PortrætterSlægten Reventlow:
 Lucie Anna Christine Wilhelmine Hardenberg-Reventlow(1776 - 1854)
Andre slægter:
 Carl von Ahlefeldt(1670 - 1722)
* 1702 m. Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig (1686-1735)
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
 Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Gravsten og epitafier
 Christian Ditlev Frederik Reventlow
Inskription på gravstenen på Horslunde Kirkegård.
Herunder hviler det, som tilhører Jorden af Christian Ditlev Frederik, Greve af
Reventlow, født 11. Marts 1748, død 11. Oktober 1827.
Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, men Gud styrkede ham og gav
ham Helbred, Kraft og godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene Konge og
Fædreland, og til i en Række af Aar, understøttet af mange ædle Medarbejdere, at
udrette meget til Guds Alre og Danmarks Tarv.
I 48 Aar var han lykkelig gift med
F. L. S. C. von Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid.
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, af hvilke 9 overlevede dem. - De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. Levede og døde i Haabet om en glad
Opstandelse ved Jesus Christus vor Frelser. — Du ogsaa, som læser dette, aager med
det Pund, Gud betror dig, og giv Gud Æren.
De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord forefandtes efter hans Død.
Velsignet være Fader dit Minde! Fulgt være dit Eksempel! |
