Alfred Rowland Howard Grøn f. 23 dec. 1894 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 feb. 1967 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Willum Frederik Treschow(1786 - 1869)

1786 - 1869

Andre slægter:

Luise Albertine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1748 - 1769)

Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759; Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Slotte og Herregårde

Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Heraldik

Reventlow, Detlev 1654-1701

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Nil, Nisi Honestum

Gravsten og epitafier

Reventlow, Iven og Ida f. Branner

   
DR. PHIL
  IVEN GREVE REVENTLOW
FØDT TILLITZE 2. JUNI 1926
DØD 20. JULI 2003

IDA REVENTLOW
* 24. APRIL 1927 † 10. MARTS 2021

1894 - 1967 (72 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Alfred Rowland Howard Grøn

Køn Mand

Fødsel 23 dec. 1894 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Død 13 feb. 1967 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Begravelse Vedbæk kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Søskende 2 søstre

+	1. Ada Jessie Howard Grøn f. 24 aug. 1891, Gentofte, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 12 nov. 1983, Ordrup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 92 år) ▻Greve Otto Carl Ferdinand Reventlow, g. 27 apr. 1915, Frederiks Kirke, (Marmorkirken), København, Danmark
	2. Alfred Rowland Howard Grøn f. 23 dec. 1894, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 feb. 1967, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 72 år)
	3. Ingeborg Marie Howard Grøn f. 5 jul. 1898, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1970 (Alder 71 år) ▻Thomas Eiler Westenholz, g. 20 feb. 1926, Frederiksborg Slotskirke, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark

Notater

Howard Grøn, Alfred Rowland Howard Grøn, 23.12.1894-13.2.1967, professor i skovbrug. Født i Kbh, død i Kbh., begravet Vedbæk kgd. G. blev student 1913 fra Viborg og fik derefter en særdeles grundig uddannelse inden for handel, økonomi og skovbrug, bl.a. ved nationaløkonomiske studier ved Harvard universitetet i USA 1915-16, ansættelse i Privatbanken i Kbh. til 1918, da han påbegyndte skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1923. Herefter fulgte ansættelse som assistent ved højskolen, studierejser til Italien og Frankrig og længere studieophold i Schweiz og Tyskland som Rockefellerstipendiat. Med til uddannelsen må også regnes et år som konstitueret skovrider på Sorø 2. skovdistrikt hvor en af datidens førende forstmænd, H. Mundt var skovrider. G. blev her inspireret af Mundts ideer om ordnet plukhugst med naturforyngelse og stærk tyndingshugst, den såkaldte dauerwaldbevægelse. Man kan betragte årene 1928-30 da han var assistent ved landbohøjskolens skovbrugsundervisning som afslutning på hans uddannelse til lærergerningen. Frugten af G.s studier blev det store værk Bidrag, til den almindelige Skovøkonomis Teori, 1931 der gjorde ham til dr. polit. G. beskæftiger sig i vid udstrækning med skovpolitiske spørgsmål i dette arbejde som han derefter gjorde tilgængeligt for lægmand i Hvad Nytte er Skoven til, 1933. Sidstnævnte fremstilling har ligesom Skov og Folk, 1925, haft overordentlig betydning for forståelsen af skovenes samfundsmæssige betydning i vide kredse.

1930 blev G. professor i skovbrug med fagområderne skovøkonomi, -statistik, -politik, -historie og planlægningslære. Han havde et godt samarbejde med C. M. Møller der var lærer i skovdyrkning, vare- og markedslære m.m. G. var en fortræffelig lærer for de forststuderende som i hans fag fik meddelt lærestoffet på en vel tilrettelagt, lidt autoritativ måde. Han udvidede sine fag betydeligt i forhold til sin forgænger, C. V. Prytz, og han udarbejdede fyldige lærebøger der var at betragte som håndbøger i de skovøkonomiske fag: Skovbrugets teoretiske Driftsøkonomi, 1943, Skovvurdering, 1944, Skovbrugets Driftsregistrering og -budgettering, 1945, og Skovbrugets regnskabsvæsen, 1962. G. betragtede doktorafhandlingen og ovennævnte lærebøger som sit bidrag til skovøkonomiens teori der er hovedtitel på alle fem bøger. Hans grundige uddannelse medførte en tilknytning til handel og økonomi som gav sig udslag i hans opfattelse af skovøkonomien således som hans efterfølger, N. K. Hermansen, har udtrykt det i nekrologen: "Han frigjorde den skovøkonomiske teori fra den stadig stærkere isolation i forhold til anden økonomisk videnskab. Han gjorde den skovøkonomiske teori til en gren af den almindelige økonomiske teori – medens den hidtil i mangt og meget havde været et isoleret kunstprodukt" (Dansk skovforenings tdsskr. 1967 111). G. understregede betydningen af at klargøre sig de økonomiske konsekvenser af skovdriften, det være sig valg af kulturtræart, tidspunkt for afdrift, jagt, grad af tyndingshugst m.m., ligesom vigtigheden af at fastslå retningslinjer for skovdriften gennem opstilling af driftsformål. Men ikke alene som lærebogsforfatter har G. haft indflydelse. Hans mange artikler i forstlige og økonomiske skrifter og hans livfulde foredrag og indlæg i diskussioner placerede ham som førende inden for skovbruget ikke alene i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande hvor man med stor interesse fulgte og optog G.s teorier. En af hans elever og medarbejdere, Fritz Jørgensen, blev professor i skovøkonomi i Norge. G. var initiativtager til oprettelsen af Nordisk skovunion og unionens første præsident 1946-50. Han fik tildelt store hædersbevisninger fra de øvrige nordiske lande: æresmedlem af svenske, norske og finske skovbrugsforeninger, og 1957 blev han æresdoktor i forstvidenskab ved Stockholms högskola. De forstlige bibliografier opregner over 125 skriftlige arbejder af G. Også i bestyrelser og kommissioner deltog han med iver, og hans udtalelser blev tillagt megen vægt. Han var bl.a. medlem af bestyrelserne for Danske forstkandidaters forening 1924-35, Dansk skovforening 1941-46, Den forstlige forsøgskommission 1944-54, Jagtog skovbrugsmuseet 1942-54, Gammel Estrup herregårdsmuseum, Akademiet for de tekniske videnskaber, Løvenholmfonden samt i det Grønske familiefideikommis og flere handelsforetagender.

G. var ikke alene teoretiker, men virkede også i skovbrugets praksis idet han var skovrider 1934-55 på Linå Vesterskov som han var medejer, senere eneejer af, og 1940-52 ved skovene under det Grønske fideikommis' ejendom Randbøldal. 1951 blev han af landbohøjskolen indvalgt i direktionen for Løvenholmfonden. Han søgte orlov fra sit professorat idet han gik uden for nummer og beholdt sin professortitel. På Løvenholm gods lod han foretage betydelige hugster i de gamle bevoksninger for at skaffe midler til restaurering af godset og til opfyldelse af fondens formål, især ved oprettelse og drift afkostafdeling i tilknytning til det kommunale gymnasium i Grenå. For at skaffe fonden fremtidige indtægter fra inflationssikrede værdier lod han samtidig tilplante udstrakte arealer af uproduktiv jord og dårlig agerjord.

kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Professor/Howard_Gr%C3%B8n

Person-ID I39 Reventlow

Sidst ændret 6 okt. 2015

Far	Harry Rowland Howard Grøn f. 26 feb. 1861, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 nov. 1934, Skodsborg, Danmark (Alder 73 år)
Mor	Ida Lucinde Henriette Hansen f. 9 aug. 1864, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 24 nov. 1937, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 73 år)
Ægteskab	8 mar. 1889	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
Alder ved vielsen	Han: 28 år og 1 måned - Hun: 24 år og 7 måneder.
Familie-ID	F32399	Gruppeskema \| Familietavle

Begivenhedskort

	Fødsel - 23 dec. 1894 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Død - 13 feb. 1967 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Begravelse - - Vedbæk kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

= Link til Google Earth

Kort forklaring : Adresse : Beliggenhed : By : Sogn : Amt/Region : Land : Ikke indstillet

Portrætter

Slotte og Herregårde

Heraldik

Gravsten og epitafier

Alfred Rowland Howard Grøn

Ada Jessie Howard Grøn

Greve Otto Carl Ferdinand Reventlow

Alfred Rowland Howard Grøn

Ingeborg Marie Howard Grøn

Thomas Eiler Westenholz

Harry Rowland Howard Grøn

Ida Lucinde Henriette Hansen