PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlev Reventlow(1842 - 1908)
Onkel Petit og broderen Fritz
1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.
Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.
Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)
Andre slægter:
Sophie Dorothea Jørgensdatter Bonde(1810 - 1893)
Slotte og Herregårde
Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: Danske Herregårde
Heraldik
Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Gravsten og epitafier
Axel Christian Reventlow
Født tirsdag den 20. marts 1894 i Ærøskøbing. Død søndag den 11. december 1955 i København
|
|
|
1593 - 1663 (69 år)
-
Navn |
Christoffer Urne |
Fødsel |
27 okt. 1593 |
Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
Køn |
Mand |
Død |
27 sep. 1663 |
Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
Begravelse |
4 nov. 1663 |
Nykøbing Falster Kirke, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark |
Notater |
- Christoffer Knudsen Urne (27. oktober 1593 – 27. september 1663 på Nielstrup på Lolland), statholder i Norge, rigskansler.
Han var søn af lensmand Knud Axelsen Urne og Margrethe Eilertsdatter Grubbe og dermed bror til Frederik Knudsen Urne, til Eiler Urne til Rudbjerggaard, landsdommer Axel Knudsen Urne til Rygård, rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup og rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne.
Efter han siden 1605 havde læst på Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Ved sin hjemkomst blev han sekretær i kancelliet, indtil han i 1617 blev rentemester, hvilket han var frem til 1627.
Den 18. juli 1624 blev han gift med Sophie Hansdatter Lindenov (15. november 1608 – 4. september 1652), datter af Hans Johansen Lindenov til Gavnø og Lisbeth Sophie Rantzau. De blev i 1628 forældre til sønnen Christian Urne, senere landsdommer på Fyn.
Han havde allerede fra 1622 havde haft kronens rest af Svendstrup Len (den største del var blevet mageskiftet til Roskilde Kapitel) og blev i 1627 forlenet med Ålholm og fik tilsynet med købstæderne på Lolland og Falster. I 1629 blev han optaget i rigsrådet og blev statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne stilling beholdt han til 1642, da han i stedet fik Tranekær.
Ved begyndelsen af svenskekrigene blev han en af dem, der fik tilsyn med Fyn og Langeland. I 1645 var han en af fredskommissærerne i Brömsebro og fik samme år Dragsholm Len, og i 1646 blev han rigskansler, hvilket han allerede havde fungeret som i 1643 ved Just Høgs fravær som gesandt i Osnabrück.
Han fulgte i 1646 Christian 4. til Norge, var samme år en modstander af landkommissærernes stigende magt og det følgende år medlem af en kommission, der blev nedsat til at afgive betænkning om finansernes tilstand.
Under forhandlingerne om Frederik 3.'s håndfæstning i 1648 blev han regnet blandt dem, der ikke ønskede kongens magt begrænset alt for stærkt; men han blev alligevel i 1658 anset for at høre til den del af rigsrådet, der så med mistillid til kongens enevoldsplaner.
Samme år fik han Lyse Kloster Len i Norge i stedet for Dragsholm, indtil han i 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. På stændermødet i 1660 overgav han 17. oktober adelens krav om dens privilegier til kongen og bar kronen ved arvehyldingen den følgende dag. Dermed var hans politiske rolle dog også udspillet. Han trådte tilbage som rigskansler og døde i 1663.
|
Person-ID |
I6013 |
Reventlow |
Sidst ændret |
22 jan. 2018 |
Far |
Knud Urne, f. 5 dec. 1564, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark d. 2 feb. 1622, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 57 år) |
Mor |
Merete Margrethe Eilersen Grubbe, f. 8 nov. 1568, Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark d. 12 apr. 1654, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 85 år) |
Ægteskab |
15 sep. 1588 |
Aabenraa, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark |
Familie-ID |
F30666 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 27 okt. 1593 - Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
 | Død - 27 sep. 1663 - Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
 | Begravelse - 4 nov. 1663 - Nykøbing Falster Kirke, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
|
-
| |