Sidsel Kaas f. 19 jan. 1662 Jomfruens Egede, Faxe, Danmark, d. 1667: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow(1848 - 1916)

* m. Benedicte Ulfsparre Bech (1857-1938)

Andre slægter:

Gotfred von Ahlefeldt(1559 - 1561)

Slotte og Herregårde

fussingo.jpg

Heraldik

Det gamle vaaben.jpg

Gravsten og epitafier

Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:

Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde
år 1535.

Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.

Begge deres kiære børn, som ere:

Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.

E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.

E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom

E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
 E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.

E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.

E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.

E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.

E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.

Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.

E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen

Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.

E: W: = Ærlig og Welbyrdig.

1662 - 1667 (4 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Sidsel Kaas

Køn Kvinde

Fødsel 19 jan. 1662 Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,

Død 1667

Søskende 1 bror

	1. Jens Kaas f. 2 jan. 1644, Gudumlund, Gudum, Aalborg, Danmark d. feb. 1644, Gudumlund, Gudum, Aalborg, Danmark (Alder 0 år)
+	2. Sidsel Kaas f. 19 jan. 1662, Jomfruens Egede, Faxe, Danmark, d. 1667 (Alder 4 år) ▻Vincentz Joachim von Hahn, g. 9 jan. 1662

Halvsøskende 1 halvbror og 2 halvsøstre (Familie til Erich Kaas og Beate Reedtz)

	1. Frederik Kaas d. 1695, Namur, Belgium
	2. Else Kaas d. 1729 ▻Frants Vilhelm V. Folckersam
	3. Edele Kaas f. 1560

Notater

BESIDDELSER: Sparresholm

Person-ID I6108 Reventlow

Sidst ændret 25 jan. 2015

Far	Erich Kaas f. 1611, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark d. 26 jun. 1669 (Alder 58 år)
Mor	Susanne Sparre f. 2 apr. 1624, Bohus, Kungälv, Sverige d. 29 jul. 1650 (Alder 26 år)
Ægteskab	22 maj 1642	Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Alder ved vielsen	Han: ~ 31 år og 5 måneder - Hun: 18 år og 1 måned.
Familie-ID	F28681	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Vincentz Joachim von Hahn
f. 22 dec. 1632
d. 25 jan. 1680 (Alder 47 år)

Ægteskab 9 jan. 1662

Alder ved vielsen Hun: 0 år - Han: 29 år og 1 måned.

