Portrætter

Slægten Reventlow:

Louise Auguste Pauline Elise von Qualen
(1850 - 1932)



Andre slægter:

Peder Schumacher Griffenfeld
(1635 - 1699)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Exlibris
Exlibris

Spejlmonogram for Lucie-Marie Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)
Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)

    

Grevinde Polly Reventlow 
født comtesse Holck Winterfeldt 
F. den 28de. Octbr. 1799  D. den 3die Juni 1867 
 1. Joh. Brev 4.16 
Hvo som bliver i Kjærlighed 
bliver i Gud 
__________
 
Det gjorde du Moder!
   

Birgitte Thott

Birgitte Thott

Kvinde 1610 - 1662  (51 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Alle    |    PDF

  • Navn Birgitte Thott 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 17 jun. 1610 
    Død 8 apr. 1662 
    Notater 

    • Thott, Birgitte, 1610-62, Oversætterinde, var en Datter af Christen T. til Faarupgaard og Boltinggaard og Sophie Below. Hun fødtes paa Faarupgaard ved Jelling 17. Juni 1610. I 7 Aars Alderen mistede hun sin Fader, men Moderen, der selv var kjendt for Lærdom og Oversættervirksomhed, ledede omhyggelig Børnenes Opdragelse; Søsteren Anne T. var ogsaa en lærd Dame. B. T. tilfredsstillede sin tidlig vakte Kundskabstørst ved paa egen Haand at studere nyere Sprog, Tysk, Engelsk, Fransk og Spansk. 14. Okt. 1632 ægtede hun Otte Gjøe (VI, 85) til Torbenfeld og Thureby (d. 1642) og skal have været en godHusmoder; men hendes barnløse Ægteskab og derefter følgende 20 Aars Enkestand gave hende rig Lejlighed til at følge sine Tilbøjeligheder. Hun samlede et stort Bibliothek, lærte Latin og siden Hebraiskog opdrog sine Broderdøtre, navnlig Sophie og Elisabeth T., som til Dels toge hendes Interesser i Arv. I disse senere Aar begyndte hun sine Oversættelsesarbejder og vandt det store Lærdomsry, som, naturligvis støttet af hendes høje Byrd, bragte hende i Forbindelse med Tidens berømte Mænd. Hun brevvexlede med Ole Worm og Th. Bartholin, og hendes Bøger ledsagedes med Æredigte af lærde i Skokketal, fornemmelig Professorerne ved Sorø Akademi. I Svenskekrigen, da hendes Godser bleve hærgede og udplyndrede, flyttede hun til Sorø og døde der 8. April 1662, hædret med et latinsk Program af Forstanderen, Jørgen Rosenkrantz. I Tidens Aand begyndte hun med at omplante Andagtsbøger fra fremmede Sprog: 1652 Ph. Mornays fra Fransk, 1658 (54?) Biskop Joseph Halls fra Engelsk og flere utrykte, bevaredei Karen Brahes Bibliothek, som er grundet af hendes Svigerinde Anne Gjøe. Det ældste Arbejde fra hendes Haand findes dog i Universitetsbibliotheket, nemlig en haandskreven Oversættelse fra 1636 af des. A. ved den lærde Holger Rosenkrantz under Titelen udgivne tyske Afhandlinger og Breve fra Hertug Albrecht af Preussen, som bleve saa skæbnesvangre for Udgiveren (XIV, 229). Oversættelsen er tilegnet B. T.s Sophie Brahe, Rosenkrantz’ Hustru, egentlig Moster til hendes Mand, som havde staaet i nært Forhold til Rosenkrantz’ Hus. Senere vendte hun sin Opmærksomhed til den klassiske Filosofi og oversatte 1658 Senecas Skrifter i en statelig Foliant, der 1661 efterfulgtes af et Par mindre Arbejder, Epictets Haandbog i den stoiske Filosofi (ved Flavius Arrianus) og Cebetis den Thebaners , en Allegori om Dyder og Laster, alle fra Latin. Hendes Hovedværk, Oversættelsen af Seneca, er ledsaget af Fortaler, som vise, at hun fuldt vel var sig Betydningen af og Vanskelighederne ved det Arbejde bevidst, som hun havde foresat sig. Det var jo i hine Dage allerede en mistænkt Sag at give sig af med hedensk Filosofi, endsige at ville udbrede Kundskab dertil paa Modersmaalet, og hun gjør derfor megetrigtig opmærksom paa, at man vel kan fordømme Senecas hedenske Vildfarelse uden derfor at kaste Vrag paa den nyttige Lærdom, der kan hentes af hans Skrifter. I Tilegnelsen fører hun dernæst et Forsvar for Kvindelærdom, som jo i øvrigt den Gang ingenlunde var ualmindelig, især hos adelige Damer, fra Leonora Christina og nedad. Er Kjønnet, som man mener, skrøbeligt og svagt, saa bliver det i alt Fald ikke bedre ved at holdes i Uvidenhed. Endelig undskylder hun, at hun ofte har maattet omskrive i Steden for at oversætte og ikke saa nøje har kunnet følge sin Originals vanskelige og dybsindige filosofiske Stil. Men paa dette Punkt har B. T. netop sin store Fortjeneste. Medens Arrebo, Bording og andre allerede havde begyndt at uddanne en poetisk Stil i den nye Tids Aand, stod Prosasproget endnulangt tilbage. Ved Siden af Bibeloversættelse, Folke- og Andagtsbøger i Reformationstidens Stil og nogle ældre historiske Skrifter stod Søren Terkelsens ikke særlig vellykkede Oversættelse af Hyrderomanen som det eneste større Forsøg paa at omplante et Renæssanceværk i Prosa. I Behandlingen af egentlig videnskabelige og filosofiske Æmner var Modersmaalet aldrig øvet; her skulde det først af Latinen lære at danne nye Vendinger og Ord for nye Ideer. Det er et smukt Bevis for B. T.s sproglige Kundskab og sproglige Evne saa vel som for hendes Flid og Omhyggelighed, at det tidligste Arbejde af denne Art staar saa højt, som det gjør, baade i Sprogets Renhed og Udtrykkets Klarhed, om det end i Følge sit Æmne næppe kom til direkte at paavirke Sprogudviklingens Gang i videre Kredse. Ligprogram fraSorø Akad. Schønau, Lærde Fruentimmer S. 1377 ff N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., III, 254. 259. J. Paludan.
    Person-ID I5975  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Familie AnerOtte Gøye
              f. 14 feb. 1604, Skjørringe, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 23 apr. 1642 (Alder 38 år) 
    Familie-ID F30170  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Billeder
    thott_birgitte.jpg