Niels Jacobsen

1556 - 1624  (67 år)

• Billeder

  Niels Jacobsen

  
  

• Navn	Niels Jacobsen
  Fødsel	29 jul. 1556	Simested, Vokslev, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	1619	Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
  	Borgmester i Randers
  Død	5 apr. 1624	Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
  Notater	Niels Jepsen, som lod sig kalde Niels Jakobsen. Han blev født 29. juli (Sct. Olaj dag) 1556 i Simested by og sogn i Rinds herred, søn af Jep Mogensen og hustru Karine Nielsdatter (l). Gik i Aalborg Skole i 4 år, og i Ribe Skole 3 år, dernæst i dansk Skole 2 år. 1581 blev han Foged hos Mandrup Parsberg på Hagsholm, 1585 blev han hans Skriver over Århusgård og Len, 1589 Slotsskriver over Skanderborg Len og Bygholm Len. Fra 1589 var Niels Jacobsen slotsskriver på Skanderborg og fra senest 1592 bosat i Nygaard i Dover sogn. 1595-96 flyttede han til Randers, hvor han blev en rig købmand, rådmand 1604 og borgmester 1619. Niels Han - borgmester Niels Jacobsen - døde 10. juni 1624 i Randers i hans 68. år (2). Han blev - ifølge sine egne optegnelser - gift første gang 26. maj 1592 i Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg med den adelige Margrethe Christoffersdatter (Udsen), datter af Christoffer Lauridsen (Udsen) til Overgaard i Ø. Lisbjerg herred og hustru Margrethe Lauridsdatter Vestenie. Margrethe Christoffersdatter (Udsen) døde 14. april 1595 i Nygaard og blev begravet foran alteret i Dover Kirke; hendes store portrætligsten findes endnu i kirken (3). Derefter blev Niels Jacobsen gift 2. gang 3. oktober 1596 i Randers med enken Maren Pedersdatter. - Hun var blevet gift 1. gang 1592 med enkemand Søren Hofmann, borgmester i Randers, død 31. marts 1595. Søren Hofmann, der døde barnløs, og som tidligere havde været gift med Anne Jensdatter, død 1590, var søn af borgmester Jep Hofmann, død 1570, og hustru Anne Sørensdatter, død 1560. Maren Pedersdatter blev født 12. oktober 1575 i Randers, datter af Peder Lassen (4), senere borgmester, og hustru Mette Andersdatter. Maren Pedersdatter døde 22. eller 25. februar 1635 i Randers, 59 år gl. (5) Børn Niels Jacobsen fik i sit 1. ægteskab 3 døtre, der alle døde og ligger begravet hos moderen i Dover, samt 9 børn af 2. ægteskab, 6 døtre og 3 sønner, hvoraf kun 1 datter døde som barn (6): Af 1. ægteskab: 1. Karine Nielsdatter, født 1593-94, død 1594. 2. Margrethe Nielsdatter, født 1594-95, død 1595. 3. Dorthe Nielsdatter (vist tvilling med 2), født 1594-95, død 1596. Af 2. ægteskab: 4. Margrethe Nielsdatter, 1597-1602. 5. Karine Nielsdatter, 1 599-1675 (7). Gift 1. gang 1621 med Axel Christensen (Aand), død ca. 1627, forvalter på Dronningborg. Gift 2. gang ca. 1628 med Jesper Lauridsen, død 1659, borgmester Randers. 6. Søren Nielsen Hofmann (Hoffmand), 1600-1649, dr. med. i Randers (8). Gift 1639 med sit næstsøskendebarn Gertrud Pedersdatter, død 1658, datter af provsten, mag. Peder Tøgersen, sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, og hustru Anne Poulsdatter. - Gertruds farfar Tøger Lassen var bror til Sørens farfar Peder Lassen. 7. Anne Nielsdatter, født 1601, ane 1.177. 8. Margrethe Nielsdatter, 1602-1676. Gift 1630 med Egidius (Gjøde) Jensen, død 1656, dr. med. i Randers, søn af biskop Jens Gjødesen i Århus. 9. Jacob Nielsen, 1604-1664, kaptajn og ejer af herregården Ristrup. Gift 1634 med Cathrine v. Andersen. 10. Peder (Nielsen) Lassen, 1606-1631, kendt jurist og legatstifter (9). Gift 1661 med Magdalene Pedersdatter, ca. 1637-1707, datter af rådmand Peder Pedersen (Ridermand) i København og hustru Agnete Svendsdatter. 