Portrætter

Slægten Reventlow:

Ferdinand Carl Otto Reventlow
(1803 - 1875)

* 1857 m. Benedicte Christiane Reventlow (1834-1893)


Andre slægter:

Anne Sylvest Larsen
(1936 - 1989)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Alliancevaaben Reventlow & Negendank

Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.


Gravsten og epitafier


Gravsten i Matthias-Claudius-Kirche, Reinfeld
Gravsten i Matthias-Claudius-Kirche, Reinfeld

Hartwich von Reventlow (bef 1341-1383)

På plade ved siden af står:
Gestorben am Tage des Apostels Petrus (29. juni) 1383

   

Stjernholm, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark


 


Notater:

Stjernholm var en tidligere hovedgård, der lå umiddelbart øst for Horsens, men hvis grund nu er indlemmet i byen og bebygget. Stjernholm er opstået af det gamle Skt. Hans Kloster ved Horsens, som Frederik II 1575 tilskødede Holger Rosenkrantz "med Bygning, Kirke, Kirkegaard tillige med alt Gods". Navnet Stjernholm skal den ny adelsgård have fået efter ejerens hustru Karen Gyldenstierne. Hun beboede Stjernholm som sit enkesæde til 1613. Tre år senere solgte hendes søn, sønnen Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller, Stjernholm til Christian IV. Det tidligere lenssæde, Bygholm, var dengang meget brøstfældigt, og kongen lod straks lensmanden flytte over på Stjernholm og lagde Bygholm Len ind under Stjernholm, medens gården Bygholm selv blev ladegård til Stjernholm, der gav navn til det nye Stjernholm Amt1661 solgte Frederik III begge godser til Peder von Ufden fra Hamborg, og 1670 kom de til Bülow'erne. Det forfaldne slot blev nu revet ned og stenene benyttede til genopførelsen af Bygholm, der nu atter blev hovedgård. Grunden, hvor Stjernholm havde stået, blev med en del af godset frasolgt. 1829 blev Staten ejer deraf og solgte den 1835 til kammerjunker von Thienen, som opførte et nyt Stjernholm på grunden. 1879 erhvervede Horsens Kommune denne og udlagde den til byggepladser. Om Stjernholm minder nu kun et gadenavn i Horsens.

Efter Resens tegninger 1677 at dømme, har slottet været ret anseligt, men da Den Danske Atlas blev udarbejdet ca. 100 år efter, var der ikke mindste spor tilbage af det; ikke engang grundstenene, der var ført væk til at udbedre andre bygninger og gærder. Ifølge en synsforretning 1645 bestod slottet af en borggård, der omsluttedes af 4 fløje, alle i to stokværk med karnapper både til gården og til udsiden, og en ved en port med borggården forbunden staldgård, nord for borggården, også omsluttet af bygninger.

Breddegrad: 55.864722, Længdegrad: 9.825555999999999


Død

Match 1 til 1 fra 1

   Efternavn, Fornavn    Død    Person-ID 
1 Gyldenstierne, Karen Christophersdatter  1613I4555

Ægteskab

Match 1 til 1 fra 1

   Familie    Ægteskab    Familie-ID 
1 Rosenkrantz / Friis  14 nov. 1596F32453