Notater

Vincens von Hahn var overhofjægermester hos kongen.
Jens Sparres datterdatter Sidsel Kaas arvede Jomfruens Egede og i 1658 -som 13 årig- ogsaa Sparresholm. Hendes fader Erik Kaas var flyttet til Sparresholm for at styre godset for sin datter.
En dag i juli måned 1661 blev det meddelt Erik Kaas, at der holdt en kongelig jæger nede i gården med forespørgsel , om det passede Erik Kaas at modtage Kongens overhofjægermester hr. Vincent von Hahn. Erik Kaas lod svare, at overhofjægermesteren var velkommen. Lidt efter kørte en kongelig karosse ind i slotsgaarden.
Ved maaltidet førte von Hahn den 16 aarige jomfru Sidsel Kaas til bords. Erik von Hahn var en ca. 30- årig ung og elegant mand. Selskabet bestod foruden af de nævnte, af den unge Peder Grubbe, arvingtil herregaarden Lystrup. Von Hahn viste jomfruen ganske overdreven opmærksomhed. Da Peder Grubbe betragtede jomfruen som sin trolovede, iagttog han von Hahns kurmageri med tiltagende uvilje ! Den følgende morgen kørte overhofjægermesteren mod Vordingborg.
Der gik en maanedstid, så blev man på Sparresholm overrasket ved at se en kongelig løber i rødt liberi med sølvstav i haanden ude på gaardspladsen. Det var et sendebud som meddelte at overhofmarchal von Kørbitz og gehejmeraad Gabel ønskede at hilse på Erik Kaas. To kongelige karosser kørte ind i slotsgaarden, hver forspændt med 4 heste, hver med to løbere foran og hver med to lakajer bagved.
De to hoffolk meddelte, at de var her, for på overhofjægermester von Hahns vegne at begære jomfru Sidsel Kaas haand af jomfruens fader. Erik Kaas var ganske bestyrtet og meddelte herrerne, at jomfruenvar så godt som trolovet til Peder Grubbe, men såfremt jomfruen selv ville foretrække overhofjægermesteren for Peder Grubbe, saa ville Erik Kaas ikke sætte sig imod forbindelsen med von Hahn. Jomfruenblev tilkaldt, men blussende rød takkede hun for den hende tiltænkte ære, men hun kunde ikke give afkald på Peder Grubbe !
Med en bemærkning om, at Erik Kaas nok ville komme til at fortryde, kørte vognene mod Vester Egede. Udfor præstegaarden blev der gjort holdt. Præsten blev - i Kongelig majestæts navn- pålagt , at hanikke måtte vie jomfru Sidsel Kaas til Peder Grubbe, da hans majestæt havde bestemt jomfruen for en anden. Endvidere fik han pålæg om, at lade meddelelsen gaa videre til embedsbrødre i omegnen. To store karosser hver forspændt med 4 heste skramlede ned mod Gisselfeld ad den stejle bakke ved Hesede skov.
En dag i slutningen af september maaned fandt Erik Kaas gaardspladsen opfyldt med fremmede rytter. Det viste sig et være overhofjægermesterens folk, tyve jægere og tjenere, alle bevæbnede. Med Kongenstilladelse kom von Hahn som jomfru Kaas trolovede og havde ret til at indkvartere sig på gaarden med sine folk, indtil hans bryllup med jomfru Kaas havde fundet sted. Efter en heftig ordstrid udfordrede Erik Kaas von Hahn , men denne undslog sig.
Peder Grubbe blev tilkaldt og det endte med at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Von Hahn tilkaldte fire af sine mænd og paalagde dem at give Peder Grubbe en lektion, saa han aldrig ville glemme, hvorledes man bliver behandlet når man fornærmer en man i von Hahns stilling.
Der fandt en mishandling af Peder Grubbe sted i slotsgaarden, hvorefter han i bevidstløs tilstand blev kastet op i en vogn og kørt til Lystrup. Derefter blev Erik Kaas og jomfru Kaas anbragt i hvert sit værelse med vagter udenfor.

Overhofjægermesteren optraadte yderst høfligt overfor jomfruen, selv om hun brugte de heftigste udtryk imod ham. Han søgte at bibringe hende det indtryk, at der intet var at stille op, da Kongen havdebifaldet forbindelsen. Gaardens ridefoged kunne ikke komme i forbindelse med Erik Kaas, hvorfor han samlede godsets bønder og folk og bevæbnede dem med grebe, høtyve, leer mv. for at komme Erik Kaas og jomfruen til hjælp. Von Hahn forklarede dem, at han var der efter Kongens befaling, og at han om fornødent ville tilkalde soldater fra nærmeste garnison. Folkene trak sig tilbage, og von Hahn kunnefortsætte med at spille herre på Sparresholm.
Den 20 januar 1662 -6 md. senere - forlod Erik Kaas Sparresholm sammen med jomfruen, som havde givet sit samtykke. Om Peder Grubbe heder det, at han blev underlig. I 1667 døde Sidsel Kaas. Overhofjægermesteren sad da tilbage med gaardene Sparresholm og Jomfruens Egede.

Børn

+	1. Sophie Amalie von Hahn f. 25 mar. 1664, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 24 mar. 1722 (Alder 57 år)

Familie-ID F34400 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 19 jan. 1662 - Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,
	Barn - Sophie Amalie von Hahn - 25 mar. 1664 - Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland