Bjørn Kaas f. 1518 Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark d. 5 maj 1581: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christine Ermegaard Reventlow(1711 - 1779)

1711 - 1779 * m. Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1706-1761)

Andre slægter:

Magdalene Charlotte Hedevig von Numsen(1731 - 1796)

Slotte og Herregårde

Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.

Heraldik

Det gamle vaaben.jpg

Gravsten og epitafier

Jutta Reventlow f. Christensen

Inskription:

Helliget Mindet om 
Jutta Frederikke Birgitte Reventlow, født Christensen.
Enke efter Gehejmekonferensråd Grev Frederik Ditlef Reventlow 
født d. 7 Febr 1807 Død d. 10 Nov 1868
 
Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du Urolig inden i Mig. 
Mit Hjerte, bi efter Herren. Han er din Saligheds Gud og 
der er megen Frelse for Hans Aasyn.

Pslm 42 V 12



Udsmykning:
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. Inskriptionen er skrevet på en rulle.
 
Psalme 42 v 12 lyder: 
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

Udskriv Tilføj bogmærke

1518 - 1581 (63 år)

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Bjørn Kaas
Fødsel	1518	Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark
Køn	Mand
Beskæftigelse	kommandør, rigsråd
Bopæl	Stårupgård Vangkjær Kærsgård Ellinggård Voergård Tybjerggård Og Bjersøholm
Titel	Rigsråd
Død	5 maj 1581
Begravelse	Højslev, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark
Notater	Kaas, Bjørn, -1581, til Staarupgaard, Rigsraad, hørte til Sparre-Kaasernes Slægt. I sine unge Dage var han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der 1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg 1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81, hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland og Skaane. I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet, og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen større Rolle i Krigsførelsen. Paa Malmøhus havde han i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581 paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred, Tybjærggaard i Sjælland og Bjers601). ___________________________________________________ Han var rigsråd, befalingsmand på Malmø slot 1567, var samme år befalingsmand på "Svanen", et af de fartøjer der bragte undsætning til Norge under Svenskernes uheldige tog mod Akershus, hvorved Oslo blev opbrændt. Bjørn Kaas arvede Starupgaard efter sin fader 1535, ombyggede gården for ca. 300 år siden så solid, at hans bygninger står endnu hovedbygningen og tærskeladen, og udenom gravene drog han en vold, af hvilken endnu findes spor. Af kong Frederik II fik han 1564 birkeret for gården. I Høislev kirke er et begravelseskapel bygget af rigsråd Bjørn Kaas. Han og fru Christence Rotfeld Nielsdatter er her nedsatte under en stor ligsten, 41/2 al. lang 21/2 al. bred. (Trap. Danm. V. p. 105). ____________________________________________________ Den högadlige Björn Kaas var en av kung Frederik II:s betrodda män och satt som länsman på bl.a. Helsingborgs slott och Malmöhus och utsågs till riksråd. Han skall ha låtit uppföra den gamla borgen 1576. Detta årtal återfinns tillsammans med hans och hustruns namn på en kalkstensplatta på södra fasaden. Byggnadstiden är dock omtvistad och vissa forskare anser att borgen uppförts under tidigt 1500-tal. Efter Björn Kaas död 1581 inträffade en mängd tragiska händelser inom familjen. Äldste sonen Niels dog redan 1597 och hans änka Birgitte Rosenkrantz avrättades 1603 för att ha begriden. ____________________________________________________ Staarup Hovedgaards historie går mere end 600 år tilbage i tiden. Herregården er grundlagt før 1360 af den jyske stormandsslægt Saltensee af Linde. Det første hus blev anlagt på det endnu eksisterendestore, trapezformede voldsted, omgivet af dobbelte, vandfyldte grave. Den senmiddelalderlige bygnings fundamenter og tøndehvælvede kældre findes stadig under den nuværende hovedbygning. Omkring 1450 kom Staarup Hovedgaard i Kaas-slægtens eje ved Jens Kaas' giftermål medEdel Lagesdatter Saltensee af Linde. 1540 arvedes gården af rigsråd Bjørn Kaas, der 1554 blev gift med Christense Nielsdatter Rotfeld. Hun bragte en stor medgift til Staarup Hovedgaard, og derved fik Bjørn Kaas midler til at opføre den nuværende anseelige hovedbygning. Renæssancehuset stod uændret indtil 1830'erne, da Frederik Vitus Bering gennemførte en større ombygning. Tårn og nordfløj blev brudt ned, nye vinduer isat og gavleneskamtakker fjernet. Ved samme lejlighed blev hovedbygningen hvidkalket, og sådan har den nu stået i 170 år. ____________________________________________________ Bjørn Kaas, f. 1518, rigsråd, d. 26. marts 1581 på Bygholm, begr. i Højslev kirke; forældre: Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård (d. 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (d.1539). Gift 4. nov. 1554 på Staarupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19. marts 1601 i Bjersø kirke i Skåne, datter af Niels Jensen Rotfeld til Bratskov (d. tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær(d. tidligst 1553). Bjørn Kaas var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian III's datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjenste og førte sammen med broderen Jens Kaas en privatfejde med byen Lüneburg. Efter 1561-63 at have været forlenet med Vordingborg, kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563-65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden ansvar for det slette provianteringsvæsen, der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret, siden han 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580), i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen, der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før. Sammen med Skånes andre førende opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af samme år varhan blevet rigsråd og umiddelbart derefter dirigerede han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge, hvor de med en forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgivebelejringen af Akershus. I de følgende år fik Bjørn Kaas flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han et førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm, som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580-81 var hans lensmand på Bygholm. Bjørn Kaas ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Staarupgård (ved Skive) hvis hovedbygning var rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Hillum herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I København ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru. Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift 'Livsens vej' (1576). - Ligsten med portræt i Højslev kirke. ______________________ Bjørn Kaas til Staarugård, Tybjerggård på Sjælland, Bjersøholm i Skåne, Vorgård i Østhimmerland, samt tre gårde i Nordøstvendsyssel: Vangkær, Kjærsgård og Ellingholm med Strandbylund. (1518-81). Tjente kongen i krig og fred, var lensmand efterhånden på Vordingborg, Helsingborg, Malmøhus og Bygholm, ligger begr. i Højslev kirkes kapel, hvor der er en stor sten med portrætfigurer af ham og hans hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, med hvem han blev gift i 1554.
Person-ID	I3805	Reventlow
Sidst ændret	25 jan. 2015

Far	Niels Kaas d. ca. 1535, Starupgård Starup Sogn, ,
Mor	Anne Bjørnsdatter Bjørn, f. ca. 1490, Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark d. ca. 1540 (Alder 50 år)
Ægteskab	ca. 1512
Familie-ID	F29557	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Christence Rotfeld, f. 1523, Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark d. 19 nov. 1601 (Alder 78 år)

Ægteskab 4 dec. 1554

Børn

+	1. Kirsten Kaas d. 7 aug. 1586
+	2. Niels Kaas d. 11 apr. 1597
	3. Erik Kaas d. 1598
	4. Gabriel Kaas, f. Tybjerggaard, Tybjerg, Herlufmagle, Danmark d. 1610
	5. Helvig Kaas d. 24 mar. 1638
	6. Edel Kaas
+	7. Jens Bjørnsen Kaas, f. 1558, Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark d. 1618, Strandbylund, , (Alder 60 år)
+	8. Anne Kaas, f. ca. 1560 begr. Junget Kirke, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark

Familie-ID F30804 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 1518 - Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark
	Begravelse - - Højslev, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark

= Link til Google Earth

Billeder
kaas_bjorn.jpg