Carøe.

"Fordi hr. justitsråd Carøe og borgemester her i byen ifølge herved hæftede erklæring stadfæster, hvad rygtet haver sagt os underskrevne som ældste borgere i byen, og da vi imod vores ønsker kan ikkemodsige hans gyldige grunde, Saa byder kærlighed, hengivenhed, erkendtlighed og pligt os, der nøje haver fulgt ham i hans hele lange embedstid og til dels optegnet og vel erindrer, hvad der under hansvirksomhed og utrættelige dåd er fremmet til byens nytte og sir, at give ham herved et
velfortjent minde og et vidnesbyrd, grundet paa sandhed, imedens vi, som til dels gamle mænd, endnu er til, og som ikke nu, da han tragter efter den hvile og ro, alderdommen behøver, kan af nogen anses som smiger eller røgelse, men et velfortjent offer, der vil opmuntre hans eftermand at træde i hans fodspor.
Vi haver da i god minde, at dan han indgik i rådstuen, blev tillige konstitueret byfoged i nogle år, var den øvrige øvrighed gammel, svag og sat ud af virksomhed; hans forretninger var da som ung, rask og arbejdsom mand:
1. At hæve politiet og bringe det i orden, da her forhen intet var.
2. At tilendebringe ikke få til dels forældede skifter.
3. Byens regnskabsvæsen var fra 1732 af i en stor uorden, regnskaberne.
henlå ureviderede og udeciderede; alt dette bragte han i orden, der skaffede ham mange
uvenner, så derom opstod angivelser og klager, der endtes med en kongelig kommission,
der først, til hans ære, blev sluttet 1778 eller 1779.
4. Gadernes renholdelse før hans tid var ukendte ting.
5. Deres brolægning og istandsættelse ankom på enhvers gode vilje, de var derfor og
så slette, som det var mulig, at kan tænkes.
I hans tid er de omlagte og så skønne i almindelighed, at ingen by i Danmark kan
opvise dem bedre.
6. Byens publike marker og jorder lå før hans tid i deres naturlige tilstand; i dl. årlig og bedre græsning.
7. Vejene orkring hyen på dens marker er ved ham atstukne og forbedrede, især er
Randersvase på byens grund hans værk. Byen var forhen i tøbrud og højvande i fjorden
fra dens sønderside som belejret; den pbyen erholdt et værdigt og smukt rådhus, der senere er
forsynet med spir og urværk, og i samme er menneskelige arrester.
10. Kirken har ved hans bestræbelser erholdt et tårn med vægtergange og urværk og
dens tage i hans tid omlagte og dens kor siret uden at angribe dens svage kasse.
11. Et nyt sprøjtebus er for få år siden opført.
12. Byens rytterstald, der forhen stod uden for byen uafbenyttet, er flyttet ind i hyen
og der afbenyttes.
13. Skur og bislager, der vansirede byen, bygningerne og gaderne, har han med lempe
og god vilje fået afskaffet.
14. De mange farlige stråtage, byen i dens udkanter havde, har han med lempe og
uden at ruinere nogen fået arskaffet.
15. De tarlige brændespildende maltkøller med træflager har han og med lempe set
her afskaffet, så at alle disse nu i bele byen består at jærn og mur.
16. Fattigvæsenets organisation er ene hans værk; forhen omgik der betlere, gamle
og unge, hele hobe af over 100 personer til vanære for menneskeligheden; herved er
opstået en at statens vigtigste klædefabrikker; hørspindeskolen, som han i så mange år
har bestyret, er i den bedste orden og har leveret flere hundrede duelige husmødre og
tjenestepiger, der til dels ellers var blevne et rov for lasten.
17. Skibsbryggen er forstørret til mere end det Fire dobbelte og den og broerne holdt i en fortræffelig god stand, og en ny brobetjentbolig opbygget.
18. Hvad byen i århundrede har rfor flere farløjer fra 20 til 64 kommercelæster end
forhen under 20 læster. Gudenåen er forbedret til Bjerringmølle og sidste år gjort
sejlbar 2 mile højere til Ans. Nytten af alt dette kan tanken alene følge, pennen
ikke beskrive.
19. Han haver understøttet gode og fremmede her forhen ukendte professionister,
nemlig trykkere, nålemagere, blikkenslagere, karetmagere og klokkestøbere. Og derved
ofte selv tabt men gavnet det almindelige.
20. Han haver at alle krstid, endog førend forligelsesvæsenet udkom, her har kunnet finde udkomme; han har været enkers trøst og de faderløses fader.
22. Før hans tid var byens borgere og handlende adskille, han haver befordret lighed
blandt disse indfgarnisonen har han vidst at vedligeholde god forståelse, hvorved fælles vel
er fremmet.
25. Ved hans eksempel, understøttelse og opmuntring er byen mangtoldig
forskønnet og udvidet, især mod østen.
26. Han har som første mand i byen ved alle lejligheder vist sig således og
derved givet gode eksempler; således erindres, at han var den højeste frivillige
kontribuant til vore fattiges årlige forsørgelse.
Da vor gode konges borg var atbrændt, tegnede han sig for 200 rdl., hvorved en
summa af 7700 rdl. at dennc by indkom, og den blev derved den højeste i Danmark
uden for København.
At anføre mere synes overflødig. Vi vil derfor gentage, hvad der under hans billede
offentlig på rådhuset. bekostet af byens borgere 1797, er hensat og er at denne
indhold:
Johan Frederik Carøe

