Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Catharina Malvine Louise Reventlow
(1847 - 1919)



Andre slægter:

Joachim Godske Moltke
(1746 - 1818)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Det gamle vaaben.jpg
Det gamle vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Claus Daa

Claus Daa

Mand 1579 - 1641  (61 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  •      
    Navn Claus Daa 
    Køn Mand 
    Fødsel 19 sep. 1579  Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Bopæl Holmegård, Borreby, Fravdegård og Bonderup 
    Titel
    • 1630 Rigsadmiral, 1640 Admiral for flåden
    Død 30 mar. 1641  Fraugdegård, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse 21 apr. 1641  Herlufmagle Kirke, Næstved, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse
    • 1606 Lensmand Skivehus, 1613 Lensmand Tronheim, 1620 Lensmand Vestervig, 1624 Lensmand Dragsholm
    1606 - Skive, Viborg, Danmark, Skivehus  Find alle personer med begivenheder på dette sted - Lensmand over Skivehus len
    1613 - Trondheim, Trondelag, Norge,  Find alle personer med begivenheder på dette sted - Lensmand over Trondheims len
    1620 - Vestervig, Thy, Danmark  Find alle personer med begivenheder på dette sted - Lensmand over Vestervig len
    1624 - Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark  Find alle personer med begivenheder på dette sted - Lensmand over Dragsholm len
    Søskende 3 søstre 
    Notater 
    • BESIDDELSER: Hverringe

      Claus Daa til Raunstrup, Holmegård, Borreby, Fraudegård og Højstrup studerede 1891-96 udenlands.

      Han deltog i Chr. 4s kroning 1596. 1600-04 var han hofjunker. Han var løjtnant og ritmester under Kalmarkrigen. Fra 1613-41 var han lensmand i Norge, Vestervig og Dragsholm. 1625 var han rigsråd og krigskommissarius.

      1638 blev han takseret til 3600 tdr. hartkorn, så han var rig.

    • En af Daa-slægtens mest betydningsfulde ejere af Ravnstrup var Claus Daa, der var søn af Oluf Daa og Dorthe Friis. Denne Claus Daa overtog Ravnstrup i 1600 og blev i sin levetid meget rig på herregårde, idet han også besad Holmegaard, Borreby og Fraugdegaard. Ravnstrup forøgede Claus Daa betragteligt, og han erhvervede desuden Herlufmagle kirke, hvor han fik opført et hvælvet kapel. Med to ægteskaber i bagagen var det en stor børneflok, som han efterlod sig ved sin død i 1641. Den store arv efter den godsrige herre blev derfor spredt på mange hænder.


    • Daa, som fødtes på faderens gård Ravnstrup på Sjælland, blev sat i Sorø skole og derefter i en alder af 12 år sendt til udlandet, hvor han især opholdt sig en længere tid i Geneve. Han kom hjem til Christian IV's kroning i 1596, men rejste det følgende år på ny til Schweiz og Frankrig og kom først hjem i 1599.

      Fra 1600-03 var han hofsinde hos kongen. I 1606 blev han lensmand på Skivehus og 1609 løjtnant ved den røde fane af den jyske rostjeneste. Som sådan deltog han med hæder i Kalmarkrigen og blev udnævnt til ritmester. 1613 ombyttede han Skivehus med Trondhjems Len, dette atter 1620 med Vestervig Len og dette igen 1624 med Dragsholm Len.

      I samme år var han en af kommissærerne, der skulle undersøge, hvor meget kronens bønder på Sjælland kunne give i erstatning for hoveriets afløsning. 1625 blev han medlem af rigsrådet. 1626 var han krigskommissær i Tyskland og sendebud til fredsmødet i Brunsvig, men i august måtte han på grund af sygdom forlade Tyskland; også 1627 hindrede svagelighed ham i at efterkomme kongens ønske om på ny at komme til krigsskuepladsen.

      Trods disse tillidshverv synes han ved flere lejligheder som medlem af rigsrådet at være trådt i bestemt modsætning til kongens politik. Han hævdede således 1628 enhver enkelt adelsmands ret til at give sit samtykke til kontributioner, og i 1630 synes han at have været en af talsmændene inden for rigsrådet for at opfordre kongen til forlig med Hamborg, i alt fald overbragte han sammen med Christian Thomesen Sehested kongen en skrivelse i denne retning.

      Ikke desto mindre blev han netop på denne tid af kongen udnævnt til rigsadmiral og aflagde ed som sådan 25. juli; således blev det hans sag under kongen som højstkommanderende at føre den flåde, der 6. august lettede fra København for at angribe den hamborgske flåde, der blokerede Glückstadt. Det var kongens hensigt ved et hurtigt angreb at splitte sine modstandere, men storme opholdt flåden, således at Hamborg fik tid til at sætte sig i bedre forsvarsstand.

      4. september begyndte på Elben en fire dages heftig kanonade; resultatet blev, at den hamborgske flåde dreves tilbage, og blokaden af Glückstadt hævedes; men kongen var ikke fornøjet med Daas holdning, han bebrejdede ham skarpt hans vaklen og antydede, at hans stemning mod krigen med Hamborg havde påvirket hans adfærd. Det bør dog bemærkes, at Daa ikke havde haft nogen fordannelse til sin stilling som rigsadmiral.

      I 1631 sendtes han sammen med Frederik Günther som gesandt til Haag. Han skulde dels søge at mægle fred mellem Generalstaterne og Spanien, dels forhandle med en engelsk gesandt om fornyelse af forbundet med England og om udbetaling af subsidier. Daa optrådte med megen pragt og havde 6 kongelige drabanter om sig foruden et stort følge, men denne pragt synes kun at have fremkaldt ironisk spot, og sendelsen førte ikke til noget resultat. Derimod fik han selv en guldkæde til værdi af 1800 gylden.

      I 1632 var han sendebud ved landdagen i Rendsborg, blev 1633 ridder og fungerede flere gange ved de norske herredage. Af hans godser kan nævnes Borreby og Holmegaard på Sjælland, Fraugdegård på Fyn og Bonderup i Jylland. Han opførte hovedgården på Holmegaard 1635. Han havde 22. april 1604 ægtet Dorthe Henriksdatter Below; efter hendes død 1609 ægtede han 2. maj 1613 Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg.

    Person-ID I5323  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 25 jun. 2016 

    Far AnerOluf Daa
              f. 19 dec. 1547, Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 21 jan. 1600, Tjele, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 52 år) 
    Mor AnerDorte Henriksdatter Friis
              f. 18 apr. 1543, Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 jul. 1618, Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 75 år) 
    Ægteskab 3 jan. 1576  Køge, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 28 år og 1 måned - Hun: 32 år og 9 måneder. 
    Familie-ID F26619  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Dorthe Henriksdatter Below
              f. 21 jul. 1588, Spøttrup, Skive, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 9 dec. 1609, Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 21 år) 
    Ægteskab 22 apr. 1604  Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 24 år og 7 måneder - Hun: 15 år og 9 måneder
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F26996  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Familie 2 AnerIngeborg Valdemarsdatter Parsberg
              f. 1593, Bonderup, Næstved, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 10 apr. 1641, Fraugdegård, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 48 år) 
    Ægteskab 2 maj 1613  Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 33 år og 8 måneder - Hun: ~ 20 år og 5 måneder. 
    Børn
    +1. Dorthe Clausdatter Daa
              f. 14 jul. 1617  
              d. 28 maj 1675 (Alder 57 år)
     
    Familie-ID F27408  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 19 sep. 1579 - Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 22 apr. 1604 - Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Lensmand over Skivehus len - 1606 - Skive, Viborg, Danmark, Skivehus Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Oluf Daa - 11 jun. 1606 - Spøttrup, Skive, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Lensmand over Trondheims len - 1613 - Trondheim, Trondelag, Norge, Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 2 maj 1613 - Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Lensmand over Vestervig len - 1620 - Vestervig, Thy, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Lensmand over Dragsholm len - 1624 - Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 30 mar. 1641 - Fraugdegård, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - 21 apr. 1641 - Herlufmagle Kirke, Næstved, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder 2 Billeder