Portrætter

Slægten Reventlow:

Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow
(1879 - 1945)

* 1905 m. Else Risom (1882-1980)


Andre slægter:

Werner Rosenkrantz
(1700 - 1777)



Slotte og Herregårde


fussingo.jpg
fussingo.jpg



Heraldik


Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg
Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Candide Et Constanter



Gravsten og epitafier


Eiler Hardenberg
Eiler Hardenberg

 
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Lensgreve Christian Rantzau

Lensgreve Christian Rantzau

Mand 1684 - 1771  (87 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Billeder 2 Billeder

  • Navn Christian Rantzau 
    Titel Lensgreve 
    Fødsel 23 jan. 1684  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Ordner Ridder af Elefanten 
    Elefantordenen
    Elefantordenen
    Ordner 1714 
    Ridder af Dannebrog 
    Family Line Greverne Rantzau til Rosenvold 
    Død 16 apr. 1771  Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Christian lensgreve Rantzau (23. januar 1684 i København – 16. april 1771 på Brahesborg) var en dansk greve, senere
      lensgreve, vicestatholder og stiftamtmand. Han var desuden en af sin samtids største jordgodsejere. Rantzau var bror
      til Frederik Rantzau og Sophie Hedevig Rantzau og far til officeren Frederik Rantzau og amtmændene Carl Adolph
      Rantzau, Christian Rantzau og Otto Manderup Rantzau.

      ___________


      Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand, Søn af ndfr. anførte Otto Greve R. til Asdal (d.
      1719), fødtes i Kjøbenhavn 23. Jan. 1683 og fik utvivlsomt en meget omhyggelig Uddannelse. 1702 immatrikuleredes han
      ved Ridderakademiet i Kjøbenhavn og tilbragte siden vistnok flere Aar i Udlandet. efter sin Hjemkomst blev han i en
      ung Alder Kammerherre og traadte snart i Statens Tjeneste; en Rejse, han gjorde 1709 til England, synes han at have
      foretaget i Kongens Ærende, og o. 1711 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, hvor han virkede i 10 Aar;
      allerede 1714 fik han det hvide Baand.

      Men den forunderlige Uvilje, som Frederik IV nærede mod den gamle Adel, gik ogsaa ud over R., der 1721 blev
      afskediget fra sit Embede, ikke uden Medvirkning af Admiral C. C. Gabel (V, 508), mente Samtiden. Ikke desto mindre
      fik han Sæde i den Kommission, som Kongen 1726 nedsatte til Undersøgelse af Forholdene ved Marinen under Gabels
      Styrelse, og at det ikke, efter at Kommissionens indholdsrige Betænkning forelaa, gik ud over Gabel, antog man,
      skyldtes R., der ved at holde sin Haand over ham, gjengjældte ondt med godt. Uagtet han ellers var uden offentlig
      Bestilling i Frederik IV’s sidste Aar, hædredes R. 1729 med Gehejmeraads Titel. I disse Aar vare R.s private Forhold
      undergaaede væsentlige Forandringer. 30. Nov. 1716 havde han ægtet Oberst Manderup Dues (IV, 361) Enke, Charlotte
      Amalie f. Gjøe (f. 11. Febr. 1689), der bragte ham Brahesborg og Barløsegaard samt de Dueske Godser Krastrup og
      Gundersted i Jylland, hvilke sidste R. solgte 1756.

      Efter sin Hustrus Død paa Brahesborg 31. Juli 1724 giftede R. sig 10. Maj 1726 med Eleonore Hedevig v. Plessen (f.
      15. Dec. 1708, Dame de l’union parfaite 1750), Datter af Gehejmeraad Chr. Ludv. v. P. (ovfr. S. 148), der 1740
      overdrog ham Odden og Stensbæk Godser i Jylland, hvilke han dog 1743 igjen afhændede. Endelig arvede R. efter sin
      Fader og sin ugifte ældre Broder Generalmajor Frederik R. (d. 1726) de jyske Godser Rosenvold, Asdal, det halve
      Hammelmose og Voldbjærg, og ved Broderens Død tilfaldt Familiens Grevetitel R., der hidtil kun havde været Baron. I
      Løbet af 10 Aar var R. bleven en af Landets største Jordegodsejere; det kan her tilføjes, at han lejlighedsvis
      forøgede sit Gods med bekvemt liggende Gaarde; 1756 kjøbte han saaledes Skovgaarde og 1770 Krængerup (nu
      Frederikslund), begge i Fyn.

      Næppe var Christian VI kommen paa Tronen, før R. paa ny kaldtes til Statens Tjeneste, i det han 1730 udnævntes til
      Præses i Land- og Søetatens Generalkommissariat med Titel af Gehejmekonferensraad; allerede Aaret efter fik han
      Elefantordenen. Men knap et Aar havde han ledet denne vigtige Gren af Administrationen, før Kongen betroede ham det
      høje Embede som Vicestatholder i Norge. I denne Stilling forstod han at vinde Popularitet hos Nordmændene, i det han
      gav enhver, hvad ham tilkom, og holdt «et artigt Hus og aabent Taffel»; men man fandt, at hans Virksomhed sporedes
      for lidt, og det Faktum, at han jævnlig og længe opholdt sig paa Brahesborg i Steden for paa sin smukke Gaard i
      Christiania, tyder unægtelig ikke paa stor Energi hos ham i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens Rejse i
      Norge 1733 spillede R. i Medfør af sin Stilling en stor Rolle; han ledsagede Hoffet paa Rejsen landværts til
      Throndhjem og søværts tilbage paa sit eget Skib; Kongen spiste hos ham og forærede Grevinden, om hvem Nordmændene
      fortalte, at hun satte Pris paa at lade sig kalde Vice-Reine de Norvége, en Tabatiére med en Guldring i. Men Kongen
      yndede ikke R., og i sine private Breve lader han efterhaanden sin Uvilje mod ham tydeligere fremskinne; allerede
      1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med R., og 1739 gjorde han Alvor af det, i det han ophævede
      Statholderposten og dimitterede R. med en stor Pension. «De Tjenester, han hidtil har ydet os, have været meget
      slette, ja han hindrer vor Tjeneste mere, end han befordrer den», skriver Kongen i den Anledning til Schulin. Grunden
      til Kongens Misstemning maa vistnok nærmest søges i, at han mente R. for nøje forbunden med Brødrene Plessen – den
      ene var jo hans Svigerfader –, hvilke han stedse opfattede som sine Modstandere. Det kan vel ogsaa være, at R.s alt
      andet end pietistiske Tænkemaade har stødt Kongen. Men Publikum havde det Indtryk, at R. paa en fornærmende Maade var
      bleven fjærnet fra sit Embede.

      Imidlertid var R. ikke længe ledig; efter 1 1/2 Aars Forløb fulgte han 1740 C. Sehestedt som Stiftamtmand i Fyn og
      Amtmand over Odense m. fl. Amter. I 20 Aar styrede han sine Amter, vistnok med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i
      Forretningerne, Retfærdighed mod alle og Strænghed mod efterladende Embedsmænd kjendetegne hans Administration. I
      Odense boede han paa St. Knuds Kloster, som han kjøbte 1744, og her modtog han 2 Gange Frederik V’s Besøg; det ene
      (1747) skaffede ham Rang med Gehejmeraaderne i Konseillet. I det hele faldt han mere i denne Konges Smag end i hans
      Forgængers, og 1749 var han i den kongelige Suite paa Norgesrejsen. For øvrigt tiltrak Brahesborg R. mest, og her
      opholdt han sig saa hyppig, det lod sig gjøre. Da han 1760 som 76aarig Olding tog sin Afsked fra
      Stiftamtmandsembedet, tog han fast Bopæl paa dette skjønne Sted, som han elskede fremfor alle sine andre Ejendomme og
      derfor ofrede meget paa; Jørgen Brahes gamle, massive Hovedbygning moderniserede han efter Tidens Smag, bl. a. ved at
      nedbryde dens 3 kobbertækte Taarne. Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose havde han 1756 oprettet det saakaldte
      Rantzaus grevelige Præcipuum med o. 1300 Tdr. Hartkorn. Den halve Snes Aar, R. endnu levede, var i mere end en
      Henseende tung for ham; af sine 4 Sønner havde han tidligere mistet en, nu bortkaldtes de 2 ældste, af hvilke den ene
      efterlod sig en 2aarig Søn; 31. Maj 1770 døde hans Hustru. Dertil kom, at R. i sin høje Alderdom henfaldt i et Slags
      Vanvid, der forledte ham til Saadanne Ting som at tilintetgjøre en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere med
      Omhu havde samlet, og deriblandt nogle Klosterarkiver, han havde ført med sig fra Norge. At det under disse Forhold
      gik ud over hans Godser, er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales det, hvor yderlig brøstfældig og slet alle de
      grevelige Stamgodsers, Bygningers, Kirkers, Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død, 16. April 1771.

