PortrætterSlægten Reventlow:
 Malvina Caroline Charlotte Eduarda Reventlow(1851 - 1914)
Andre slægter:
 Charlotte Sophie Bernstorff(1682 - 1732)
Slotte og Herregårde
 Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx
Heraldik
 Adelspatent 1673
Våbentegning på Adelspatentet
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)") Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)
Herunder hviler støvet af
HILDA BENEDICTE REVENTLOW
Født den 12. september 1870
Død den 14. september 1870
og af hendes lille broder
født og død den 29. November 1871
Børn af Lensgreve
FERDINAND REVENTLOW
og hans hustru
BENEDICTE født REVENTLOW
Urandsagelige ere dine veie, o Gud.
.
|
|
|
| |
 1535 - 1594 (59 år)
-
| Navn |
Niels Kaas |
| Fødsel |
1535 |
Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Rigsråd Kansler |
| Død |
28 jun. 1594 |
| Begravelse |
Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark |
| Notater |
- Rigsråd og kansler.
En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindreårighed. Ugift.
Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og præstegaard. Taarupgaard gik efter hans død over til brodersønnen Gjord Kaas.
Gravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke:
Epitaph.
Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniæ Cancellarii et Senatoris.
Herunder forvares hans Legeme, hvis sjæl hviler i Guds Haans den ædle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttænkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 år her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige øvelser berømmelig havde forfremmet, er siden, af Høylovl.Kong Frederich den Anden til øverst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre høyvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian denFjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte høye Bestallinger sig et høylovligt berømmeligt og ævigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glædelig Opstandelse til det ævige Livs ærefulde Fuldkommenhed.
Marm. dan. VL. p. 199)
Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til København hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studeredederefter i Frankfurt an der Oder og i Löwen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsråd, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme år forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard.
_________________________
Niels Kaas
Kansler. f. 1534 på Staarupgård ved Skive, d. 29.6.1594, søn af Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård og hustru Anna Bjørnsdatter Bjørn.
I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i København, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretær i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' død dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnævnt 1573, tillige øverste leder af Københavns Universitet s.m. to andre rigsråder, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's død 1588.
Virkede som kansler særlig inden for kirke- og skolevæsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en række grænsemøder med svenskerne i årene 1572-91, gennemførte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optrådte indadtil som mægleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede Københavns Universitet det første professorat i historie og støttede tidens største videnskabsmand Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke.
Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjælland 1588.
________________________
Niels Kaas (1535-94) var leder af den rigsrådsregering, som da Frederik II døde på Antvorskov 4/2 1588 overtog styret, fordi sønnen Christian IV først blev 11 år ugen efter faderens død. Kaas var blevet kongens kansler i 1570 lige før Den nordiske syvårskrig sluttede. Han afløste Johan Friis.
Niels Kaas overtog først i 1573 officielt embedet som kansler. Han var en lærd mand, som i modsætning til forgængeren Johan Friis og rigshofmesteren Peder Oxe ikke var så standsbevidst. Og han var heller ikke ude på at opnå personlige fordele, herunder at rage gods til sig. Rentemester blev Christoffer Valkendorf. Formynderregeringen styrede Danmark og Norge klogt, holdt fred med alle naboer, sparede op frem for at sætte en masse i værk, udbyggede flåden, og Niels Kaas har ry for at være ærlig, loyal og af høj moral. Han var titulær ærkedegn i Roskilde, så her fik han noget af sin løn. Han døde i 1594, 69 år gammel.
|
| Person-ID |
I4115 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
8 jun. 2016 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 1535 - Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark |
 |
 | Begravelse - - Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark |
|
|
-
| |