Ved hvis Virksomhed som sin fødebys øvrighed i 28 aar
Staden forskiønnes, dens handel og nærings veie udvides,
dens indtægter, politie og fattigvæsen forbedres,
thi sættes hans billede her af erkiendtlige borgere.

Vi ønsker, at den mand, der har arbejdet saa meget og med så megen held, må
fremdrage sin øvrige levetid så Iykkelig og behagelig som mulig for end videre at se
frugterne af hans bestræbelser.
Endelig overleverer vi dette til byens ældste repræsentantere, om de finder gode
grunde til at stadfæste forestående med os, da de i den senere tid har haft mere med
denne mand at gere end vi og af rygter kan erholde underretning om, hvad der er sket
før deres virkelidt.

Randers den 27 Januar 1804.
Hans Fasting Borger den 5te December 1749. Brandassistent.
Christen Sparre Borger den 18de December 1754, været elegeret og forligelseskommissær.
Thomas Hansen Borger 26de Marts 1762, været borgerkaptajn og elegeret.
Hans Madsen Borger 12te April 1769. K.
K.Kiergaard Borger 25de Maj 1769.
Morlen Lund Borger 5te Februar 1772.

Kæreste havde det været os, at vores i så mange henseender fortjente og virksomme
hr. justitsråd og borgemester Carøe vilde og kunde have vedblevet i hans i så lang tid
heldig førte embede indtil hans død; men hr. justitsrådens derfor givne grunde kan der vi
og alt for vel til, at vi jo og ønsker ham den ro og hvile, som alderdommen kræver.
Da vores ældre medborgere har berørt en del af denne vores første borgeres sedle og
utrættelige dåd og virksomhed, vil vi ikke igentage samme, men aleneste tilføje, at det
ikke er smiger, hvorfor vi så meget kærere deltager udi det meldte, og hvad skulde vi
kunne andet, da vi selv i en del år som elegerede med bedste held for byen har afhandlet
mange nyttige og byen gavnlige ting med højbemeldte hr. justilsråd og borgemester
Carøe.

Vi finder sluttelig intet at tillægge uden alene det ønske, at højbemeldte hr.
justilsråden i den forestaaende fremtid stedse må leve med god helbred, nyde livet så
behagelig som muligt og endelig beholde hans nu havende gode sanser til hans dødsdag;
vi tvivler da ikke, at jo der endnu vil ses flere velgørende frugter af hans vedvarende
bestræbelser til hans fødebys gavn."

Randers den 8de Februar 1804.

Hans Chr. Hansen. R. Welding. Jacob Friis.
Niels N. Bay. Niels J. R. Mammen.

) I denne redegøretse er mærkelig nok ikke medtaget, at J. F. Carøe (ifølge
Stadfeldts Beskrivelse af Randers) i 1780 fik latinskolen bevaret for Randers; da den
ingeu bolig havde, skulde den nedlægges, men ved indsamling blandt borgerne og ved et
lån fik J. F. Carøe købt et hus og derved skolens nedlæggelse forhindret.

, Ugerne må jeg af forestaaende erfare, at vores retskafne, virksomme og saa
yndede s. t. hr. justitsråd Carøe vil nedlægge sit så længe med held for byen
førte borgemesterembede.
Gerne ønskede jeg og enhver tænkende borge, hans vedblivelse; men
da han dertil ej er at formå, så ønskes ham i hans øvrige leveår god
helbred og et fornøjet sind; for al hans utrættelige flid for byens vel
ydes min varmeste tak.«
Randers den lOde Februar 1804.
Hans N. Bay.
Borger siden 1776,
elegeret fra 1794 til 1803.

---------------------------------------
Af forskellige sagen edlagte akter ses det, at byfoged Stadfeldt
erklærede sig villig til at svare J. F. Carøe 50 rdl. i pension, naar han kunde
blive befordret til borgemester, og vicerådmand Bendixen 150 rdl., når han
kunde blive byfoged og vilkelig rådmand; herpå gik kancelliet ind og foreslog endvidere, at der skulde ydes J. F. Carøe 100 rdl. årlig i pension af postkassen; på en forespørgsel af stiftamtmand Benzon ,der ikke findes mellem akterne, svarede J. F. Carøe således 17 Nov. 1804

Efter deres højvelbårenheds gunstigste befaling af 14de ds. vedlægges
denne min allerærbødigste erklæring.
Når mit svage syn og min svækkede hukommelse ikke gjorde det til pligt
at mig selv og for at kunne gøre rigtighed,
imedens jeg dertil har kræfter, samt for ikke at bebyrde mine
medarbejdere, afgiver jeg til det høje kancellikollegium min underdanigste
tak for den mig tiltænkte pension 300 rdl. Og ønsker således til næste nyår at
blive allernådigst dimitteret; jeg og min yderlig nervesvage kone, der årlig må
udholde en å to hårde og kostbare sygdomme, får da at indskrænke os i det,
der er mulig, og for resten tære på det lidet, vi af arv har modtaget, så længe
det kan tilrække.


Den 7(1e Decembel 1804 blev afsked bevilget J. F. Carøe som ønsket og med en
pension af 300 rdl.; ved resolution af 13 Febr. 1805 forhøjede kongen pensionen fra
postkassen fra 100 til 200 rdl.
Et halvt aar senere, 7 Juni 1805, blev J. F. Carøe udnævnt til etatsråd efter kongens
mundtlige tilkendegivelse; og endelig blev han 28 Jan. 1809 udnævnt til ridder af
Dannehrog og var saaledes imellem de c. 130 mænd, hvem denne orden første gang
tildeltes på kongens fødselsdag efter dens oprettelse 28 Juni 1808; før den tid var den
var den kun bleven tildelt i alt ca. 25.

I provinsarkivet i Viborg findes en gammel protokol, "Randers Byes Bog , "bestemt
til deri at optegne alle de borgemestre m. fl., der havde virket i Randers. Protokollen,
del er smukt udstyret og forsynet med store, til dels farvelagte initialer, slutter med en
længere skildring af J. F. Carøe's virksomhed som borgemester i Randers, skrevet at
hans efterfølger, borgemester Stadfeldt; i alt væsentligt falder den sammcn med de
oplysninger, Stadtfeldt har meddelt om J.F. Carøe i sin Beskrivelse af Randers 1804.
Da denne skildring på flere punkter supplerer den ovenstående skrivelse fra borgerne
til byrådet og giver årstal, som helt er forbigåede i denne, meddeles den her:

Johan Frederik Carøe, justitsråd, beskikket til borgemester ved bestalling af 7 April 1773, blev tillige beskikket til birkedommer og skriver i Dronningborg birk ved bestalling at 1 Juni 1775. I aaret1790 den 8 Okt., blev han, uden hans forevidendc og uden al ansøgning udnævnt til at være justitsråd.
Han er født i Randers udi året 1742, hvor hans fader var en anset købmand; efter at have tilbragt sine unge år, dels hos justitsbetjente i Norge og dels i Randers, erhvervede han sig tillige en god teoretisk kundskab i lovkyndigheden, så at han i sit alders 26 år den 8 Juli 1768 blev bevilget til over- og underretsprokurator, derefter blev han den 7 April 1769 beskikket til rådmand, og i det sammeår blev han tillige konstitueret til by- og herredsfoged samt herredsskriver i Sønderhald, Øster Lisberg og Rougsø herreder; hvilke embeder han forestod indtil den I Juni 1773, og skriverembedet indtil den 12 Juli 1774.
Imidlertid indlod han sig i ægteskab den 18 Juli 1771 med jomfru Anne Margrethe Hansen, en datter af vejer og måler Johan Hansen heraf byen.I disse embeders førelse har denne mand virket meget til byens heldige opkomst, flor og god orden, hvoriblandt bør regnes: I den tid, han var konstilueret byfoged, bar han omhu for politivæsenets forbedring; thi i den tid blev de på byens gader forhen liggendeog af gadeskarnet sammenfejede møddinger foranstallet bortført. hvorved gaderne blev renere og mere bekvemmc for passagen, ligeledes blev endel gamle uskikke og uordener i samme tid ophævede og affskaffede.
Så hastigt, han var indtrådt i magistraturen, arbejdede han på at bringe byens forhen dels uafgjorte og dels meget forvirrede regnskabsvæsen i en god orden, hvilket og Iykkedes ham såvel, at han på byens vegne bragte dens regnskaber i rigtighed fra året 1733 indtil den tid, han traadte ind i magistraturen, hvilket tilvejebragte ham nogles ynde og hos andre efterslræbelser.
Ved hans virksomme flid er Randers jordbrug og markvæsen sat på en fast fod ved en i året 1772 oprettet og vedtn og græsning, til betydelig årlig indtægt for byens kasse
Før hans tid havde byen alene 2de store og en jagtsprøjte, men alle gamle, disse er i hans tid næsten omdannede til ny, og desforuden er en medet større samt en større jagtsprom under venlilation, atden latinske skole her i byen skulde nedlægges og inkorporeres udi en anden købstadskole, arbejdede han på skolens vedblivelse, ikke alene derved, at han ved kollekt imellem indvånerne foranstallede,ved selv at gaa med samme hus fra hus, en kapilal samlet til et skolehuses indkøb, såvel til skolehold som til bolig for lærerne, men han gav endog selv penge dertil, og ved at antjene sig selv førstansporede andre, samt bidrog desuden meget til, at fru, kancellirådinde Steenfeldt ved en til hendes testamente tøfjet kodicil legerede en anselig kapital til skolen, ligesom og at adskillige fraværende udenbys mænd efter hans tilskyndelse samme gang gav pengesummer til dette institut, som derover fik forsikring om vedblivelse for fremtiden ved et kongelig reskript at 27 Juni 1781.
I året 1781 blev efter hans forslag, og ifølge en af ham dertil udarbejdet plan, en hjælpe- og understøttelseskasse oprettet at skipperlavet her i byen, hvilken nu er opvoksen til en kapital af henimod 1400 rd.
Ved hans foranstaltning blev i året 1783 indrettet en spindeskole til fattige pigebørn, som derved blev vant til mere arbejdsomhed og mindre lediggang end tilforn. Men da dette anlæg ikke strækkede sig videre end til fattige og for det meste forældreløse pigebørn, så blev det efter en at ham lagt
grundplan (hvilken han siden har udført med lige så megen held som virksom dåd) udvidet til hele byen fattigvæsen, som i året 1789 derefter først blev indrettet på en fast og bestemt fod; thi de frivillige sammenskud, der skete ved ham og de øvrige indvånere, blev straks anvendte som bidrag til at opbygge og indrette et arbejdshus, hvor alle byens fattige havde fortrinlig adgang til at kunne fortjene noget til underholdning i forhold til deres legemskrærler, imod at de erholdt den for hver sort arbejde reglementerede betaling; fattige børn af begge køn modtages her ligeledes, da de sysselsættes med del efter deres alder passende håndarbcjde, hvorfor de ligesom pigebørnene i spindeskolen får betaling efter reglementet, og alle disse børn nyder tillige undervisning i læsning og
kristendom ved en dertil anlagen og af falligkassen lønnet skolemester. De fattige lemmer derimod, som er så aldrende, vanføre, syge eller sengeliggende, at de intet kan fortjene, samt forældreløse fattige børn, nyder en større og mere klækkelig understøltelse af fattigkassen end hine, der ligeledes efter omstændighederne får noget deraf, enten ugentlig eller til hjælp til huslejen, og ifølge af denne indretning blev al slags tiggeri i byen ganske hemmet og affskaffet i året 1792
