Christian 5, Konge af Danmark f. 15 apr. 1646 Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 25 aug. 1699 Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow(1817 - 1878)

Andre slægter:

Frederik Rostgaard(1671 - 1745)

* 1703 m. Conradine Revenfeld (1687-1770)

Slotte og Herregårde

Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.

Heraldik

reventlow_segl_1272.jpg

Gravsten og epitafier

Christensen, Jutta gift Reventlow

 
Helliget Mindet om 
 Jutta Frederikke 
Birgitte Reventlow, 
født Christensen. 
Enke efter Gehejmekonferensråd 
Grev Frederik Ditlef 
Reventlow 
 født d. 7 Febr 1807 
Død d. 10 Nov 1868 

 Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du 
Urolig inden i Mig. 
Mit Hjerte, bi efter 
Herren. Han er din Saligheds Gud og 
 der er megen Frelse for Hans Aasyn. 
 Pslm 42 V 12 

Udsmykning: 
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. 
Inskriptionen er skrevet på en rulle. 

Psalme 42 v 12 lyder: 
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? 
Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, 
mit Åsyns Frelse og min Gud!

1646 - 1699 (53 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Christian 5, Konge af Danmark

Køn Mand

Fødsel 15 apr. 1646 Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Død 25 aug. 1699 Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Begravelse 19 okt. 1699 Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark

Halvsøskende 1 halvbror (Familie til Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape)

+	1. Ulrik Frederik Gyldenløve f. 20 jul. 1638 d. 1704 (Alder 65 år) ▻Maria Meng ▻Sophie Urne, g. 1659, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark ▻Marie Grubbe, g. 16 dec. 1660 ▻Antoinette Augusta Aldenburg, g. 16 aug. 1677

Notater

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø,som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.

For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.

Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham ogsåmange fjender.

Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var atgenerobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.

Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet â€“ men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel â€“ en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.

I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved dennestore råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.

Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona â€“ men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.

Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.

I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange â€“ men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone

I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget â€“ men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.

Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu â€“ indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.

___________________

Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikreden endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige forat genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittig og samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Person-ID I7076 Reventlow

Sidst ændret 20 sep. 2023

Far	Frederik 3, Konge af Danmark f. 18 mar. 1609, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 9 feb. 1670, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 60 år)
Mor	Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg f. 24 apr. 1628, Schloss Herzberg, Osterode, Niedersachsen, Tyskland d. 20 feb. 1685, Amalienborg, København, Danmark (Alder 56 år)
Ægteskab	1 okt. 1643	Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland
Alder ved vielsen	Han: 34 år og 7 måneder - Hun: 15 år og 6 måneder.
Familie-ID	F31808	Gruppeskema \| Familietavle

Familie 1 Sophie Amalie Moth
f. 28 mar. 1654, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
d. 17 jan. 1719, Jomfruens Egede, Faxe, Danmark, (Alder 64 år)

Børn 2 sons and 3 daughters

	1. Christiane Gyldenløve f. 7 jul. 1672 d. 12 sep. 1689, Gråsten, Danmark (Alder 17 år)
+	2. Christian Gyldenløve f. 28 feb. 1674 d. 16 jul. 1703, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark (Alder 29 år)
	3. Sophie Christiane Gyldenløve f. 1675 d. 1684 (Alder 9 år)
	4. Anna Christiane Gyldenløve f. 1676 d. 11 aug. 1689 (Alder 13 år)
	5. Ulrik Christian Gyldenløve f. 1678 d. 1719 (Alder 41 år)

Familie-ID F25743 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Familie 2 Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
f. 27 apr. 1650, Kassel, Hessen, Tyskland
d. 27 mar. 1714, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 63 år)

Ægteskab 25 jun. 1667 Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Alder ved vielsen Han: 21 år og 2 måneder - Hun: 17 år og 2 måneder.

Børn 2 sons and 1 daughter

+	1. Frederik 4, Konge af Danmark f. 11 okt. 1671, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 12 okt. 1730, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark (Alder 59 år)
	2. Prinsesse Sophie Hedvig af Danmark f. 28 aug. 1677, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 mar. 1735, Charlottenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 57 år)
	3. Prins Carl af Danmark f. 1680 d. 1729, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark (Alder 49 år)

Familie-ID F31450 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 15 apr. 1646 - Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Ægteskab - 25 jun. 1667 - Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
	Barn - Frederik 4, Konge af Danmark - 11 okt. 1671 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Barn - Prinsesse Sophie Hedvig af Danmark - 28 aug. 1677 - Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Død - 25 aug. 1699 - Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Begravelse - 19 okt. 1699 - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark