free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg

Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg

Mand 1664 - 1737  (73 år)



Search using:
  
Udvid alle   |   Fold alle sammen  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg 
    Slægtskabmed Margrethe Frederikke Wagner
    Køn Mand 
    Født 14 apr. 1664  Futterkamp, Blekendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse
    • Storkansler
    Bopæl Grevskabet Holsteinsborg, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Family Line III. Den Grevelige Linie til Holsteinsborg 
    Titel
    • Greve
    Link https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Adolf_Holstein_(storkansler) 
    Død 25 aug. 1737 
    Søskende 15 søskende 
    Notater 
    • Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler.

      Han var født 14. April 1664; hans Fader, Adam Christoffer v. H. (f. 1631 d. 1690), der ejede Netzeband og Buchholtz i Meklenborg, var traadt i dansk Tjeneste som Rytterofficer; Moderen hed Cathrine Christine Reventlow af Futterkamp (f. 1647 d. 1704). Allerede som Dreng var H. bleven Page ved Christian V’s Hof, hvor han ansattes til hos Kronprinsen, den senere Frederik IV, der den Gang var 7 Aar gammel.

      Han vedblev nu at staa i Prinsens personlige Tjeneste, denne fattede efterhaanden stort Venskab for ham, og da han besteg Tronen, gjorde han ham strax til Overkammerjunker. Der var ingen, han hellere vilde have med sig paa sine Rideture, og det var et tydeligt Udtryk af hans Venskab, da han optog ham i Friherrestanden og skjænkede ham det til Kronen hjemfaldne Fiurendal som Lensbaroni (Sept. 1700). Tilsyneladende skiltes Vennerne dog snart.

      Da Frederik IV i Aaret 1703 forelskede sig i den preussiske Statsafsending Baron Vierecks Datter, maatte han for at føje Elskerinden, der hadede H., fjerne denne fra Hoffet. Han blev i Vinteren 1703-4 Amtmand i Flensborg Amt, og han beklædte dette Embede en Række Aar. Imidlertid gav Kongen ham et Bevis paa, at han ikke havde glemt ham, da han 1. Jan. 1708 ophøjede ham til Lensgreve.

      Samtidig blev Fiurendal tillige med Godset Trolholm, som H. havde kjøbt det foregaaende Aar, gjort til et Grevskab under Navn af Holsteinborg. Det var en Elskerinde, der havde søgt at drage Kongen bort fra ham; men senere skulde Frederik IV ved at forelske sig i en anden Kvinde blive bragt i et særlig nært Forhold til H.; det var, da han (1712) bortførte Anna Sophie Reventlow, en Halvsøster til H.s Hustru, fra Clausholm og lod sig vie til hende ved venstre Haand. Der falder en stærk Mistanke paa H. for at have begunstiget denne Forbindelse.

      Trods dette Svogerskab gik der adskillige Aar hen, inden H. kom til at optræde paa en større Skueplads. Det var først i den store nordiske Krigs sidste Aar, at han fra sin Amtmandsplads kaldtes til egentlig Statsmandstjeneste.

      Han var i 1718 en af de 28 høje, dels fungerende, dels forhenværende Embedsmænd, hvis Raad Frederik IV æskede om, hvad der vilde være den rette Politik under Øjeblikkets , og snart efter sendtes han i et vigtigt Ærende til England for at forsøge at skabe en nærmere Sammenslutning imellem Kong Georg I og Frederik IV.

      Han optraadte ved denne Lejlighed med Dygtighed og viste baade Ihærdighed og et klart Blik paa de forskjellige Forhold i den forviklede Stilling, som der maatte tages Hensyn til. Hans Opfattelse af den Politik, der i denne Tid burde følges, faldt sammen med den, hans fjærne Slægtning J. G. Holstein havde; han mente med andre Ord, at Frederik IV under den Splid, der den Gang var udbrudt imellem Zar Peter og Georg I, burde forene sig med denne sidste.

      Da Frederik IV efter den store nordiske Krigs Slutning kom i et spændt Forhold til Rusland, syntes Tilslutning til England særlig at maatte anbefale sig, og dette var en Grund mere til, at Kongen, der allerede 29. Sept. 1719 havde givet H. Sæde i Konseillet, 2 Aar senere stillede ham paa den øverste Plads i Embedsklassen ved at gjøre ham til Storkansler, saaledes at baade danske og tyske Kancelli lagdes under ham (20. Juni 1721).

      Samme Aar blev han Patron for Universitetet. Men den vigtigste Grund til denne Ophøjelse var dog utvivlsomt, at Kongen i April s. A. havde ladet sig vie ved højre Haand til hans Svigerinde Anna Sophie og 30. Maj havde kronet hende til sin Dronning. Hvid Ridder var H. imidlertid allerede bleven 1699, Ridder af Elefanten havde han været siden 1712.

      Efter at H. var bleven hævet saa højt, som en Undersaat kunde blive det, vedblev han at hævde denne Plads, saa længe Frederik IV levede. Men det er et Spørgsmaal, om han fuldt har udøvet en Indflydelse, der svarede til Stillingen. I det mindste havde i flere Aar Admiral Gabel utvivlsomt mere Kongens Øre end han, og i Frederik IV’s sidste Aar holdt denne mere af at afgjøre de danske Kancellisager iForbindelse med Oversekretæren Møinichen end ved Forhandling med H.

      Hvor lidt han dog havde tabt noget i Kongens personlige Velvilje, derom var blandt andet det et Vidnesbyrd, at denne bevilgede allehans ægte Descendenter Sæde og Gang med Lensgrever og Lensgrevinder. Derimod var det en Selvfølge, at han mødte en mindre god Stemning hos Kronprinsen, den senere Christian VI. Denne hadede sin Stifmoder Anna Sophie alt for stærkt til ikke at overføre en Del Uvilje paa hendes nærmeste Slægtninge, og altsaa ogsaa paa hendes Søster Grevinde H. og selve Storkansleren. Han var derfor næppe kommen paa Tronen, førend han afskedigede H. fra hans høje Stillinger (Okt. 1730). Da han imidlertid ikke med Føje kunde sigte ham for nogen Brøde, og det desuden ikke havde været H., der i Frederik IV’s sidste Regeringsaar havde haft mest at sige hos denne, gav han ham en anselig Pension (4000 Rdl.), og han viste ham tillige det Hensyn, at han lod ham saa vel som hans Hustru spille en ret fremragende Rolleved hans egen Salving. Fra nu af forsvandt H. i Privatlivet, og han døde faa Aar senere (21. Avg. 1737).

      Hvor vigtige Embeder H. end beklædte, er det dog vanskeligt at danne sig en klar Forestilling om, hvad han har udrettet. Man tager næppe fejl, naar man antager, at hans Virksomhed som Patron ved Universitetet var betydningsløs, og der er Træk ved Kancellisagernes Behandling i hin Tid, som tyde paa, at det skortede ham paa Energi. Flere franske Diplomater have fældet blodige Domme, snart om hans Karakter, snart om hans Evner; men de ere vitterlig saa partiske, at man ingenlunde fuldt kan stole paa dem. Selv om der vistnok var noget smaaligt ved hans Forretningsførelse, der kunde gjøre det til en Plage at forhandle med ham, saa havde han dog flere gode Egenskaber, han var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste, og han havde en vis Sejhed, som undertiden var paa rette Plads ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som der den Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig og venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre, har endog karakteriseret ham som en meget god Mand, og han førte et gjæstfrit Hus.

      Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet, ubestridelig til at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber havde deres Betydning. Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R. og Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til Frijsenborg, og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700) H.

      Ogsaa denne sin anden Mand overlevede hun-, hun døde først i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom havde set Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII, der den Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Forudensom U. A. H.s Hustru at være Lensgrevinde paa Holsteinborg bevarede hun stedse efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg forenede Godser Boller og Møgelkjær.

      Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i samtidige Beretninger i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf ved en ædel Anstand og en behagelig Talestemme. Hertil kom endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en betydelig Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt, at han betroede hendealle sine Hemmeligheder. Samtidig dermed gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie, og derved i adskillige Tilfælde ogsaa hos selve Kongen. Da hun var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes Salon blev den første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje. Statens Diplomater vare ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de fremmede Statsafsendinger i Danmark satte Pris paaat staa paa en god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om at fjærne forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske, der var ved Manden.

      For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget Søsterens Forbindelse med Frederik IV, falder der en vis Skygge over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om hende, og hun synes som gammel Kone i sin egen Slægt at have været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos hende var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i Frederik IV’s Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab fødtes 6 Børn.

      Kilde: Dansk Biografisk Leksikon 1905
    Person-ID I8235  Reventlow
    Sidst ændret 30 sep. 2020 

    Far Aner Adam Christopher von Holstein
              f. 12 feb. 1631, Netzeband, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 4 apr. 1690, Ring Kloster, Skanderborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 59 år) 
    Mor Aner Catharine Christine Reventlow
              f. 8 apr. 1647, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 4 apr. 1704  (Age 56 år) 
    Gift 23 apr. 1663 
    Familie-ID F28237  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Aner Komtesse Christine Sophie Reventlow
              f. 30 okt. 1672, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 27 jun. 1757, Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 84 år) 
    Other partners:  Niels Friis (1688) 
    Gift 24 dec. 1701  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    Gift: 1x1. Frederikke Louise Comtesse Holstein
              f. 20 jan. 1703
    +2. Friederich Conrad Holstein-Holsteinborg
              f. 25 dec. 1704
              d. 2 dec. 1749, Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 44 år)
    +3. Christian Detlev Greve Holstein
              f. 1707
              d. 1789  (Age 82 år)
    Sidst ændret 22 jul. 2018 
    Familie-ID F34638  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    holstein_ulrich_adolph_12687.jpg
    holstein_ulrich_adolph_12687.jpg
    Ulrich Adolph von Holstein 1631-1690
    Ulrich Adolph von Holstein 1631-1690
    Gehejmeråd, storkansler, lensgreve