11. Mette Nielsdatter, kaldet Andersdatter (efter mormoderen), 1609-1687, gift 1640 med Niels Benzon, 1609-1674, dr. med. og ejer af herregården Vaar. 12. Maren Nielsdatter, 1611-1687, ugift og bosat i Randers. Niels Jacobsen I en bog, som Niels Jacobsen fik foræret 1609, nedskrev han sin såkaldte stambog med selvbiografiske notater. - Han voksede op hjemme i Simested, men på grund af moderens sygdom og død 1566, opholdt han sig 1½ år hos moderens morbrors søn - og fostersøn - Anders Jensen i Rold, hvorfra faderen i 1566 satte ham i latinskolen i Aalborg. Efter 4 års forløb blev han på foranledning af sin morbror søn Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, flyttet fra Aalborg til Ribe, hvor lensmanden Erik Lykkes fru Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) i 4 år skænkede ham kost og logi på slottet; her i Ribe gik han i latinskole i 2½ år og i skriveskole 1½ år. - I 1574 blev han antaget som Erik Lykkes egen skriverdreng, men kom 1575 i tjeneste som skriver på Antvorskov Kloster og senere Sorø Kloster, hvor han var til 1577. 1577-80 var han i tjeneste hos slotsskriver Christen Jensen på det jyske Hald, hvor Niels Joensen (Vifferf) da var lensmand. - 1580-81 var Niels Jacobsen i Randers, hvor han under borgmester og hospitalsforstander Peder Pedersen havde dele af regnskabet for hospitalet. Fra 1581 til 1595-96 var han i tjeneste hos Manderup Parsberg til Hagsholm, først som ridefoged ved godset 1581-85, derpå som skriver ved Arhusgaard, hvor Parsberg var lensmand, samt fra 1589 i 4 år slotsskriver på Skanderborg og regnskabsskriver over stiftets og kirkernes rettigheder i Skanderborg og Bygholm len. Fra senest 1592, da han blev gift, boede Niels Jacobsen på Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg, hvor han 25. juni 1593 (10) bevilgedes frihed for at svare landgilde og gøre ægt og arbejde. - Til kirken i Dover, hvor hans første kone og 3 børn ligger begravet foran alteret, skænkede Niels Jacobsen i Nygaard, slotsskriver på Skanderborg, og hustru Margrethe Christoffersdatter juleaften 1592 to store malm-alterstager, hvorpå parrets navne endnu ses (11). Efter sin første kones død flyttede han senest 1596-97 til Randers, hvor han fik borgerskab 1597 (12) og året efter nævnes som kæmner eller bysæde. Allerede 1598 (13) var Niels Jacobsen den største skatteyder i Randers, med 180 mk. - Hans hovedejendom, hvor han boede fra giftermålet 1596 til efter 1610, var det nuv. Løveapotek, Torvegade 12, matr. nr. 345 (14), hvor han sammenbyggede to gamle gavlhuse; men ved sin død boede han i stenhuset på hjørnet af Torvegade og Rådhusstræde. I 1599 (15) erhvervede han hele området mellem Kirkegade, V. Kirkestræde og St. Voldgade lige vest Skt. Mortens Kirke. - På hjørnet af Kirkegade og St. Voldgade opførte han en stor 2 etagers bindingsværksgård af solidt egetømmer; denne gård blev købt af kommunen 1820 og i 60' erne ombygget til grundmur, hvorefter den husede skolen. - Efter skattebogen 1625 efterlod Niels Jacobsen sig hele 34 ejendomme i Randers, hvor i blandt næsten alle de betydeligste. Som en af byens indflydelsesrige mænd aflagde han 4. maj 1604 sin rådmands ed på byens rådhus, - og 1608 mødte han sammen med svigerfaderen borgmester Peder Lassen på herredagen i København i anledning af prins Christians valg (16). 17. oktober 1608 (17) fik rådmand Niels Jacobsen skøde af Peder Lauridsen Hvidt på dele af hans (Hvidts) iboende gård, nemlig arven efter forældrene rådmand Laurids Snur og hustru Karine Pedersdatter samt søsteren Marine Lasdatter. I årene omkr. 1605 skal Niels Jacobsen have været med til at få indført en bys bog i Randers med indførsel af embeds- og bestillingsmænd, ligesom han - måske som en af initiativtagerne - l. januar 1609 underskrev Randers bys vilkår og artikler, hvorfra her gengives hans egenhændige underskrift og bomærke (18): Mærkeligt nok benyttede Niels Jacobsen ikke altid samme bomærke, idet han også benyttede 3 V'er (19). Her ses sidstnævnte mærke, som går igen i øverste venstre hjørne af portræt-stikket af Maren og Niels Jacobsen, samt i porttræet fra Torvegade 72 (20). I februar 1609 havde Niels Jacobsen besøg af selveste kong Christian IV, hvorom Niels selv beretter foran i en opbyggelsesbog, som nu findes på Museet i Randers (21): Anno 1609 den 14. Februarij læste Kong. May. Udi denne Bog och sagde att dette wor dett første hand haffde werrett udi nogen Mandtz Huss ij Randers. Och daa samme Tid haffde hans May. alle mine sex Børn och Peder Saxessen for sig forsamblet wid Kackelloffnen, och haffde den gode Herre hiel Skiembt om dennem for di vor saa mange och nestiende lige store, Gud beuare hans Naade euindelige. Niels Jacossøn Egenn haandt 2. Dagen som vor den 15. Februarij war Peder Lassen, Niels Korde, Poull Nielssen och jeg hos hans Mays. på Drottningborig. Och fick Kong May. breff, att hans Naade aff Kronens her epther will holde Randers Bro ferdige, der till medfick wij en god Ruuss. Rusens størrelse kan aflæses i lensmand Eske Broks dagbog, hvor den har fået de maksimale 3 kors. Niels Jacobsen og Maren Pedersdatter skænkede i 1613 200 rdlr. in specie til Skt. Mortens Kirke, for at der hver lørdag eftermiddag skulle holdes aftensangsprædiken (22). 19. oktober 1619 (23) aflagde Niels Jacobsen sin ed som borgmester et embede, som han bestred til Gud Aller mægtigste bortkaldede hannem den 10. juni år 1624 udi sin alders 69. år. Foruden købstadsgods i Randers ejede Niels Jacobsen gods på landet - bl.a. en bondegård i Testrup i Ning herred ved Aarhus, som han afhændede før 1620. - 3. januar 1620 anføres i Kancelliets Brevbøger (24), at Niels Sørensen i Testrup for år tilbage havde fæstet gården af Niels Jacobsen; men denne havde nu solgt gården, hvis nye ejer ville sætte ham ud, uden at tilbagebetale stedsmålet. Som velhaver kunne Niels Jacobsen mod pantebrev af 15. januar 1624, læst 31. januar (25), udlåne 3.000 speciedaler til Falk Gøye, der gav ham pant i forskellige bøndergårde i Himmerland og Han herred. Sønnen Peder Lassen tilføjer i faderens stambog vedrørende dennes død: Anno 1624 den 5. april om aftenen gående ud af stuen mod gården, neder på stentrappen faldt han på samme trappe og brød sit højre ben i Jacob Nielsens overværelse, blev straks forbunden af god bartskær, siden fik bartskær og doktor fra Viborg, 1å så med stor tålmodighed hen til 20. juni samme år, Gud bortkaldte Hannem i sin alders 68. år. Børnene lod ophænge et epitafium i Skt. Mortens Kirke over Maren og Niels Jacobsen med malerier af disse. Mindesmærket er af sandsten og marmor, men det kolde marmor ødelagde delvis malerierne, hvorfor Siegumfeldt i 1870 (26) malede dem op på mahogni, dels efter resterne dels efter stikket i Tycho de Hofmans bog om Peder Lassen; heri findes stik af O. H. Lode efter tegning af Cramer af malerier af Maren og Niels Jacobsen. Om Maren fortælles 1753 (26): Hans efterladte hustru sad enke på 11. år, og roses meget for sin Gudsfrygt, forstand og munterhed; først blev hun gift udi hendes alders 17. år og siden udi hendes 21. år. Da Jylland år 1627 var oversvømmet af de kejserlige krigsfolk, forvarede hun sine midler, som kunne flyttes, så godt som muligt, hvoraf en del gik forloren, inden hendes tilbagekomst. - Selv flygtede hun med et uforsagt mod til søs, med sine børn til Marstrand, hvorfra, efter at hun med dem der havde været 2 år, begav sig til Halmstad i Halland, og der opholdt sig 1 års tid, indtil den Lübeckske fred 1629 blev sluttet, da hun igen med sine kom tilbage til Randers, og ikke aleneste medens hendes flugt varede, med flid besørgede hendes opdragelse, men siden lod give sine trende sønner de bedste fundamenter udi studeringer, og selv besørgede deres udenlandsrejser. - Den ældste studerede medicin, den anden jura, den tredje militaria, hvorved de i sin tid gjorde sig bekendte, og er det ikke lidet at undre over, hvorledes en borgmester-enke i Randers, uagtet af krigen så nylig tilforn havde forårsaget hendes midlers forringelse, kunne formå at holde på en gang trende sønner på academier og til felds, og dog i sin tid efterlade dem og øvrige søskende anseelige midler. - Hun døde 22. februar 1635 udi hendes alders 60. år. 30. juli 1630 (27) handlede Maren Pedersdatter, borgerske i Randers, med Kronen (Kongen), idet hun mod at overlade Kronen en selvejergård i Ravnholt i Ning herred, sikrede sig, at hendes andre gårde, nemlig en i Stovby i Nørhald herred, en i Borup i Støvring herred, en i Hvidding i Sønderlyng herred og en ødegård i Vissing i Galten herred stedse ville forblive under Kronen og Dronningborg len. Maren, Niels Jacobsens efterleverske, og (svigersøn) Mads Poulsen fik 20. april 1633 (28-29?) pålæg om at indsende deres jordebøger - åbenbart i forbindelse med skatter og afgifter eller lignende. Niels Jacobsen og Maria Pedersdatter Lasson. Titelblad til stambog Niels Jacobsens håndskrift. Noter: 1. Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.11. 2. Sønnen Peder Lassens optegnelser i kilde l, s. 19. 3. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s.140. 4. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753, XIV -XV samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.43, med henvisning til epitafieindskrift i Hans de Hofmans Samling af Fundationer, bd. 2, s.343 og 363. 5. Note 1, s.19, samt note 4, Secher, s.43. 6. Note 1, s.14-15 og s.19-21, samt note 4, Tycho de Hofmans Stamtavle. 7. C. Klitgaard: Af dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff. 8. Note 4, Secher, s.67-72. 9. Samme, s.53-57. 10. Kancelliets Brevbøger 1593-96, 1910, s.95 (Jyske Registre, 5 ,293). 11. Note 3. 12. Note 4, Secher, s.41. 13. Randers købstads historie v. Poul v. Spreckelsen, 1-2,1952, s.254-56. 14. Povl v. Sprechelsen: De gamle stenhuse i Randers, s.11-13, i Fra Randers amt, 1955, s.5ff, samt samme: Randers bys gamle gader og gadenavne 1966, s.26, og note 13, s.204. 15. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af det 16de Aarhundrede, s.211, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi,3-2, 1899-1900, s.203ff, med afskrifter af bytingbogen 18. juni 1599 samt Aage Brunoe: Randers, historisk topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s.173. 16. Note 4, Secher, s.41, samt Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.24. b. 17. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers, tillæg, s.115, Randers pergament 20. 18. Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgård Sørensen, 1965, s.76. 19. Note 4, Secher, 1. udg. 1885, s.30. 20. Note 4, Tycho de Hofmann, samt Secher, s.40, og note 1, samt Johan Rohde: Gamle Gaarde i Randers (s.192-93) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-8, 1880-81, s.193ff. 21. F. Jørgensen: Kristian den 4. ' s Besøg i Randers i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.527ff, samt Fra Randers Museums arbejdsmark i Fra Randers amt, 1952, s.61ff, gengivet i note 13. 22. Note 4, Secher, s.42, med henvisning til Hans de Hofmann: Samlinger af Fundationer, bd. 2, s.360-64. 23. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.3b. 24. Kancelliets brevbøger 1616-20, 1919, s.754. 25. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s.4. 26. Kirkehistoriske Samlinger,4-4, 1895-97, s.203 (vedr. Sct. Mortens Kirke). 27. Note 4, Tycho de Hofmann, s. 14. 28. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.190 (og 537). 29. Samme 1633-34, 1936, s.127. Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1] Citat fra: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20982&tree=tree1
  Person-ID	I4106	Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
  Sidst ændret	6 jun. 2016

  
  

  Familie	Marie Pedersdatter Lassen,   f. 1549   d. 1594 (Alder 45 år)
  Ægteskab	1581
  Børn	+ 1. Anne Nielsdatter Vestenie,   f. 17 sep. 1601, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark d. 24 apr. 1663, Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark (Alder 61 år)
  Billeder		Niels Jacobsen / Marie Pedersdatter Lassen
  Familie-ID	F31105	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	6 jun. 2016

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 29 jul. 1556 - Simested, Vokslev, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark Beskæftigelse - Borgmester i Randers - 1619 - Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Død - 5 apr. 1624 - Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark  = Link til Google Earth