Ved opmuntringer og heldige talegaver samt ved at understøtte duelige mænd af adskillige professioner, som tilforn i byen var mådelige, om ej slette og desuden ukendte, såsom trykkere,klokkestøbere, nålemagere og blikkenslagere m. n., har han bidraget se brolagte, det bør tilskrives ham, ligesom og at han har ladet alleen uden for Sønderbro anlægge og den søndre port bygge i sin nuværende form, hvorefter de andre porte siden er blevne formede. Vejene på byens ejendomme er ved hans foranstaltning ligeså betydelig forbedrede.
D)en betydeligste del af de imellem borgerne opkomne stridigheder har han med særdeles god fremgang uden proces bilagt og tilendebragt.
Handelen og dens tiltagende fremvækst er i hans tid bleven befordret, dels ved den imellem borgerne vedligeholdte enighed og dels derved, at han har opmuntret dem til adskillige grene og spekulationsentrepriser, og endelig ved en del til de handlendes nytte hensigtende forslag og forestillinger, der ved den højere øvrigheds anbefaling har opnået det tilsigtede formål, og dertil må i særdeleshed henføres:
Fjordens opmudring; thi da alle de fartøjer, som sejlede enten fra eller til byen, formedelst de mange grunde, som fandtes, dels i fjorden selv og dels for indløbet, ej kunde flyde over med daglig vande, når de stak dybere end 4 å 7 fod, så var de handlende nødte tll at lade varerne indlade og udlosse i
pramme, der altid var forbundet med større omkostninger og forårsagede sinkelse i handelsekspeditionerne, ej at tale om, at varernes forringelse og forvanskning ofte tillige var en selvfølge deraf.
For at hæve dette onde så meget muligt lagde denne duelige og at byen særdeles forijenle brave embedsmand, formeldle hr. juslitsråd Carøe, ikke alene en vel udtænkt plan til vinterhavns anlæg ved Udbyhøj samt til fjordens mangc og vanskelige grundes opmudring, hvorover der var blevet klaget i mere end et århundrede, og hvorpå et i året 1766 begyndt forsøg ganske mislykkedes, uaglet sådant dog kostede en belydelig kapital, men han formaade endog alle de handlende ved en i den anledning indrettet og af ham udarbejdet reglement indbyrdes al vedtage det som en lov baft den heldige virkning, at formeldle grunde er opmudrede til en dybde af 9 til 10 fod, med behørig dog forskellig brede fra søen til Slellerup og derfra til Klosters ladested til 8 fods dybde, hvorfra til byen attrås 7 fod, der vel ikke kan mangle opfyldelse, og når dette er sket, vil genstanden blive at arbejde åen dybere til 3 å 4 tod lige op til Ans.
Skibsbryggeen her ved byen er også efter hans plan og ved hans stadige virksomhed
mærkelig bieven udvidet og forstørret, skønl dette ellers nyllige anlæg i begyndelsen ej kunde blive udførl, uden at enkelte borgere ytrede en slags uvilje derimod, ligeledes har han sørget for, at enkolhaleplads blev anlagt og indrettet nærved forbemeldte brygge.
Efler hans forslag og forhen udarbejdet plan blev rådhuset at nyt opbygt i året 1778 og derefter i året 1795 siret med et lidet taarn med kuppel og spir, hvorudi blev anbragt et 24 timers gangværk, der tilforn i lang tid havde staaet v ed orgelvret lilbygning til rådstuen på 2 etager med gipsede lofter.
Endvidere blev efter hans plan St. Mortens kirkekor udi året 1779 forsynet med 4 ny skriflestole og plads for disciplene, og kirken blev da tillige renset for adskillige
gamle stygge og faldefærdige epitafier, til hvis vedligeholdelse intet var henlagt og ikke fortjente at bevares, men blev bortsolgte kirken til bedste. Derefter blev denne kirke (der tiltorn intet tårn havde) i året 1796 forsynet med et nyt grundmuret tårn, hvis kuppel og spir er tækket med bly. I dette tårn er ved hans og indvånernes frivillige sammeskud bekostet et ny 8 dages tårnur samt en ny kvarlerklokke dertil på , der nu bruges tillige til at ringe med morgen, middag og aften
samt ved alle andre lejligheder; ved tårnet er anbragt 4 vægtergange, og i året 1797 er der ansat en tårnvægter, der tilforn ej var i byen, til hvem der ligeledes er indrettet et kammer i tårnet.
Med alt dette arbejde har hr. justitsråd Carøe bestandig haft overopsynet.
En større lighed blandt byens borgere har han indtørt og vedligeholdt, der har virket enighed og god forståelse blandt disse; han har med penge og råd understøttet mange duelige og arbejdende borgereog derved befordret disses velstand, og det er efter hans forslag, at dettes arkiv nu er blevet ordnet.

Til erindring om denne mands fortjenester og uegennyttige iver har nogle af byens fornemste borgere bekostet hans skilderi, som de i året 1797 udi en kostbar og smukt udsiret ramme har ladet opsætte udi den såkaldle elegerede mænds sal på rådhuset med denne inskription:

Johan Friderich Carøe
Ved hvis Virksomhed som sin Fødebyes Øvrighed i 28 Aar
Staden forskibrave og retskafne embedsmand ingen fordele har haft eller villet gøre sig ved alle de her anmeldte forbedringer og indretninger, men han har i dets sted, forudelt alt hans derved hafte arbejde, tilsyn og rejser i anledning af opmudringsvæsenet, som en ægte patriot for denne bys vel, hvor han var født, selv udgivet og anvendt ikke ubetydelige penge, hvorfor han dog aldrig har forlangtnoget vederlag, betaling eller godtgørelse
Stv år efter at have taget afsked som borgemester sr efter at
have tjent på det 43de år, oplevet en alder af næsten 70 år og sidste vinter udholdt en lang og farlig sygdom, indser jeg, at rolighed for mig er nødvendig udi mine øvrige få dage. Jeg ansøger derforallerunderdanigst at m

Anna blev gift med Johan Frederik Carøe den 21 aug. 1771 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Johan (søn af Hans Hansen Carøe og Maren Schnell) blev født den 7 nov. 1742 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1819 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

[Rosenørn-Lanng3.FTW]

[Rosenørn-Lanng.FTW]

[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]


blive entlediget fra dommer- og skriverembedet i Dronningborg birk.
Formodentlig bliver disse embeder nu nedlagte for at indgå til de jurisdiktioner, hvorfra de 1720 er tagne, såsom:
1) Randers, den i samme beliggende såkaldede slotsgårds grund,
2) Støvring-Nørhald herreder, 14 hele sogne,
3) Galten herred, 6 sogne, noget delt med Klausholm birk,
4) Sønderhald og Øster Lisberg herreder-, 8 sogne, noget delt med
benævlte herreder, Klausholm og Estrup kirker.
5) Sønderlyng og Middelsom herreder i Viborg amt, 2 hele sogne.

Og når det således allernådigst besluttes, må birkets usluttede rets og
skiftebehandlingers tydelige ekstrakter af skøde- og panteprotokollen, det
ikke ubetydelige overformynderi samt vejvacsellet m. m. deles mellem
forbemeldte 5 jurisdiriktioner, hvortil nogen tid efter min afgang er fornøden;
thi anholder jeg lige allerunderdanigst dertil at må allernådigst bevilges frist
til Iste Maj 1812.
Da jeg allernådigst blev entlediget fra borgmesterembedet i Randers,
blev jeg forundt som pension 200 rdl. af den kongelige postkasse,50 rdl. af min eftermand
og 150 rdl. af byfogedembedet; men da det sidste nu længe har
været forvaltet af flere konstituerede, der har taget indtægterne så vil vel
disse 150 rdl. for i år næppe være at erholde.
Var tiderne ikke den med seddler lønnede og pension aflagte saa jernhaardede, jeg ville da med muligste indskrænkninger se at komme ud med, hvad jeg allernådigst er tillagt; men af denne årsag ansøgeljeg allerunderdanigst at må nyde lige kongelig nåde som forrige borgmester, by- og herredsfoged Wulff i Næstved, ved allernådigst reskript af 24 Januar 1809 blev tilstået, ved endnu at tillægges 400 rdl. pension, hvorimod jeg allerunderdanigst gerne vil efter den kongelige
knaldiriktions befaling medvirke til Nøråens oprensning, hvorved Viborg kan erholde vandtransport til Gudenåen ved Randers, alt hvad der er mig mulig.


Birkedommer- og skriverembedet har i de sidste 5 år i vist og uvist givet
en årlig indtaegt af 2200 rdl.
Om allernådigst bønhørelse beder allerunderdanigst
J. F. Carøe.

Denne ansøgning er ikke skreven med hans hånd, kun underskriften, der nok
vidner om alder og mindre godt syn, men dog er ret fast og let læselig, er hans
egen.

På ansøgningen er skreven følgen:

"Allerunderdanigst Erklæring:

"Efter at denne memorial var mig overleveret til påtegning, har jeg ladet den
henligge noget for om mulig at overtale supplikanten til at tage den tilbage, da hans
majestæts tjeneste ved denne virksomme embedsmand fortrinlig godt udrettes.
Men min overtalelse har intet udrettet, og oldingen, som nu er det 70 år nær,
forsikrer, at hans sjæleevner ej længere tillader ham at vedblive disse forretninger.
I 30 år har jeg kendt hr. etatsråd Carøe meget nøje og erfaret, at han stedse har
været en nidkær patriot, en sjælden kyndig og virksom mand i kongens og landets
tjeneste, utrættelig for Randers bys og omegns opkomst og vel. Det samme vidner de
udmærket gode attester, som mange hædersmænd har givet om ham, hvoraf vedlagt
følger afskrift. Så det anses særdeles vel fortjent, om deres majestæt nu allernådigst
tillægger ham den største pension, nogen anden embedsmand i hans stilling har fået,
den, jeg mener, embedet godt kunde bære, hvilket jeg i min forestilling til del kongelige
danske kancelli at dags dato om hans fratrædende embeds fordeling omstændeligen har
udviklet Desformedelst anser jeg det min pligt på det bedste at anbetale og til
allernådigst bønhørelse at indstille memorialen, så meget mere som supplikanten uden
anden løn vedbliver at virke til Nøråens sejlbargørelse.

Randers Amtshus
Allerunderdanigst den 29de September 1811.
Fønss , amtmand

De afskedsansøgningensl vedlagle attester er de samme, der var vedlagte ansøgningen
om afsked som borgemester.
Det Iykkedes dog ikke J. F. Carøe at få sin afsked bevilget fra nyår 1812, dertil var
vanskeligllederne ved fordelingen af det ret udstrakte Juristembede til flere jurisdiktioner for
store, hvorom en lang række skrivelser og erklæringel til amtmændene vidner.
Imellem disse papirer findes kun to fra J. F. Carøe, der viser, at han er vedbleven
selv at styre embedet indtil lste Okt. 1812, men da har overladt styrelsen at det til sin fuldmægtig:

1) "Da jeg den lste August 1811 allerunderdanigst ansøgte at vorde allernådigst entlediget fra birkedommer- og skriverembedet i det Dronningborgske distrikt, forbandt jeg mig til at medvirke til Nøråens sejlbargørelse eller oprensning, et arbejde, der allerede 1802 var af mig bragt i forslag. Ved underdanigst at bede denne min ansøgnillg må være i nådigste erindring. da min attrå og trang til hvile nu er større, indberettes lige underdanigst, at bemeledte åarbejde, der begyndte i Maj 1812, er nu efter den høje kongelige kanaldirektions bestemmelse færdig og fuldført.

Randers den 17de August 1813.

2) For at beholde min fuldmægtig Fredelik Christian Brønnum, da min høje alder har sat mig ud af kraft at kunne aflevere mit emhede til mulig 5 jurisdiktioner, og en fremmed vilde vanskelig kunne udrette dette, om den er at erholde, har jeg nu 1ste Okt. Ievet et helt år uden anden indtægt end 200 rdl. af den kongelige postkasse og 50 rdl. af borgmesterembedet, thi aditør, byfoged Neckelmann har nupå 3die år ikke betalt nogeL af de 160 rdl., hall skulde svare mig; desuden har jeg måttet logere og bespise
samt med Iys og vand forsyne Brønnum som herfor og for embedets faste og løbende indtægter forretter alt og skal aflægge alt. Berørte 260 rdl. indtægt har ikke nær kunnet tilrække til de kongelige- by- skatter og militæreindkvarteringsbyrder følgeligt har jeg sat mig i gæld. Jeg igentagrer
underdanigst min ansøgning, og da jeg ifølge min sidste af 17de f. m. har fuldført den forpligt, jeg selv pållagde mig angående Nøråens seilbargørelse,saa ansøger jeg lige underdanigst:

1) at jeg naadigst må erhole godtgørelse for det tab, jeg har lidt fra 1ste Okt. 1812, til jeg allernådigst vorder afskediget, og
2) at Brønnum må nådigst blive tillagt en gratifikation for afleveringen af
embedets papirer.
Da Brønnum må lønne kontorbetjentene månedsvis, og da embedets indtægter, fordi intet dommerkorn afleveres, ikke efter endnu gældende sportelreglement står i forhold med de enorme dyre tider, kan hansfordel ikke være betydelig

Randers den 16. Sept. 1813.

Først den 5te Sept. 1814 blev afskedsansøgningenl bevilget J. F. Carøe med en årlig pension af 400 rdl. s. v., som skulde udredes af de embedsmænd, under hvis jurisdiktion birket fordeltes.
Endnu fem år levede J. F. Carøe i Randers, hvor han døde 18 Okt. 1819, næsten 77 år gamnael, i sin bolig i Rådhusstræde nr. 120; (desuden ejede han et sted med tilliggende have og enge uden for Østerport); den 29de Oktoher blev han begravet på den i 1811 anlagte ny kirkegård, hvor en stor
gravsten med indskriften:

Etatsraab og Borgemester
Johan Frederik Carøe
R. af D.
Født 9 November 1742
Død 18 Oktover 1819
Deb t8 Øftbr. 18t9¶

endnu dækker graven, som kirkebestyrelsen pietetsfuldt freder om.

I "Randers Amtsavis; nr. 126 (20 Okt. 1819) meddeltes dødsfaldet:

,.At min uforglemmelige fader, etatsråd og ridder af Danebrogen, Johan Frederik
Carøe, efter 8 dages sygeleje, i går ved en rolig død overgik til evigheden i sit 77de år,
bekendtgøres sørgeligst

På medsøskendes og egne vegne af
Hansine Marie Ammitzbøll, født Carøe.

I samme blads nr. 131 (1 Nov. 1819) læses følgende:

"I Fredags, den 29deOktbr., blev den hæderværdige olding, byens forhenværende
borgemester, etatsråd, ridder af Dannebrogen Carøe højtidelig jordet blandt de fattige paa byens kirkegård, hvilken plads han selv havde udkåret sig til hvilested. Liget bares af
adskillige af byens første borgere,og saare talrig var den skare, der, påskønnende den brave virksomme hædersmands fortjenester, frivilligen fulgte ham. Foran liget blev den afdødes
ridderkors pa en fløjels pude båret af en anden ridder, og ved graven hædrede hs.
højværdighed, hr. amtsprovst Kruse, ridder af Dannebroget, hans minde ved en
såre skøn tale. «
Derefter følger en længere fremstilling af alt, hvad J. F. Carøe som borgemester i
Randers havde udrettet for byen og navnlig dvæles ved hans fortjenester af havnen.
Hans hustru, der døde i 1808, er vistnok da bleven begravet på kirkegården inde i
byen omkring St. Mortens kirke, hvor der nu er brolagt plads.

Johan Frederik Carøe
In the Town Council Hall of the old Town Hall in Randers there is a collection
of portraits representing outstanding citizens from Randers.
The collection is intimately related to the building as such. The Town Hall
was built in 1779 at the initiative of Lord Mayor Johan Friedrich Carøe
(1742-1819), The first citizen who had his portralt placed in the Town Hall
waa the Lord Mayor himself. His portrait was painted by Jes Jessen in 1797.
J,F.Carøe was born in Randers . He worked for some time as a clerk boy
ln Frederikstad (Norway) and was later employed by the town clerks'
office in this native town. 1767 he took his final law degree from the
university and 1768 he was appointed town bailiff. 1773 he was appoi, ted Lord Mayor and 1774 judge for the judicial district Dronningborg.
His work as judge is symbolized on the portrait by the main bullding of Dronningborg Castle.
He was Lord Mayor until 1804 but continued as a judge until 1809 . He was awarded the Danish
cross of chivalry in 1809 - so the decoration has been added on to the portrait later on.
The picture shows the 3 essential elements related to the work of the Lord Mayor. On the
shelf behind him 3 books with the following titles: "Harbour regulations" - referring to this organizing the dredging of the harbour (see the horsedrawn dredger on the picture behind his right arm!, "Poor-law authorities", referring to his organizing a Job institution for poor people, and "Ground
regulations" (equally symbolizing on the portrait by a plough) by which all municipal grounds were enumerated and cortrolled During Caree's "reign" the town got a new Town Hall, and St.Martins Church
a new tower. The text underneath his portrait says:
By his efforts as official authority in the town
during 28 years the town was embellished, trade and
conmerce prospered. The town incomes augmented and
its police and poor-1aw system was imporvad.
Grateful citizens gave him this portrait.

Hansine blev gift med Rasmus Ammitzbøll den 12 sep. 1794 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Rasmus (søn af Laurids Ammitzbøll og Marie Sophie Rohde) blev født den 8 jul. 1765 i Rask Hovedgaard, Hvirring, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark,; døde den 18 maj 1850 i Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hevringmølle, Estruplund, Norddjurs, Danmark

Notater:

[Rosenørn-Lanng3.FTW]

[Rosenørn-Lanng.FTW]

[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]

Managed Skjærvad estate 1826 -33, then Hveringmølle estate till the fathers death when he bought it for 8000 rd, sold in 1854 to his son in law Count Rantzau lived there or in Randers till his death.

Frederik Ammitzbøll, født 21. juni 1795 på Holbækgaard,
død 28. aug. 1881 i Randers, forpagtede 1826 - 1833
Skærvad ved Grenaa, bestyrede derefter Hevringmølle til
faderens død, da han købte den for 8000 rbd., solgte den
1854 til svigersønnen greve Rantzau og levede derefter
dels der, dels i Randers; Gift dec. 1826 med Augusta
Meinicke, født 22. febr. 1810 i Grenaa, død 2. aug. 1841 på
Heringmølle, datter af købmand i Grenaa Thomas Meinicke

Frederik blev gift med Augusta Meinicke i dec. 1826 i Grenaa Købstad, Grenaa Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, Danmark. Augusta blev født den 22 feb. 1810 i Grenaa Købstad, Grenaa Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 aug. 1841 i Hevringmølle, Estruplund, Norddjurs, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erasmine blev gift med Christian Frederik von Rantzau den 30 mar. 1854 i Vivild, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark,. Christian (søn af Frederik Vilhelm von Rantzau og Catharine Marie Clausen) blev født den 8 okt. 1830 i Hobro, Onsild Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 23 dec. 1870 i Korsøgård Siemested Sogn Viborg Amt, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mathea blev gift med Hans Peter Ingerslev Eilersen den 9 nov. 1854 i Vivild Kirke, ,. Hans blev født den 9 feb. 1827 i Silkeborg, Danmark,; døde den 23 jun. 1886 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]