| |
 1609 - 1650 (40 år)
-
| Navn |
Josias Rantzau |
| Fødsel |
18 okt. 1609 |
Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
|
| Family Line |
VI. Linjen Breitenburg |
| Kilde |
|
| Titel |
|
| Død |
14 sep. 1650 |
Paris, Frankrig |
| Notater |
Rantzau, Josias, 1609-50, fransk Marechal, Søn af Breide R. til Bothkamp og Øllegaard Sophie v. Qualen, født 18. Okt. 1609, tjente allerede i sin tidligste Ungdom i Prinsen af Oraniens Livvagt, hvorefter han gik i Christian IV's Tjeneste, var saa en kort Tid ansat ved et svensk Regiment, som han forlod for at tjene Kejseren. Snart efter træffes han igjen paa svensk Side og udviste ved forskjelligeLejligheder saa stor Tapperhed og Krigerdygtighed, at han efter Slaget ved Pfaffenhofen (1633), hvor han anførte de svenske Bagtropper, avancerede til Generalmajor. 1635 tilbød han sin Tjeneste til Kongen af Frankrig, der meget snart gjorde ham til Oberst. Ved Pariser-Hoffet vakte den tapre, belevne og udmærket smukke unge Mand stor Opsigt ved sin blonde Skjønhed, der endog skal have faldet mere iDronningens Smag, end godt var. Men hans egentlige Tumleplads var i Felten, og her kommanderede han snart i Franche-Comté, snart ved Rhinen og ved den flanderske Grænse, altid med glimrende Tapperhedog oftest med godt Resultat; imidlertid synes dette dog snarere at skyldes hans ubændige Mod og hensynsløse Gaaen paa end virkelig Feltherrekunst. 2 Gange blev han tagen til Fange: af Spanierne ved Honnecourt (1642) og Aaret efter af de kejserlige ved Tuttlingen; men begge Gange kom han snart igjen paa fri Fod og fortsatte sit Krigerliv med samme Held som forhen og udnævntes endelig 1645 til Marechal af Frankrig, en for en Udlænding sjælden Ære. Senere blev han Gouvernør over den 1646 erobrede Fæstning Diinkerken. Under Frondens Uroligheder blev han paa Mazarins Foranstaltning sat i Fængsel, men frikjendtes og døde snart efter i Paris, 14. Sept. 1650, knap 41 Aar gammel.
R. er en af de æventyrligste Skikkelser fra Trediveaarskrigens Tid. Han var fra Naturens Haand udrustet med herlige Legems-og Aandsegenskaber; en samtidig kalder ham den smukkeste og tapreste Adelsmand, som nogen Sinde har været til, og lægger til, at naar man saa ham, skulde man sige, at han var født til at befale. Hans Vaabenfærdighed var glimrende og hans Held saa paafaldende, at Sagnet vil forklare det ved, at han paa sit Sværdfæste bar et Stykke fortryllet Guld. Desuagtet skal han have haft 60 Saar paa sit Legeme, og sikkert er det i hvert Fald, at af de Lemmer, han fra Fødselen havde 2 af, havde han ved sin Død kun ét, saaledes som man ogsaa ser ham fremstillet paa det af en fransk Maler i det 19. Aarhundrede udførte Fantasiportræt. Bekjendt er den franske Gravskrift over ham, der begynder med disse Linjer:
Du corps du grand Rantzau tu n'as qu'une des parts, l'autre moitié resta sur les plaines de Mars.
Han talte de vigtigste evropæiske Sprog med Lethed og var fremragende som Ingeniør. Men hans Karakter var ikke tiltalende; troløs, heftig og spodsk var han lige saa ubehagelig mod Ven som mod Fjende;hengiven til Udsvævelser, især til Drik, forkortede han sit Liv. Ved sin Ødselhed satte han sit Fædrenegods Bothkamp i Holsten over Styr samt den store Medgift, han fik med sin Hustru, Helvig Margrethe Elisabeth Rantzau, en Datter af hans Faders Fætter, ovfr. anførte Gert R. Begge Ægtefæller antoge Katholicismen, og efter R.s Død stiftede den barnløse Enke Jomfru Maries Bebudelsesorden i Paris, men forlod snart Frankrig og oprettede 1666 et Kloster, Bethlehem, i Hildesheim, hvor hun levede som Abbedisse til sin Død 1706.
______________________________________
Josias Rantzau, Herr auf Bothkamp, (* 18. Oktober 1609 auf Gut Bothkamp b. Kiel ; †14. September 1650 in Paris ) war ein deutscher Heerführer, Marschall von Frankreich und eine der abenteuerlichsten Gestalten des Dreissigjährigen deutschen und gleichzeitigen spanisch-niederländischen Krieges. Er soll nach und nach 60 Wunden davongetragen haben, verlor ein Auge, ein Ohr, einen Arm und ein Bein.
Josias wurde als Enkel von Paul, dem jüngeren Sohn des Johann , auf Gut Bothkamp bei Kiel geboren und war vermählt mit der jüngsten Tochter des dänischen Statthalters Gerhard , Hedwig Margarethe Elisabeth. Beide Gatten traten in Frankreich zur katholischen Kirche über, das holsteinische Stammgut ging im Konkurs verloren, und die Ehe blieb kinderlos.
In früher Jugend diente er unter dem Prinzen Moritz von Oranien und unter König Christian IV. von Dänemark , dann bei den Schweden, den Kaiserlichen und wieder bei den Schweden bis er 1635 in französische Dienste trat und am Pariser Hofe durch seine blonde Schönheit auffiel. Er kommandierte bald in der Franche-Comté , bald am Rhein und an der flandrischen Grenze; scheint aber im ganzen mehr eine ungestüme und vielfach erfolgreiche Tapferkeit, als wirkliche Feldherrnkunst besessen zu haben.
Bei Honnecourt , am 18. Mai 1642 , wurde er von den Spaniern und bei Tuttlingen , am 28. November 1643 , von den Kaiserlichen gefangengenommen, am 30. Juni 1645 zum Marschall von Frankreich und zum Gouverneur der 1646 eroberten Festung Dünkirchen ernannt. Während der Unruhen der Fronde wurde er auf Mazarins Veranlassung in der Bastille gefangen gesetzt, aber freigesprochen und starb kurz darauf inParis.
|
| Person-ID |
I5592 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 18 okt. 1609 - Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
 | Død - 14 sep. 1650 - Paris, Frankrig |
|
|
| Kort forklaring |
 : Adresse
 : Beliggenhed
 : By
 : Sogn
 : Amt/Region
 : Land
 : Ikke indstillet |
-
|
.jpg "Reventlow, Ditlev 1712-1783")
