| |
 1610 - 1662 (51 år)
|
Search using:
|
 1604 - 1642 (38 år)
| Fødsel |
14 feb. 1604 |
Skjørringe, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark  |
| Død |
23 apr. 1642 |
| |
| Far |
Henrik Gøye
f. 16 jul. 1562, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
| Mor |
Birgitte Axelsdatter Brahe
f. 28 okt. 1576, Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige |
| Gift |
13 aug. 1598 |
Malmö, Skåne, Sverige |
| |
| Familie |
Birgitte Thott
f. 17 jun. 1610 |
| |
-
| Navn |
Birgitte Thott |
| Køn |
Kvinde |
| Fødsel |
17 jun. 1610 |
| Død |
8 apr. 1662 |
| Notater |
Thott, Birgitte, 1610-62, Oversætterinde, var en Datter af Christen T. til Faarupgaard og Boltinggaard og Sophie Below. Hun fødtes paa Faarupgaard ved Jelling 17. Juni 1610. I 7 Aars Alderen mistede hun sin Fader, men Moderen, der selv var kjendt for Lærdom og Oversættervirksomhed, ledede omhyggelig Børnenes Opdragelse; Søsteren Anne T. var ogsaa en lærd Dame. B. T. tilfredsstillede sin tidlig vakte Kundskabstørst ved paa egen Haand at studere nyere Sprog, Tysk, Engelsk, Fransk og Spansk. 14. Okt. 1632 ægtede hun Otte Gjøe (VI, 85) til Torbenfeld og Thureby (d. 1642) og skal have været en godHusmoder; men hendes barnløse Ægteskab og derefter følgende 20 Aars Enkestand gave hende rig Lejlighed til at følge sine Tilbøjeligheder. Hun samlede et stort Bibliothek, lærte Latin og siden Hebraiskog opdrog sine Broderdøtre, navnlig Sophie og Elisabeth T., som til Dels toge hendes Interesser i Arv. I disse senere Aar begyndte hun sine Oversættelsesarbejder og vandt det store Lærdomsry, som, naturligvis støttet af hendes høje Byrd, bragte hende i Forbindelse med Tidens berømte Mænd. Hun brevvexlede med Ole Worm og Th. Bartholin, og hendes Bøger ledsagedes med Æredigte af lærde i Skokketal, fornemmelig Professorerne ved Sorø Akademi. I Svenskekrigen, da hendes Godser bleve hærgede og udplyndrede, flyttede hun til Sorø og døde der 8. April 1662, hædret med et latinsk Program af Forstanderen, Jørgen Rosenkrantz. I Tidens Aand begyndte hun med at omplante Andagtsbøger fra fremmede Sprog: 1652 Ph. Mornays fra Fransk, 1658 (54?) Biskop Joseph Halls fra Engelsk og flere utrykte, bevaredei Karen Brahes Bibliothek, som er grundet af hendes Svigerinde Anne Gjøe. Det ældste Arbejde fra hendes Haand findes dog i Universitetsbibliotheket, nemlig en haandskreven Oversættelse fra 1636 af des. A. ved den lærde Holger Rosenkrantz under Titelen udgivne tyske Afhandlinger og Breve fra Hertug Albrecht af Preussen, som bleve saa skæbnesvangre for Udgiveren (XIV, 229). Oversættelsen er tilegnet B. T.s Sophie Brahe, Rosenkrantz’ Hustru, egentlig Moster til hendes Mand, som havde staaet i nært Forhold til Rosenkrantz’ Hus. Senere vendte hun sin Opmærksomhed til den klassiske Filosofi og oversatte 1658 Senecas Skrifter i en statelig Foliant, der 1661 efterfulgtes af et Par mindre Arbejder, Epictets Haandbog i den stoiske Filosofi (ved Flavius Arrianus) og Cebetis den Thebaners , en Allegori om Dyder og Laster, alle fra Latin. Hendes Hovedværk, Oversættelsen af Seneca, er ledsaget af Fortaler, som vise, at hun fuldt vel var sig Betydningen af og Vanskelighederne ved det Arbejde bevidst, som hun havde foresat sig. Det var jo i hine Dage allerede en mistænkt Sag at give sig af med hedensk Filosofi, endsige at ville udbrede Kundskab dertil paa Modersmaalet, og hun gjør derfor megetrigtig opmærksom paa, at man vel kan fordømme Senecas hedenske Vildfarelse uden derfor at kaste Vrag paa den nyttige Lærdom, der kan hentes af hans Skrifter. I Tilegnelsen fører hun dernæst et Forsvar for Kvindelærdom, som jo i øvrigt den Gang ingenlunde var ualmindelig, især hos adelige Damer, fra Leonora Christina og nedad. Er Kjønnet, som man mener, skrøbeligt og svagt, saa bliver det i alt Fald ikke bedre ved at holdes i Uvidenhed. Endelig undskylder hun, at hun ofte har maattet omskrive i Steden for at oversætte og ikke saa nøje har kunnet følge sin Originals vanskelige og dybsindige filosofiske Stil. Men paa dette Punkt har B. T. netop sin store Fortjeneste. Medens Arrebo, Bording og andre allerede havde begyndt at uddanne en poetisk Stil i den nye Tids Aand, stod Prosasproget endnulangt tilbage. Ved Siden af Bibeloversættelse, Folke- og Andagtsbøger i Reformationstidens Stil og nogle ældre historiske Skrifter stod Søren Terkelsens ikke særlig vellykkede Oversættelse af Hyrderomanen som det eneste større Forsøg paa at omplante et Renæssanceværk i Prosa. I Behandlingen af egentlig videnskabelige og filosofiske Æmner var Modersmaalet aldrig øvet; her skulde det først af Latinen lære at danne nye Vendinger og Ord for nye Ideer. Det er et smukt Bevis for B. T.s sproglige Kundskab og sproglige Evne saa vel som for hendes Flid og Omhyggelighed, at det tidligste Arbejde af denne Art staar saa højt, som det gjør, baade i Sprogets Renhed og Udtrykkets Klarhed, om det end i Følge sit Æmne næppe kom til direkte at paavirke Sprogudviklingens Gang i videre Kredse. Ligprogram fraSorø Akad. Schønau, Lærde Fruentimmer S. 1377 ff N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., III, 254. 259. J. Paludan.
|
| Person-ID |
I5975 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie |
 Otte Gøye
f. 14 feb. 1604, Skjørringe, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark
d. 23 apr. 1642 (Alder 38 år) |
| Familie-ID |
F30170 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
|
