Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.
Hr. Otto var 1260 Ridder, da han i Wismar beseglede til Vitterlighed for Fyrst Johan og hans Sønner Henrik og Albert, bekræftede 1261 i Wismar det af Fyrst Johan og hans Søn til Lybekkerne udstedte Forleningsbrev paa Toldfriheden i deres Lande; 1263 i Wismar atter til Vitterlighed for Fyrst Johan, 1266 Vidne ved Fyrst Henriks Benaadningsbrev til Staden Wismar, bekræftede i 1273 i Güstrow et af Fyrst Nicolaus af Werle udstedt Brev; var under Fyrst Henriks (Hierosolymitanus) Pilgrimsfærd og mangeaarige Fangenskab i Kairo Formynderskabsraad for dennes Gemalinde Fyrstinde Anastasia og umyndige Sønner, var 1277 i Wismar til Vitterlighed for Fyrstinden og Brødrene Nikolaus og Johan af Meklenborg; 1279 Vidne for Provst Johan af Sonnenkamp ; 1283 (13 Juni) Medlover i Rostock for Landefreden mellem Hertug Johan af Sachsen-Lauenburg o. a. Fyrsterne i de vendiske Østersølande (Otto de Reventlo); senest 1284 i Wismar Vidne ved et af Klostret i Doberan til Fyrsterne Johan og Henrik udstedt Afhændelsesbrev.