PortrætterSlægten Reventlow:
Anna Sybilla Schubart(1753 - 1828)
Andre slægter:
Charlotte Louise Hedemann(1762 - 1812)
* 1785 m. Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (1760-1832)
Slotte og Herregårde
Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg
Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.
Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.
Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.
Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.
1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.
I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
Marie Reventlow, Preetz
Uddrag af tavle i Preetz Klosterkirke over priorinde ved Preetz Kloster.
Marie Reventlow
Gravsten og epitafier
Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz
|
|
| |
 Skønnet 1280 - før 1356 (< 75 år)
|
Search using:
|
Skønnet 1280 - før 1356 (< 75 år)
| Fødsel |
Skønnet 1280 |
| Død |
før 1356 |
| |
| Far |
Iven Reventlow f. før 1249 |
| |
| Børn |
| + | 1. Iwan von Reventlow f. Skønnet 1320 |
| | 2. Doso von Reventlow f. Skønnet 1320 |
|
| |
Skønnet 1285 - eft. 1359 (> 75 år)
| Fødsel |
Skønnet 1285 |
| Død |
eft. 1359 |
| |
| Far |
Iven Reventlow f. før 1249 |
| |
| Børn |
| | 1. Sigfred Reventlow f. Skønnet 1320 |
| | 2. Markvard Reventlow f. Skønnet 1325 |
| | 3. Gotskalk Reventlow f. Skønnet 1340 |
| + | 4. Henrik Grove Reventlow f. Skønnet 1340 |
|
| |
Skønnet 1290 -
| Fødsel |
Skønnet 1290 |
| |
| Far |
Iven Reventlow f. før 1249 |
| |
før 1249 - Skønnet 1295 (> 46 år)
| Fødsel |
før 1249 |
| Død |
Skønnet 1295 |
| |
| Far |
Gottschalk von Reventlow f. før 1223 |
| Mor |
Elisabeth |
| |
| Børn |
| + | 1. Hartwich von Reventlow f. Skønnet 1280 |
| + | 2. Iven Reventlow f. Skønnet 1285 |
| | 3. Volrad Reventlow f. Skønnet 1290 |
|
| |
Skønnet 1320 - eft. 1391 (> 72 år)
| Fødsel |
Skønnet 1320 |
| Død |
eft. 1391 |
| |
| Far |
Hartwich von Reventlow f. Skønnet 1280 |
| |
| Familie |
Beke von Pogwisch f. før 1330 |
| Børn |
| + | 1. Gotskalk von Reventlow |
| | 2. Wille Reventlow f. Skønnet 1345 |
|
| |
Skønnet 1320 - eft. 1347 (28 år)
| Fødsel |
Skønnet 1320 |
| Død |
eft. 1347 |
| |
| Far |
Hartwich von Reventlow f. Skønnet 1280 |
| |
-
| Navn |
Hartwich von Reventlow |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
Skønnet 1280 |
| Family Line |
I. Den holstenske linje |
 |
reventlow.jpg
|
| Kilde |
DAA 1939 p8 - III.1
DAA 2018-20 p556: I,7 |
| Link |
https://de.wikipedia.org/wiki/Hartwig_Reventlow |
| Død |
før 1356 |
|
Søskende |
2 brødre |
| |
| Notater |
- Hr. Hartvig var 1315 Ridder og Høvedsmand på Glambæk, da han beseglede Fredsslutningen imellem Greverne Henrik II og Johan af Holsten og Staden Kiel (her Hartwik van Revetlo) og 1316 Landsdelingen mellem Greverne Johan og Gerhard (sammen med Hr. Iven Reventlow: her Ywan unde her Hartwich van Reuetio).
Angives ifølge et historisk ganske uhjemlet Sagn at have været Hovedmanden i det 1315 paa Hertug Adolf VI i Segeberg forøvede Mord; 1317 Vidne for Helvig, Greve Heniik I's Enke (Hartwicus de Reuentlo,miles), bekræftede 1318 Greverne Gerhards og Hennekes Fredsslutning med Grev Johan og Staden Kiel, 1320 til Vitth. for Grev Gerhard af Holstens Brev til Klostret Neumünster og 1322 for sammes Brev tilKlostret om Kirker og Huse i Kiel, beseglede 1323 Adelsforhundet.
Bekræftede 1325 det mellem Greverne Gerhard og Johan sluttede Forlig om Landet mellem Eider og Sli, 1326 det af Grev Gerhard til Klostret i Neumünster udstedte Brev paa Patronatet over Sognekirken i Kiel, 1327 Grev Gerhards Afhændelse af sine Jorder i Holms Len til Hasso Krummendiek (sammen med Hr. Volrad og Iven Reventlow) (Hartwicus, Volradus et Ywanus do Reuitlo, milites), var 1329 Voldgiftsmand paa Grev Johan III's Vegne i Striden med Grev Gerhard.
Bekræftede 1331 Henneke Hummersbüttels Forlig med Grev Gerhard (sammen med Hr. Claus Reventlow (her Nicolaus u. her Hartwich van Reuentlo), solgte s. A. med Johannes Schonenbeke til Klostret Neumünster deres Besiddelser i Luderston, Brügge og Resdorf (Vidner: Nicolaus et Iwanus de Reuetlo), havde s. A. Fogderiet Tørning i Pant af Grev Gerhard, bekræftede 1333 Udsoningen mellem Grev Gerhard III ogJohan Hummersbüttel (sammen med Nicolaus de Reuetlo), 1334 Vidne for Grev Gerhard (Hartwicus de Reuenthlo miles).
Medbeseglede 1339 Staden Kiels Fredsslutning med Grev Johan og Hertug Valdemars Fred med Grev Gerhard. 1340 Voldgiftsmand (her Hartwich van Reuenthlo) mellem Grev Gerhard og Hertug Valdemar af Slesvigi Sagen om Indløsningen af Nørrejylland, 1342 Vidne med Hr. Henrik Split, var 1350 sammen med Sønnen Ivan (Hartwicus de Reventlo, miles, et filius Ywanus) og Wulf Pogwisch Vidne, da Marquard van Schonenbeke for Klostret i Itzehoe bekræftede sin Søster Wicburgis ' Medgift, staaende i Techelsdorf.
Nævnes 1353, men var død 1356
|
| Person-ID |
I984 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
10 okt. 2023 |
| Notater |
- Det er uklart, hvorvidt Doso Reventlow er søn af Hartvig Reventlow eller som det antages på nogle slægtsforskningssider er søn af Iven Reventlow, dvs barnebarn af Hartvig.
Af DAA 1893 p362 står ? Doso som søn af Hartvig, men af DAA 1939 p10, står: "Doso må være broder til Hartvig". Men da han er optaget i DAA 1939 som broder til Iven Reventlow og søn af Hartvig, må det formodes, at der er tale om en skrivefejl i DAA 1939, således at der burde have stået: "Doso må være broder til Iven"
I DAA 2018-20 p559 står blot at Doso von Reventlow formentlig tilhører "denne" generation, dvs at hans afstamning ikke fremgår.
|
Børn |
2 sons |
| |
| Familie-ID |
F31015 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
22 okt. 2023 |
-
Portrætter
|
3 Portrætter |
|
| |