      Naar R. s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en
      ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme ydre Fordele, have kunnet naaet det selv samme. Det, der
      vil bevare hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. R. var besjælet af en levende videnskabelig Interesse
      og havde selv tilegnet sig ualmindelige Kundskaber eller, hvad man i gamle Dage kaldte Erudition; han var saa stor en
      Elsker af Videnskaberne, at han efter en samtidigs Fortælling endog paa Jagten beskæftigede sig med dem. Med Mænd som
      Gram og Falster stod han i levende Brevvexling-, i Omgangen med Saadanne Mænd, der glimrede ved Intelligens,
      Kundskaber og Dannelse, søgte han sin Glæde, og af den Anseelse, han nød i disses Kreds, har man, men næppe med
      tilstrækkelig Grund, sluttet, at han kunde være den «vir perillustris», til hvem Holberg har skrevet sine
      avtobiografiske Breve. Med denne sin jævnaldrende har R. ret tidlig staaet i nogen Forbindelse, om hvis nærmere
      Beskaffenhed dog nu intet vides. Sikkert er det, at R. forstod at vurdere Holbergs Værker; han kunde nyde «Peder
      Paars» og var med sit livlige Temperament selv oplagt baade til Munterhed og Kritik. At han var en Ven af den danske
      Skueplads, have vi det bedste Bevis paa deri, at han var den, til hvem Skuespillerne i 1731 henvendte sig om Bistand
      i deres ved Ildebranden 1728 og Tronskiftet 1730 foranledigede fortvivlede Situation. Ogsaa Ambrosius Stub har
      utvivlsomt haft en Velynder i R., der baade forstod at glæde sig ved hans Digte og belønne Digteren for hans Vers.

      R. ejede et stort Bibliothek, og af sin Rigdom betænkte han saa vel Kathedralskolen i Christiania som Gymnasiet i
      Odense med Boggaver. Men den største Gave lod han tilflyde Universitetsbibliotheket, da han inden sin Afrejse til
      Norge 1731 skjænkede det en kostelig Samling af vigtige haandskrevne Kilder til Danmarks Middelalders Historie,
      hvoriblandt «Calendarium Nestvediense», «Exordium Caræ Insulæ» og «Codex Esromensis», en Skat, der med en vis
      Sandsynlighed for største Delen kan føres tilbage til Arild Huitfeldt, hvis Søstersøn Christopher Ulfelds Sønnesøns
      Enke og Arving, Sophie Amalie Krag, i sit 2. Ægteskab var Moder til R.

      Danske Herregaarde I: Rosenvold; X: Brahesborg; XII: Odden, Frederikslund; XIII: Krastrup. Holm, Danmark-Norges Hist.
      1720-1814, I-II.

      G. L. Wad.
    Person-ID I9265  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 6 feb. 2022 

    Far Otto Rantzau,   f. før 1645   d. 19 jul. 1719 (Alder > 74 år) 
    Mor Sophie Amalie Krag,   f. 1 dec. 1648   d. 31 jul. 1710 (Alder 61 år) 
    Ægteskab ca. 1670 
    Familie-ID F34025  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Charlotte Amalie Gøye,   f. 11 feb. 1689   d. 31 jul. 1724 (Alder 35 år) 
    Ægteskab 30 nov. 1716 
    Børn 
    +1. Otto Mandrup Greve Rantzau,   f. 22 maj 1719   d. 2 okt. 1768 (Alder 49 år)
    Familie-ID F29928  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 31 jan. 2024 

    Familie 2 Eleonore Hedevig Scheel von Plessen,   f. 15 dec. 1708, Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 31 maj 1770, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 61 år) 
    Ægteskab 20 maj 1726 
    Børn 
    +1. Lensgreve Christian Rantzau,   f. 5 dec. 1730   d. 4 dec. 1765 (Alder 34 år)
     2. Christian Ludvig Baron Rantzau,   f. 26 okt. 1738   d. 18 jul. 1758 (Alder 19 år)
     3. Lensgreve Carl Adolph Rantzau,   f. 4 sep. 1742   d. 1814 (Alder 71 år)
    +4. Frederik Siegfred Rantzau,   f. 8 jun. 1744, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 23 aug. 1822, Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 78 år)
    Familie-ID F33892  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 23 jan. 1684 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 16 apr. 1771 - Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet