Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Detlef Reventlow
(1791 - 1851)

Buste af H.V.Bissen.


Andre slægter:

Poul Rosenørn
(1670 - 1737)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr

Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Holmens Kirkebog
Holmens Kirkebog

Holmens blad 139: Død 18.1.1858, bisat 26.1.1859 i Holmens Kirke. “Til Forflyttelse. - d. 11/4 1859 ført til Hundsebye Kirkegaard ved Bandholm”.

NB: Dette er en fejl, idet han blev overført til Horslunde Kirkegaard
   

Christiane af Slesvig-Holsten

Christiane af Slesvig-Holsten

Kvinde 1626 - 1670  (43 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christiane af Slesvig-Holsten 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 15 jul. 1626  Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Bopæl Tybrind Vejlegård Og Lundegård På Fyn Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Titel
    • Grevinde
    Død 1670 
    Søskende 2 søstre 
    Halvsøskende 1 halvbror (Familie til Christian 4, Konge af Danmark og Anne Cathrine af Brandenburg
    Halvsøskende 1 halvsøster (Familie til Christian 4, Konge af Danmark og Vibeke Kruse
    Notater 
    • Christiane Sehested (15. juli 1626 på Haderslevhus – 1670) var datter af kong Christian 4. af Danmark-Norge og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Christiane bar ligesom sin moder og søstre titlen grevinde af Slesvig-Holsten.

      Allerede som tiårig i 1636 blev hun trolovet med Hannibal Sehested. Brylluppet fejredes først 6. november 1642 i København under stor pragtudfoldelse. Hendes ægtefælle var i foråret 1642 udnævnt til statholder i Norge, og parret tog derfor ophold på Akershus.

      Frederik 3. fældede 1651 sin svoger på grund af underslæb, og parret var nu berøvet deres magt og rigdom. Christiane måtte 6. oktober 1651 efter at være kommet fra Norge til København for sit eget vedkommende underskrive en erklæring, der stadfæstede hendes mands afståelse af hans norske godser til kronen.

      I de følgende år opholdt hun sig for det meste i Hamborg, men besøgte dog ofte sin moder på Boller ved Horsens. Hendes stilling var alt andet end glædelig. Efter eget udsagn havde hun aldrig været afholdt af sine søstre. Ulykken forsonede dem ikke, og bitterhed og had synes at have præget hendes stemning. Men heller ikke forholdet til hendes mand var godt. Medens han var på rejser, havde han efterladt hende i yderst dårlige økonomiske omstændigheder i Hamborg. Hun hævnede sig ved at sælge hans gård og møbler og tænkte på at forlade ham, hvad hun dog opgav efter henstilling fra moderen.

      I 1658 vendte hun tilbage til Danmark i anledning af sin moders død, og ligesom sin mand tog hun fra august samme år ophold i svenskekongen Carl Gustavs lejr uden for København. Hendes tanker var her stærkt optagne af ønsket om at få udslettet den krænkelse, der var tilføjet hende ved, at det var forbudt hende og hendes søstre at føre titel af Grevinde af Slesvig og Holsten. Da hendes mand i sommeren 1660 blev taget til nåde af Frederik 3. og hurtig steg til fornyet magt, opnåede hun ganske vist ikke anerkendelse af sin grevindetitel, men i maj 1662 fik hun dog et nyt våben, hvorefter hun skrev sig grevinde.

      Ved skiftet efter sin moder havde hun fået gårdene Tybrind, Vejlegård og Lundegaard. Hun opholdt sig på den sidstnævnte gård på Fyn, da hendes ægtefælle 13. september 1666 døde i Paris. Uden at tage sig synderligt af hans sager førte hun en temmelig ubemærket tilværelse. Hun døde i foråret 1670. Der findes et håndskrevet bind med folkeviser, som skal være samlet af hende.
    Person-ID I6186  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 7 aug. 2019 

    Far AnerChristian 4, Konge af Danmark
              f. 22 maj 1577, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 28 feb. 1648, Rosenborg, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 70 år) 
    Mor AnerKirsten Munk
              f. 6 jul. 1598, Nørlund Slot, Aalborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 19 apr. 1658, Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 59 år) 
    Ægteskab 1615 
    Alder ved vielsen Han: ~ 37 år og 7 måneder - Hun: ~ 16 år og 5 måneder. 
    Familie-ID F28193  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerHannibal Sehested
              f. 1609, Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 13 sep. 1666, Paris, Frankrig Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 57 år) 
    Ægteskab 6 nov. 1642  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Hun: 16 år og 4 måneder - Han: ~ 33 år og 11 måneder. 
    Børn
    +1. Christiane Sophie Sehested
              f. 3 jun. 1644  
              d. 1693 (Alder 48 år)
     
    Familie-ID F31188  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 15 jul. 1626 - Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 6 nov. 1642 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder 2 Billeder