Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sophia Reventlow
(1693 - 1743)

Medalje fra 1721 med dronning Anna Sophia på bagsiden og kong Frederik IV på forsiden. Kilde: Georg Galster: Danske og Norske Madailler og Jetons ca 1533-ca 1788 Medaillør: Peter Berg


Andre slægter:

Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen
(1817 - 1906)



Slotte og Herregårde


Vallø
Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.


Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Uden Dyd Ingen Fryd



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Tycho Brahe

Tycho Brahe

Mand 1547 - 1601  (54 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Tycho Brahe 
    Fødsel 23 jan. 1547  Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Titel Astronom 1576 Forlenet Med Ven 1597 Forlod Danmark 
    Død 24 okt. 1601  Prag, Tjekkiet Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Tein Kirke, Prag, Tjekkiet Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601.

      Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.

      Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her byggede han i 1580 slottet Uranienborg og fire år senere observatoriet Stjerneborg.

      Efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han forlod Danmark. Han rejste til Prag og levede her som kejserlig astronom, til sindød i 1601.

      Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe oghans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup.
      Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men istedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer. I 1570 døde faderen,og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark.
      Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog hanigen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg.
      Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (fx passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønderog behandlede dem generelt dårligt).Efter Christian IV i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikkengik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterde han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag. Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand tilat finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.


      ____________________

      Three years after the death of Copernicus, one of the greatest observational astronomers was born in Copenhagen. His name was Tycho Brahe. His interest in Astronomy was decided at the age of fourteenwhen he observed a partial eclipse of the sun which had been predicted by contemporary astronomers. In 1572, as a student at the University of Copenhagen, he observed the sudden appearance of a very bright star, probably a supernova. Brahe was able to prove, using his own observations, that the supernova had to lie a long way outside the solar system. Such a phenomenon was unthinkable in the ancients' understanding of the heavens, which were supposed to be fixed for ever in a system of perfect harmony, and Brahe's fame began to spread. In 1575 the King of Danmark gave him the island of Hven, which is within sight of Hamlet's Elsinore, with sufficient funds to establish the most advance astronomical observatory of its day. Without a telescope (which was to be invented only after his death)he accumulated the most comprehensive and wonderfully accurate measurements that the world had ever seen.

      Brahe seems to have been quarrelsome, opinionated and conceited. During his student days, he lost his nose in a duel and wore a gold and silver replacement for the rest of his life. During his very productive time in Hven, he was a tyrannical dictator to his tenants, and the subject of a petition to the King who had recently succeeded to the throne. This king was less inclined to put up with Brahe's offensive ways than had been his father, and thelatter left Hven for good in . He moved to Prague, under the protection of Rudolph II, the king of Bohemia. Soon after the young Johannes Kepler joined him and the course of science was changed forever. Initially he was not keen on sharing his observations with this young competitor, and it was only after Brahe's death, and a threatened lawsuit that Kepler, was able to obtain access to the full range of Brahe's wonderful measurements. Brahe finally succumbed to his over-indulgence in food and drink by contracting a urinary infection, from which he expired.

      Interestingly, Brahe did not believe in the Copernican system. The phenomenon of "parallax" occurs when you line up your finger with an object across the room; then when you move your head to right orleft, your finger appears to move relative to the object. In a similar way, if the earth orbited the sun, Brahe argued that the apparent position of nearer stars should change relative to that of thedistant ones. His observations showed no such change. Accordingly he believed in a system in which the planets moved around the sun; however, both sun and planets were considered to orbit the stationary earth. This system had the advantage that it avoided the problems associated with a spinning earth. This system is mathematically very close to the Copernican but avoids the problems associated with aspinning earth.
    Person-ID I4286  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far Otto Brahe,   f. 11 nov. 1518, Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 18 jun. 1571, Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 52 år) 
    Mor Beate Clausdatter Bille,   f. 8 jun. 1526, Skarhult, Malmöhus, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 18 okt. 1605, Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 79 år) 
    Familie-ID F33163  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Kirstine Barbara Jørgensdatter,   f. ca. 1549   d. 1604, Prag, Tjekkiet Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 55 år) 
    Ægteskab ca. 1571 
    Type: Not Married 
    Børn 
     1. Otte Brahe,   f. ca. 1571
     2. Kirstine Brahe,   f. 21 nov. 1573   d. 3 nov. 1576 (Alder 2 år)
     3. Magdelene Brahe,   f. 1574   d. eft. 1614 (Alder > 41 år)
     4. Elizabeth Brahe,   f. ca. 1577   d. 1613, Regensburg, Bayern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 36 år)
     5. Claus Brahe,   f. 11 feb. 1577   d. 17 feb. 1577, Väsby Kirke, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 0 år)
     6. Sophie Brahe,   f. 13 sep. 1578   d. eft. 1642 (Alder > 65 år)
     7. Sidsel Brahe,   f. ca. 1579   d. eft. 23 maj 1614, Krakow, Polen Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder > 35 år)
    +8. Tyge Brahe,   f. 7 okt. 1581   d. 2 sep. 1627 (Alder 45 år)
     9. Jørgen Brahe,   f. 1583   d. 1640, Křivoklát (ty: Pürglitz), Tjekkiet Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 57 år)
    Familie-ID F27884  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 26 mar. 2018 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 23 jan. 1547 - Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 24 okt. 1601 - Prag, Tjekkiet Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Tein Kirke, Prag, Tjekkiet Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    brahe_tycho7.jpg
    brahe_tycho7.jpg
    brahe_tycho6.jpg
    brahe_tycho6.jpg
    brahe_tycho5.jpg
    brahe_tycho5.jpg
    brahe_tycho3.jpg
    brahe_tycho3.jpg
    brahe_tycho2.jpg
    brahe_tycho2.jpg
    brahe_tycho1.jpg
    brahe_tycho1.jpg
    brahe_tycho.jpg
    brahe_tycho.jpg
    Tycho_Brahe_2.jpg
    Tycho_Brahe_2.jpg