PortrætterSlægten Reventlow:
 Claus Reventlow(1693 - 1758)
Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.
Andre slægter:
 Otto Ditlev Kaas(1719 - 1778)
Slotte og Herregårde
 Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
Heraldik
 Adelspatent 1673
Våbentegning på Adelspatentet
Gravsten og epitafier
 Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom. |
- 1260
1130-1198