PortrætterSlægten Reventlow:
Beke Ahlefeldt-Laurvig(1921 - 2012)
Andre slægter:
Wolf Ernst Hugo Emil Baudissin(1867 - 1926)
Slotte og Herregårde
Brahetrolleborg
Heraldik
Ridder af Dannebrog
28. jun 1840
symbolum: Murus aheneus esto
Gravsten og epitafier
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
|
| |
 1618 - 1682 (63 år)
|
Search using:
|
1618 - 1682 (63 år)
| Fødsel |
31 aug. 1618 |
Søgård I Angel, , |
| Død |
1682 |
Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark, |
| Begravelse |
22 mar. 1682 |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
| |
| Far |
Tucke Lorenzen Tuxen f. ca. 1576 |
| Mor |
Marine Nn |
| |
| Familie 1 |
Christine Joostens |
| Gift |
ca. 1655 |
| Børn |
| + | 1. Sophie Amalie Tuxen f. 1658, Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark |
|
| |
| Familie 2 |
Maren Mommsen |
| Gift |
1680 |
| |
- 1678
| Død |
1678 |
| Begravelse |
5 mar. 1678 |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
| |
| Familie |
Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
| Gift |
ca. 1655 |
| Børn |
| + | 1. Sophie Amalie Tuxen f. 1658, Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark |
|
| |
| |
| Familie |
Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
| Gift |
1680 |
| |
ca. 1576 - 1661 (85 år)
| Fødsel |
ca. 1576 |
| Død |
1661 |
| Begravelse |
Birkerød, Lynge-Kronborg Herred, Danmark |
| |
| Far |
Lorenz Tuxen |
| |
| Familie |
Marine Nn |
| Børn |
| + | 1. Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
|
| |
| |
| Familie |
Tucke Lorenzen Tuxen f. ca. 1576 |
| Børn |
| + | 1. Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
|
| |
- 1678
| Død |
1678 |
| Begravelse |
5 mar. 1678 |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
| |
| Familie |
Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
| Gift |
ca. 1655 |
| Børn |
| + | 1. Sophie Amalie Tuxen f. 1658, Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark |
|
| |
1658 - 1735 (77 år)
| Fødsel |
1658 |
Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark |
| Død |
apr. 1735 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| |
| Far |
Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
| Mor |
Christine Joostens |
| Gift |
ca. 1655 |
| |
| Familie 1 |
Justitsråd Severin Rasmussen f. ca. 1658 |
| Børn |
| + | 1. Cathrine Sophie Rasmussen f. 1696, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| |
| Familie 2 |
Heinrich Meincke |
| Gift |
1676 |
| |
| |
| Familie |
Lorenz Tuxen f. 31 aug. 1618, Søgård I Angel, , |
| Gift |
1680 |
| |
-
| Navn |
Lorenz Tuxen |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
31 aug. 1618 |
Søgård I Angel, , |
| Titel |
- Ridefoged på Hørsholm Slot
|
| Død |
1682 |
Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark, |
| Begravelse |
22 mar. 1682 |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
| Notater |
Lorenz Tuxen (1618-82)
Dronningens ridefoged på Hirschholm
Svenskekrigene 1658-60 hører ikke til de mest glorværdige i danmarkshistorien. Faktisk var det samlede resultat tæt på en total ydmygelse. Landet var allerede blevet forarmet under Trediveårskrigen 1618-48, hvorunder Sverige overtog Jemtland, Herjedalen, Gotland og Øsel og samtidig fik ret til at holde Halland besat i 30 år. Men trods en ugunstig udgangsposition erklærede Frederik 3. alligevel krig mod Sverige i 1657. Det skulle blive skæbnesvangert, for da fredsslutningen kom i 1660, havde vi mistet Skåne, Halland og Blekinge for stedse - og dermed bl.a. hovedparten af den tidligere så indbringende sundtold. Selvom krigslykken var vendt en smule på det sidste, så hjalp det ikke stort. Sverige var blevet den ledende nation i det baltiske område, og Danmark var rTiteleret til andet parket.
I en sådan situation er der behov for helte! Og netop helte var disse krige rig på. Vi kender alle Svend Poulsen fra Carit Etlars roman 'Gøngehøvdingen'. Bornholm havde Jens Koefoed og Povl Anker, somligefrem befriede øen fra svenskerne.På Fyn opnåede feltmarskal Hans Schack sin heltestatus ved at tilføje den svenske hær et regulært og ydmygende nederlag i slutningen af krigen. Men også Nordsjælland havde sine helte, heriblandt sognepræsten i Birkerød Henrik Gerner, ridefogeden i Kronborg Len Hans Rostgaard og ikke mindst Lorenz Tuxen. Hans bedrifter står ikke tilbage for gøngehøvdingens, og derfor er han han også blevet kaldt 'Nordsjællands Gøngehøvding'.
Lorenz Tuxen bliver født på godset Søgaard i Angel - landskabet umiddelbart øst for Flensborg. Vi kender meget lidt til hans tidlige år, men han har med sikkerhed deltaget i felttogene i slutningen afTrediveårskrigen, sandsynligvis som ingeniør og artillerist. Han har på et tidspunkt været i hofmarskal Adam von Pentz' tjeneste, og dette kommer ham til nytte, da Frederik III i 1651 forærer HørsholmLen til sin dronning Sophie Amalie, efter at den hidtidige lensherre Corfitz Ulfeld er gået i landflygtighed med sin hustru, Christian 4.'s datter Leonora Christine. Dronning Sophie Amalie udnævner nemlig Lorenz Tuxen til sin ridefoged og fuldmægtig på Hørsholm under Hofmarskallens tilsyn.
At være ridefoged lyder måske ikke af så meget, men Lorenz Tuxen blev hermed øverste verdslige myndighed i Hørsholm Len, som i starten var ganske lille, men efterhånden kom til at omfatte både Hørsholm, Birkerød, Karlebo, Jægersborg, Søllerød og Asminderød foruden øen Ven. Han var både forvalter af godset og amtet, politimester, gård- og skovbestyrer samt fiskemester. Hans stilling understreges også af, at han havde sin embedsbolig i hovedbygningen på det daværende Hørsholm Slot. Lorenz Tuxen beholdt dette hverv indtil 1664, og alt tyder på, at han udførte det til kongehusets tilfredshed.
Men det er som nr står han tæt på København. På dette tidspunkt er Lorenz Tuxen blevet indkaldt til Københavns forsvar med samtlige lenets 350 bønder, men kommer ikke i kamp. Danskerne underskriver enydmygende fredstraktat i Roskilde, og Lorenz Tuxen bliver hjemsendt med sine folk. Men svenskekongen har ikke tænkt sig at overholde sin del af aftalen, så allerede samme sommer går han igen i land påSjælland. Danmark er militært set dårligt forberedt, men dette fornyede overfald udløser en meget stærk forsvarsvilje hos alle, ikke mindst hos Lorenz Tuxen. Han beordres til at bringe dronningens ejendele til København, men skal i øvrigt blive på Hørsholm og tjene Danmarks interesser. Allerede på vejen tilbage bliver han anholdt første gang af svenskerne, og da han bliver sat fri, er slottet besat.
På trods af, at København er belejret både til lands og til vands, lykkes det mindst 21 gange for Lorenz Tuxen at smugle efterretninger ind til byen. Ved en lejlighed får han drukket nogle svenske artillerister så fulde, at én af hans mænd kan fornagle svenskernes kanoner, hvorefter de to smider svenskernes ammunition i en mose. Han plyndrer den svenske konges sekretærs brevkiste, han stjæler densvenske konges livheste og sender dem til København, og han opmåler svenskernes befæstede lejre og sender kortene til København.
Hans dristigste anslag mod svenskerne blev et forsøg på at tage svenskekongen til fange og generobre Kronborg. Det svenske kongepar residerede nemlig på Kronborg, og forsvaret var ganske ringe samtidig med, at danske håndværkere var udskrevet til fæstningsarbejder og dermed kunne færdes frit ud og ind. Sammen med Henrik Gerner og Hans Rostgaard udtænkte og planlagde Lorenz Tuxen dette komplot. Hanfik hjælp af en engelsk oberst Hutchinson, som var hvervet af svenskerne, men ikke mente at skylde dem noget, og han fik lokket en dansk ingeniør Ole Steenvinkel, som var gået i svensk tjeneste, overpå sin side. Måneders forberedelse gik desværre i vasken, da et brev bestemt for København blev opsnappet, og planerne dermed røbet. De fleste af kuplederne blev arresteret, lagt på pinebænken og dødsdømt, herunder Henrik Gerner. Det lykkedes dog Hans Rostgaard at komme til København. Af¨én eller anden grund havde svenskerne ikke rigtigt fattet mistanke til Tuxen, som i første omgang gik fri. Da svenskerne senere kom efter ham på Hørsholm Slot, sprang han i vandet og undslap, men efter at hans plan om at undslippe til København ad søvejen var mislykkedes, overgav han sig frivilligt. Det vistesig da, at svenskerne slet ikke havde mistanke om, at han var delagtig i komplottet. De anklagede ham bare for at spionere og sende efterretninger til København, hvilket jo også var ganske rigtigt! Han blev løsladt efter et par uger, Henrik Gerner efter 4 måneder, og kun Ole Steenvinkel blev henrettet for sin deltagelse i komplottet.
Tuxen opgav dog ikke planen om at komme svenskekongen til livs, og han forsøgte sig endnu en gang med et overfald på kongen, da denne i vogn var på vej fra Helsingør til sin hærlejr udenfor København.Også dette mislykkedes dog, da den svenske vagt var de 12 danske skytter overlegne.
I længden kunne Tuxen ikke gå fri af svenskernes mistanke, og det gik galt, da han forsøgte at hverve og sende rekrutter til København. Tuxen søgte med sin familie at slippe til København på en engelsk fregat, men svenskerne forlangte ham udleveret, og han blev atter sat i land ved Vedbæk. Han havde dog ikke tabt modet, men overtalte nogle af englænderne til at ro sig og sin familie mod København.Efter at være taget ombord på en dansk skude, nåede familien København 31. august 1659. Frem til fjendlighedernes ophør i marts 1660 deltog Tuxen i Københavns forsvar.
Efter hjemkomsten til Hørsholm ledede Lorenz Tuxen i de næste 4 år genopbygningen efter krigen, hvorefter han blev udnævnt til Hofkammerer. Senere blev han yderligere inspektør på Gisselfeld, og han sluttede sin karriere som vicepræsident i hofretten. For sin indsats i krigen fik han tildelt en livsvarig pension.
Hovedkilde: A.P. Tuxen: Lorenz Tuxen 1618-1682, Fra Frederiksborg Amt, Aarbog for 1927, Hillerød 1927.
|
| Person-ID |
I6570 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 1 |
Christine Joostens d. 1678 |
| Ægteskab |
ca. 1655 |
| Alder ved vielsen |
Han: ~ 36 år og 4 måneder - Hun: ??. |
| Børn |
| + | 1. Sophie Amalie Tuxen f. 1658, Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark  d. apr. 1735, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 77 år) | |
| Familie-ID |
F26053 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Barn - Sophie Amalie Tuxen - 1658 - Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark |
 |
 | Død - 1682 - Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark, |
 |
 | Begravelse - 22 mar. 1682 - Skt. Petri kirke, København, Danmark |
 |
|
| |