Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Christine Benny Malvine Reventlow
(1884 - 1946)



Andre slægter:

Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs
(1849 - 1923)



Slotte og Herregårde


Brahesborg
Brahesborg



Heraldik


Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke
Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Frederik Gersdorff

Frederik Gersdorff

Mand 1651 - 1724  (73 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Frederik Gersdorff 
    Køn Mand 
    Fødsel 11 jan. 1651  Norge, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Titel
    • Gehejmeråd
    Død 6 maj 1724  Kærgård, Ribe, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Gersdorff blev født i Norge i 1651. Han var søn af chefen for Trondhjemske infanteriregiment, Christopher Gersdorff, i hvis regiment han tjente som Fændrik. Senere gik han i spansk og hollandsk tjeneste, men vendte hjem og deltog i felttoget i Skåne i 1677. 1678 udnævnt til Major og Oberstløjtnant. Ved fredslutningen i 1679 fik han sin rank reduceret men blev igen udnævnt til Oberstløjtnant i 1680og i 1684 til Oberst og regimentschef. 1693 udnævnt til brigadér og i 1699 til Generalmajor. I 1700 blev han inspektør over infanteriet i Jylland og på Fyn.

      I 1703 blev han udnævnt til næstkommanderende ved det hjælpekorps som Frederik d. IV udlånte til den østrigske Kejser som hjælp i den Spanske Arvef 1708 udnævntes han til Generalløjtnant og blev endelig chef for korpset. Det deltog i et kortvarigt felttog i Ungarn i 1709, før han vendte hjem til Danmark med korpset. Samme år førte han Avantgarden, der gik i land i Skåne, men blev så udkommanderettil det hjælpekorps der stod i Flandern. Her deltog han som næstkommanderende i felttogene indtil 1714, hvor han vendte hjem til Danmark med den del af korpset der stod i Holland.

      Her endte hans militære karriere, og han blev Gehejmeråd.

      ____________________________


      Gersdorff, Frederik, 1651-1724, Officer, var Søn af Oberst Christopher Frederik G. til Obersitz i Sachsen og Tobersø
      i Norge og dennes i. Hustru, Dorthe Gjedde. Oberst G. beklædte i en lang Aarrække forskjellige Kommandoposter i
      Norge, hvor Sønnen antagelig er født (11. Juni 1651) og ligeledes begyndte sin militære Tjeneste. Medens han endnu
      var Dreng, fik Faderen ham ansat som Fændrik ved sit daværende Regiment, bergenhusiske, og tog ham siden med til
      oplandske, hvor han endnu stod 1674. Under den Skaanske Fejde synes han at have tjent ved Hestgarden og var 1677
      Ritmester. 1678 blev han Oberstlieutenant ved 2. jyske Infanteriregiment, men siden forsat til Marineregimentet, for
      hvilket han 1684 blev Oberst. 1693 blev han Brigader, 1699 Generalmajor og sendt til Norge, men kom Aaret efter
      tilbage som Inspektør over jyske og fynske Infanteriregiment. Efter, som det lader, Aaret forud at have afslaaet
      Chefsposten blev G. 1704 ansat som næstkommanderende ved de danske Hjælpetropper i kejserlig Tjeneste og udmærkede
      sig i Kampen mod de ungarske Insurgenter, navnlig i Slaget ved Somlyo eller Zsibo 1705. Gjentagende førte han
      midlertidig Kommandoen over Korpset, som 3 Gange i Træk ved Døden mistede sin Chef (Trampe, Harboe, Ahlefeldt);
      endelig 1708 blev G. udnævnt til Generallieutenant og Chef for Korpset og førte nu dette efter mange Gjenvordigheder
      hjem til Danmark. Han blev derpaa hvid Ridder (1709) og var i den første Del af Vinterfelttoget i Skaane 1709-10
      næstkommanderende under Grev C. D. Reventlow, men blev saa sendt til Nederlandene for at beklæde samme Stilling under
      Chefen for det derværende Hjælpekorps, Carl Rudolph af Württemberg (III, 372); Slutningen af den spanske
      Arvefølgekrig, hvori G. nu deltog, var dog som bekjendt ikke rig paa store Begivenheder. 1713 drog Hertugen hjem med
      den Del af de danske Tropper, som stod i engelsk Sold, hvorimod G. i lidt over i Aar blev tilbage med Resten, som
      Frederik IV ikke vilde lade tiltræde Hjemmarchen, forinden Generalstaterne havde betalt de betingede Subsidier. – I
      Forbindelse med sin Generalscharge havde G. efter Tidens Skik i Ungarn været Chef først for et Infanteri-, siden for
      et Dragonregiment; i Nederlandene fik han først et Rytterregiment (holstenske), som han dog snart byttede med en
      Infanteribataillon (fynske).

      Efter Hjemkomsten trak G. sig med Titel af Gehejmeraad tilbage til sine Godser, Kjærgaard i Jylland og Brangstrup
      (Bramstrup) paa Fyn; paa begge Ejendomme opførte han nye Hovedbygninger, og med Brangstrup forenede han det
      nærliggende Lindved. Han døde 6. Maj 1724 paa Kjærgaard og ligger begravet i Hunderup Kirke. – De forskjellige Linjer
      af Familien G., der kom til Danmark, bleve hurtig optagne i den gamle danske Adels Kreds, hvor alt F. G.s Fader havde
      fundet begge sine Hustruer. Selv var han gift 1. med Ide Sophie Baronesse Juel, der døde ung (1685), Datter af den
      bekjendte Jens J., og 2. med Edele Margrethe Krag (f. 1663 d. 1738), Datter af Gehejmeraad Erik K. til Bramminge; hun
      gjorde sig bemærket som en virksom og energisk Dame. Hans Linje uddøde 1882
    Person-ID I7829  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 10 maj 2016 

    Far Christoffer Frederik Gersdorff
              f. før 1682 
    Mor AnerDorthe Gjedde
              f. 23 mar. 1625, Kronborg Slot, Helsingør, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F33879  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerEdel Margrethe Krag
              f. 14 sep. 1665, Kærgård, Ribe, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 17 mar. 1739, Kærgård, Ribe, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år) 
    Ægteskab 30 dec. 1685 
    Alder ved vielsen Han: 34 år og 11 måneder - Hun: 20 år og 3 måneder. 
    Børn 1 son and 3 daughters 
    Familie-ID F25846  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 11 jan. 1651 - Norge, Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christoph Frederik von Gersdorff - 14 nov. 1699 - Bramstrup, Nr. Lyndelse, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 6 maj 1724 - Kærgård, Ribe, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet