PortrætterSlægten Reventlow:
 Jutta Birgitte Friederiche Christensen(1807 - 1868)
Andre slægter:
 Christen Skeel(1603 - 1659)
Slotte og Herregårde
 Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg
Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.
Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.
Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.
Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.
1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.
I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
 Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.
Gravsten og epitafier
 Gravsten i Udbyneder kirke for Jørgen Lykke og Beate Brahe
|
|
| |
 1786 - 1848 (61 år)
-
| Navn |
Christian 8, Konge af Danmark |
| Fødsel |
18 sep. 1786 |
Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark  |
| Køn |
Mand |
| Død |
20 jan. 1848 |
Amalienborg, København, Danmark |
| Begravelse |
Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark |
| Notater |
Christian 8. blev født i 1786 og døde i 1848. Han var søn af arveprins Frederik, der var halvbroder til den sindssyge Christian 7. Arveprins Frederik spillede en fremtrædende rolle i det statsråd derregerede under Christian 7., indtil arveprinsen blev skubbet til side ved kronprins Frederiks kup i 1784.
Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge Kongeloven den nærmeste arving til tronen.
I 1806 giftede Christian Frederik sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev aldrig lykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Året efter erfarede prins Christian Frederik at prinsessen havde et intimt forhold til sin sanglærer, komponisten Edouard du Puy. Ægteskabet blev ophævet, Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod nogensinde at se sønnen igen.
Danmark var i 1807 trådt ind i Napoleonskrigene på fransk side, og i 1812 krævede Sverige, at Norge skulle overdrages til svenskerne, som betingelse for deres deltagelse i kampen mod franskmændene. Idenne alvorlige situation sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge året efter, og udnævnte ham til statholder.
Prins Christian Frederik sluttede sig til den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Christian Frederik blev herefter udnævnt somkonge i Norge, men måtte den 4. november samme år abdicere da Sverige under krigstrussel gennemførte den svensk-norsk union de havde fået tildelt ved Freden i Kiel den 14. januar.
Det var en skuffet prins Christian Frederik der vendte tilbage til Danmark. Han giftede sig i 1815 med Caroline Amalie og blev året efter udnævnt til guvernør over Fyn og Langeland. Fra 1818-22 var parret på en længere udlandsrejse og under rejsen fik han lejlighed til træffe Europas førende statsmænd og pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser
En mistænksom Frederik 6. havde længe haft et noget køligt forhold til Christian Frederik og hans liberale sympatier, men i længden kunne han ikke holde tronfølgeren uden for politisk indflydelse.
I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han ikke gjorde sig specielt gældende. Som tronfølger og medlem af statsrådet viste Christian Frederik stor forståelse for De Nationalliberaleog den vågnende danskhed i Hertugdømmerne. Et af de vigtigste spørgsmål han skulle tage stilling til, var den nye rådgivende stænderforfatning, som Frederik 6. ville indføre, og prinsen var klar overat dette var det første skridt mod en fri forfatning.
Efter Frederik 6.s død i 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Som Christian 8. kunne han, ved den sidste kroning i Danmarks historie, sætte kronen på eget hoved. Danske liberale huskede endnu kongens indsats for en norsk fri forfatning 25 år tidligere, men efter tronbestigelsen ønskede Christian 8. dog at bevare Helstatsforfatningen. Kongen anså en fri forfatning for en fjernmulighed der foreløbig ikke var praktisk politik, og skuffede således de liberale forventninger. Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år mens bønderne samledes om det i 1846 oprettede Bondevennernes Selskab.
Den 20. januar 1848 døde Christian 8. af en blodforgiftning han havde pådraget sig, som følgeaf en åreladning hans livlæge havde ordineret. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sinsøn Frederik 7.
|
| Person-ID |
I11387 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
20 sep. 2023 |
| Familie 1 |
Charlotte Frederikke Mecklenburg-Schwerin, f. 4 dec. 1784, Ludwigslust, Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland d. 13 jul. 1840, Rom, Italien (Alder 55 år) |
| Ægteskab |
21 jun. 1806 |
| Skilsmisse |
|
| Børn |
| | 1. Frederik 7, Konge af Danmark, f. okt. 1808, Amalienborg, København, Danmark d. 15 nov. 1863, Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 55 år) |
|
| Familie-ID |
F25459 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 18 sep. 1786 - Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
 |
 | Død - 20 jan. 1848 - Amalienborg, København, Danmark |
|
 | Begravelse - - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark |
|
|
-
| |
