Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sophia Reventlow
(1693 - 1743)

* 1721 m. Frederik d 4. Konge af Danmark (1671-1730)


Andre slægter:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)




Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg
Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Mens Conscia Rechti



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Greve Cai Lorenz Brockdorff

Greve Cai Lorenz Brockdorff

Mand 1646 - 1725  (78 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Cai Lorenz Brockdorff 
    Præfiks Greve 
    Køn Mand 
    Fødsel 1 sep. 1646 
    Beskæftigelse
    • Landråd i Holsten, Gehejmeråd, Domprovst i Ütrecht
    Titel
    • 1670 Kammerherre hos Dronning Sophie Amalie, 1671 Hvid Ridder, 1672 Ophøjet i grevestand, 1706 Rigsgreve
    Link https://www.wikiwand.com/da/Cai_Lorenz_Brockdorff

    https://www.wikiwand.com/de/Cai_Lorenz_von_Brockdorff 
    Død 3 mar. 1725 
    Begravelse Marienkirche, Kirchnüchel, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Epitafium over Cai Lorents von Brockdorff
    Marienkirche, Kirchnüchel,Slesvig-Holsten
    Lavet af billedhuggeren Thomas Quellinus
    Halvsøskende 2 halvsøstre (Familie til Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau
    Notater 
    • Brockdorff, Cai Lorents Greve, —1725, Gehejmeraad, var Søn af Oberst Cai Bertram B. (d. 1689) til Bothkamp m.
      m.

      B. blev i en ung Alder Kammerherre og Landraad, og i 1667 afstod Faderen til ham Godserne Klethkamp, Grünhaus
      m. m. Faa Aar efter, 26. Maj 1672, blev B. optaget i den danske Grevestand, ligesom han senere, 3. Juni 1706,
      af Kejser Joseph I blev ophøjet til tysk Rig sgreve. Da Faderen i sine sidste Leveaar til sine Børn af andet
      Ægteskab vilde afstaa Lenet Bothkamp, kom han derover med Sønnen i en Tvist, der, ogsaa efter Faderens Død,
      fortsattes saare længe mellem hans Børn.

      B.s Halvsøstre Benedicte Margrethe, gift med Gehejmeraad Chr. Ditlev Reventlow, og Dorothea, gift med Friherre
      Valdemar Løvendal, paastode, at Broderen i 1681 ved en Overenskomst med Faderen havde gjort Afkald paa
      Bothkamp til Fordel for dem og deres yngre Søskende. Da den gamle B. ved Testamente af 1. Jan. 1687 erklærede
      sin Datter Dorothea Løvendal arveløs, og Benedicte Reventlow, efter at have affundet sig med en tredje Søster,
      Margrethe Amalie, gjorde Fordring paa Bothkamp for sig alene, angrebe B. og hans Halvsøster Dorothea Løvendal
      Faderens Testamente.

      Landretten erklærede Exhæredationen ugyldig, men Sagen gik fra Landretten til det tyske Riges Kammerret i
      Wetzlar, som i 1701 erklærede sig til Gunst for B. Grevinde Reventlow opgav imidlertid ikke Kampen, men
      opnaaede af Kong Frederik IV Paabud om at sidde Rigskammerrettens Kjendelse overhørig under 10000 Rigsdalers
      Straf. Striden trak ud i langt over 20 Aar, Rigskammerretten kasserede i 1725 Frederik IV’s Paabud til
      Grevinde Reventlow, og det saa en Tid lang endog ud til Rigsexekution, men Sagen endtes dog langt om længe ved
      et Forlig, i Følge hvilket B.s Søn, Christian Frederik B., til hvem Faderen allerede før 1712 havde afhændet
      Klethkamp og Grünhaus, mod en Godtgjørelse af 150000 Rigsdaler Species gjorde Afkald paa det omdisputerede
      Gods.

      B. ejede foruden Klethkamp og Grünhaus ogsaa Westensee m. m. og var Domprovst i Utrecht og dansk Gehejmeraad.
      Han var iblandt de først udnævnte Riddere af Danebrog, Okt. 1671. Han døde 30. Marts 1725.

      Hojer, Friedrich IV II, 163 f. Schröder, Darstell. v. Schlössern der Herzogthümer S. 22 f. 64.

      F. J. Meier.
    Person-ID I7848  Reventlow
    Sidst ændret 19 jan. 2024 

    Far AnerCai Bertram Brockdorff
              f. 25 sep. 1619, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 14 jul. 1689 (Alder 69 år) 
    Mor Susanne Amalie von Münster
              f. 1618  
              d. 22 jul. 1656 (Alder 38 år) 
    Ægteskab 1644 
    Alder ved vielsen Han: ~ 24 år og 3 måneder - Hun: ~ 26 år. 
    Familie-ID F26264  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerSophie Amalie Schack
              f. 18 dec. 1657, Hamburg, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 12 dec. 1713 (Alder 55 år) 
    Ægteskab 2 feb. 1674 
    Alder ved vielsen Han: 27 år og 5 måneder - Hun: 16 år og 2 måneder. 
    Børn
    +1. Greve Christian Frederik Brockdorff
              f. 15 apr. 1679  
              d. 4 apr. 1750 (Alder 70 år)
     
    Familie-ID F34377  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsBegravelse - - Marienkirche, Kirchnüchel, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Greve Cai Lorenz Brockdorff