Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Catharina Malvine Louise Reventlow
(1847 - 1919)



Andre slægter:

Hans Henrik Rosenkrantz
(1806 - 1879)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


reventlow_segl_1272.jpg
reventlow_segl_1272.jpg



Gravsten og epitafier


von Qualen, Margrethe Benedicte og datteren Benedicte Louise Agnes
von Qualen, Margrethe Benedicte og datteren Benedicte Louise Agnes


EV IOH XI 25
IEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET
HER HVILER STÖVET 
AF
MARGRETHE BENEDICTE
GREVINDE AF REVENTLOW
FÖD VON QUALEN
HENDES UDÖDELIGE AAND BLEV
DEN 18DE AP 1813 I DEN NAT DA
FRELSEREN SEIRENDE OPSTOD AF
GRAVEN KALDET TIL SIG AF DEN GUD
SOM ER LIVETS OG KIÆRLIGHEDENS
EVIGE KILDE AF HAM SOM I SAVNETS
OG LÆNGSELENS VEEMODSFULDE
SMERTE GAV OS GIENFORENIN-
GENS SALIGE PANT

BENEDICTA !
VELSIGNET AF HERREN !

THI DEN STÖRSTE VELSIGNELSE
GUD GIVER MENNESKET ER DEN,
AT UDBREDE VELSIGNELSE.

MED MODERENS GIEMTES HER
DE JORDISKE LEVNINGER AF HENDES
6 UGER GAMLE DATTER

BENEDICTE LOUISE AGNES
   

Henrik Steensen

Henrik Steensen

Mand 1644 - 1709  (65 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Henrik Steensen 
    Køn Mand 
    Fødsel 12 jan. 1644  Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 8 jul. 1709  Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 1 søster 
    Notater 

    • Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, Hans DitlevSteensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånske krig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenest e b åd e hjem m e o g iu dlan det. I 1655 var han page hos prins Christian,1665 kammerpage,1 66 9 hof junker . S amm e å r rej st e han til Holland, England og Frankring,hvor han blev an sa t ved k ongen s livr egim ent . Ble vafs kediget herfra1670, rejste til Italien og derfr a ge nnem Tys klan d til hje mkoms t i1 671. S amme å r blev han kornet ved rostjenesten, 167 3 løj tnant ved heste garden. Li geso m brode ren deltog ha n i den Skånske krig og blevsåre t vedW ismar. Kon gen m å have haf t Vince nts Stee nsens bø rn i ve nligerindring, for ogs å på Henr ik faldt de nkgl . nåde i for m af e n årligpens ion på 100 rdl. V ed broderens dø d i 1677 t og han sin a fske d framilitærtj eneste n og bosatt e sig på Ste ensgård , hvor ha n i 1682 fe jredesit bryl lup m ed Mette Gotfre dsdatte r, en datte r af sognepræs ten
      iSnø de, Godfred Hansen. Et tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at H enrikSteense n gik s i n e e g n e veje i e n tid, hvor standsforskel spillede enmeget stor rolle.Lykken var med h a m . Sna r t kunne han udkøbe sine søskende, og i 1683købte han tiendern e a f S n øde og St oe ns e kirk er . Fire år efter købtehan hovedgården Egelykke, der havde 25 td r. h t k . o g bøn der gods p å 7t dr. htk., og samme år erhverv
      ede han en fjerdedel af den tidligerehovedgård Nygård på 6 tdr. htk. for 4.000 rdl.Ve d h a n s d ø d i 1 7 0 9 vurderedes boet til godt 20.000 rdl., medensgælden var godt 4.000 . De t st or e st en hus p å g år den blev vurderet til800 rdl., borggården og la
      degården tilsammen til ca. 1.30 0 rdl.St eens går d havde da 53. tdr. htk., og skoven v a r p å 1 2 tdr. htk.Bøndergodset bestod foruden af Egeløkke og en fjerdedel af Nygå r d a f 3 3 g å r de , 20 bol og ca. 40 huse. Ialt hørte til godset ca. 290 tdr.htk.Omkostnin ge rn e ve d H enr i k S t eensens begravelse beregnedes af hansenke til
      166 rdl., heraf havde "Bartskæren" f ra F y n fåe t 8 rdl. "forMedicamenter og Opvartn i n g f o r min sl. Mand udi hans Svaghed samt h ansre is es Omk ostninger". Der var hentetki st eb esl a g i Odense og indkøbthvedebrød, krydderier og fisk (makrel). Sørgetøjet v a r b l e v e t sye t a fskrædderen i Rudkøbing og Snøde.Henrik Steensen havde holdt godt hu s m ed d et l i d e t , de r var gået iarv efter faderen. I skiftet nævnes to små, dybe suppe fad e af t in med V inc e n t s Steensens og Anne Holcks dåbsnavne, samt 20 tintallerkenerme d der es våbe n. Stør r e kle n odi e r vardog de tresølvbægre med "sl.Steensens Forældres V aaben " og en l ille søl vka nd e me d d e "S teensens ogAhners Vaaben paa laaget". Det kostb arest e klædnings stykke, H enrik S teense n ef terlo d sig, var en "pelsfarvet Klædekjole me dSølva gramaner", u nderfore t med hv i dt taft , de n vurder edes til 14 rdl.I hans garderob e var o gså en køller t med gul dknipling e r på ærme rne,u nderfore t med gultaft. Gården s bogsamli ng vidnede i h øj grad om Henrik Ste en sens litte rære i nteresse . Den franske l itteratur s tammerformentli g fra han s ungdomsopho l d i Paris. De r var o gså holl
      a ndske oglatinske bøger. At bøger om krigskunst var repræsente ret, undrer ik ke.E j h e l l e r tilst edeværelsen af Huitfeldts KrA nike, Crantz' DanmarksHistor ie og Brockma n n s Hu
      spostil. Derimod er det mærkeligere at FindeSimon Paulis Index Botanicarum og Nico l a u s S t e n o s anatomiskeobservationer.
      Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, HansDitlev Steensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånskekrig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenesteb å d e hjem m e o g iudl ande t. I 1655 var han page hos prinsChristian, 1665 kammerpage,16 6 9 ho fjunke r . Samm e år re jst eha n til Holland, England og Frankring,hvor han blev ansa tv ed ko ngens l iv regimen t. Ble v afskedig et herfra1670, rejstetil Italien og derfra gen ne m Tyskl and ti l hje mkomst i 1671.Sa mme å r ble v han kornet vedrostjenesten, 1673 løjtn ant ved hest egarden . Lige som brode ren delt og ha ni de n Skånskekrig og blevsåret ved Wi smar . Konge n må hav e haft Vi ncentsStee nsens bør n i ve nligeri ndring, for også på Henri k fal dtden kg l. nåd e i form af e n årligpens ionpå 10 0 rdl. Vedbrodere ns død i 1677 to g han s in afske d framil itærtjeneste n og bosatte s ig på Ste ensgård, h vor han i 1682 fej redesi t bryllup m ed Mett e Gotfredsdatte r, en dattera f sognepræst en iSnøde, Godfred H a nsen. E t tilstrække ligtvidn esbyrdom, at Hen rik Steensen g ik sine egn e veje i ent id , hvor sta n dsforskel spi llede enm eget stor rolle.L ykkenvar med ha m. Snart kun ne han ud køb e sin e søskende , og i1 683købte h an tienderne af Sn øde
      og Stoense k irker. Fire å refter købt e han hov ed
    Person-ID I7385  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerVincents Steensen
              f. 1 maj 1592, Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 8 feb. 1659, Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 66 år) 
    Mor AnerAnne Ditlevsdatter Holck
              f. 7 dec. 1602, Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 26 maj 1660, Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 57 år) 
    Ægteskab 2 nov. 1623  Køge, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 31 år og 6 måneder - Hun: 20 år og 11 måneder. 
    Familie-ID F32463  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerMette Gotfredsdatter Hansen
              f. 1662  
              d. 16 jul. 1710, Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 48 år) 
    Ægteskab 5 jul. 1682  Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 38 år og 6 måneder - Hun: ~ 20 år og 7 måneder. 
    Børn
    +1. Elisabeth Steensen
              f. 29 jul. 1684, Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 13 jan. 1762 (Alder 77 år)
     
    Familie-ID F25739  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 12 jan. 1644 - Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 5 jul. 1682 - Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Elisabeth Steensen - 29 jul. 1684 - Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 8 jul. 1709 - Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth