| |
 Skønnet 1450 - 1506 (56 år)
-
| Navn |
Eskild Mogensen Gøye |
| Fødsel |
Skønnet 1450 |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
|
| Bopæl |
Lindholm Gods, Bare Herred, Skåne, Sverige  |
| Kilde |
|
| Titel |
|
| Død |
30 maj 1506 |
Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige [1, 2] |
| Begravelse |
Maribo Klosterkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
| Notater |
- DAA 1896 s 150-51 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 271+291+400+447-48
Eskild Gøye var Godssamler i stor Stil, haardhændet og udholdende, overalt hvor han fik Fodfæste; i Skaane, hvor han arvede Part i det bekendte store skaanske Pant, i Jylland og paa Gisselfeld, som han arvede fra sin Moder, og endelig paa Krenkerup, som han øjensynlig i særlig Grad har interesseret sig for. Det var netop i de Tider, at mange mindre Adelsmænd og Slægter af gammel Lavadel efterhaanden forsvandt under sociale og økonomiske Tryk; de nødtes til at søge Laan, sam kun kunde opnaas mod Pant i deres Gaarde, og naar de ikke var i Stand til at betale, gik Pantet af sig selv over til Eje og gled over i Hænderne paa Storadelsmanden , som altid var Panthaveren.
Paa denne Vis kom Hovedgaard efter Hovedgaard og Bøndergods i Mængder i Eskild Gøyes Hænder og lagdes til Krænkerup, hvis Tilliggende ved hans Død var omtrent tre Gange saa stort, som da han begyndte sin Virken. I sig selv er der naturligvis intet moralsk forkasteligt i, at han udnyttede Forholdene, da han nu engang hørte til de af Skæbnen begunstigede, under en økonomisk Udvikling, som han ikke var Herre over, og som i forskellig Form ofte har fundet Sted i Historien, men det kan ikke nægtes, at de mange Tilfælde, da Hr. Eskild lagde sine Hander paa Gods, som Enker og umyndige Børn ikke formaaede at holde fast paa, stiller hans Karakter i et lidet heldigt Lys, og naar der mange Aar senere i Godsspørgsmaal blev faret noget haardt frem mod hans Søn, tager det sig unægtelig ud, som var det Høsten af den Sæd, han havde saaet.
Efter som Krænkerups Gods voksede saa betydeligt, maatte dens Ejer naturlig nære Ønske om, at selve Gaardens Udseende kom til at svare dertil; hvorledes det hidtil havde været, ved vi intet om, men ifølge dens Oprindelse er det rimeligt at antage, at det har været en ganske uanseelig Bindingsværksbygning, der formodentlig har ligget paa det samme Sted, hvor Slottet nu staar; noget Spor af et ældre Voldsted er i hvert Tilfælde ikke eftervist. Eskild Gøye rejste her et grundmuret Hus med Kælder og to Stokværk, som er det midterste Parti af den nuværende Nordfløj, hvor denne ældste Del tydeligt giver sig til Kende ved sine særlig svære Mure; de nederste Partier af Gavlmuren ses endnu i Kælderen, der iøvrigt er delt i flere Rum, hvoraf det smalle østlige har en gennemgaaende Tøndehvælving, medens de to vestlige har Krydsribbe hvælvinger. Murene er opført i Munkeskifte, og hele Karakteren stemmer med Efterretningen om, at Eskild Gøye lod opføre det Hus, som staar Norden paa Gaarden paa den højre Haand næst inden Porten; denne Krænkerups ældste Del stammer da utvivlsomt fra Slutningen af femtende Aarhundrede.
At Eskild Gøye var i Stand til at samle saa betydelige Rigdomme, beroede naturligvis ogsaa noget paa den fremskudte Plads, han efterhaanden kom til at indtage i Statslivet; han var Ridder og Medlem af Rigsraadet, blev 1486 Rigsmarsk, deltog fra dansk Side tillige med Poul Laxmand i det Møde mellem Rigsraader fra alle tre Riger, der førte til den bekendte Lødese-Traktat , og førte endelig den danske Hær paa det Tog op i Sverige, der genvandt Kong Hans den svenske Krone. Store og vigtige Forleninger havde Hr.Eskild sit hele Liv igennem, Aalholm tæt ved sin Fædrenegaard fra 1471 til 1495 og siden til sin Død Lindholm i Skaane, hvor han jo ogsaa havde saa store private Interesser. Han var første Gang gift med Mette Rosenkrantz , en Datter af Rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz, men det berettes, at hun forlod ham for at klostergive sig, og det er vel muligt, at det er rigtigt, og i saa Fald har det vel været i Maribo Kloster, hvortil han skænkede en Del Gods; formodentlig er hun dog død ikke længe efter, da Hr. Eskild indgik nyt Ægteskab med den unge Sidsel Brahe, en Datter af Axel Brahe til Krogholm i Skaane. Eskild Gøye døde 1506 og fik »en meget skøn og fager Afgængelse« af Verden; sit sidste Hvilested fandt han i Maribo Klosterkirke, hvor han havde sikret sig, at der stadig læstes Messer for hans Sjæl.
|
| Person-ID |
I2470 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
2 nov. 2016 |
| Familie 1 |
Mette Eriksdatter, f. ca. 1440, Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark d. 1503 (Alder 63 år) |
| Notater |
Mette Eriksdatter forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster
|
| Børn |
| + | 1. Mogens Gøye, f. ca. 1470, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark d. 16 maj 1544, Skanderborg, Danmark (Alder 74 år) |
| + | 2. Henrik Gøye, f. før 1500 d. 12 jun. 1533, Vordingborg, Danmark (Alder > 33 år) |
|
| Familie-ID |
F25942 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Bopæl - - Lindholm Gods, Bare Herred, Skåne, Sverige |
 |
 | Død - 30 maj 1506 - Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige |
|
 | Begravelse - - Maribo Klosterkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
|
-
|
.jpg "Reventlow, Heinrich 1796-1841")
