Portrætter

Slægten Reventlow:

Hartwich von Reventlow
(1280 - 1355)

Udsnit af Epitafium, Bad Segeberg


Andre slægter:

Christian Johan Frederik Greve Tramp
(1842 - 1918)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold
Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Wappen des Bischofs w:de:Detlev von Reventlow (Bischof), in der Rehbein Chronik, Heft K, Bl. 70v, Ms. Lub. 2° 63 , Stadtbibliothek Lübeck

https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/



Gravsten og epitafier


Reventlow, Benedicte Christiane
Reventlow, Benedicte Christiane

    

Herunder hviler 
BENEDICTE CHRISTIANE 
GREVINDE REVENTLOW 
til Grevskabet Christianssæde 
Født på Aalstrup 17. januar 1834 
Givt 14 October 1857 
med Geheimeconferentsraad 
 FERDINAND CARL OTTO 
GREVE REVENTLOW 
til grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
samt Baroniet Brahetrolleborg 
død i København 17 januar 1893 

 Aldrig er jeg uden Vaade 
Aldrig dog foruden Naade 
Altid har jeg Suk og Vee 
Altid kan jeg Jesum see 
 * * 
 Salige ere de barmhjertige 
Thi dem skal vederfares Barmhjertighed
   

Knud Gyldenstierne

Knud Gyldenstierne

Mand ca. 1480 - 1552  (72 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Knud Gyldenstierne 
    Køn Mand 
    Fødsel ca. 1480 
    Beskæftigelse
    • Godsejer, Rigsråd
    Bopæl Tim Og Ljungby Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Kilde
    • DAA 1985 p693 105e*
    Link https://www.wikiwand.com/da/Knud_Pedersen_Gyldenstierne 
    Død 30 jul. 1552  Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Knud Gyldenstjerne & Sidsel Ulfstand
    Opsat i muren på Kalundborg Kirkegård
    Søskende 1 søster 
    Notater 
    • Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad, var Søn af Peder Nielsen G. til Tim og Regitse
      Torbensdatter Bille fra Søholm og maa være født o. 1480, thi 1498 blev han indskreven ved Kjøbenhavns
      Universitet.

      1502 deltog han som Hofsinde i den unge Christian II’s Tog mod Elfsborg; 1517 blev han Lensmand
      paa Aalholm, men mistede kort efter denne Forlening, da han beskyldtes for at have været sin Fætter Torben Oxe
      behjælpelig ved Dyvekes formodede Giftmord. Han kastedes i Fængsel, men frigaves mod at forpligte sig til ikke
      mere at vise sig for Kongens Øjne og opholdt sig i den følgende Tid paa sin Gaard Tim ved Ringkjøbing. Sin
      voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom
      Adfærd, han havde vist mod en Bonde. – Af Frederik I blev K. G. strax 1523 udnævnt til Lensmand paa
      Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin Død paa en meget fremtrædende Maade i Tidens Begivenheder. I Juli
      1524 har han medbeseglet den af en Del Adelsmænd indgaaede Forpligtelse til at modstaa Luthers Kjætteri, blev
      af Frederik I udnævnt til Fodermarsk og deltog som saadan det følgende Aar i Kampen i Skaane mod Søren Norby,
      men sendtes i Juni Maaned af Johan Rantzau og de skaanske Raader til Sverige for at fremskynde den af Kong
      Gustav lovede Hjælp. Han skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne Medhjælper Otte Stigsen
      (Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde
      tilhørt den 1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G. fik denne Gaard i Besiddelse;
      men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
      Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje
      megen Spot af sine jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G. først o. 1528 at være
      bleven gift med Sidsel Ulfstand.

      l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529
      optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn Hertug Christian paa dennes bekjendte
      Rejse til Norge for at ordne de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa Kalundborg Len til
      Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
      bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse
      af deres Kloster, uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da Christian II i Juli Maaned
      1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader at
      føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det var første Gang, de atter saas siden Dyvekes
      Dage. Sit Had til Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade, i det han med voldsom Haand
      rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en Raahed, der
      fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s Tilhængere.

      Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var
      saaledes blandt Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af Grev Christoffers Angreb paa
      Holsten af det sjællandsk-skaanske Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa Grund af de
      i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
      vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer
      pludselig landede paa Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte forgjæves at faa
      Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i
      Forholdene, men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel Blick, der vare sendte imod ham
      med en stor Krigsmagt, og blev som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med Grev Christoffer og
      blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg). I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
      de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp. I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde
      i Kjøbenhavn, men tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse, som den Skaanske Adels
      Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
      fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter
      Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange i Rensborg og
      senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian
      III og dennes Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev udnævnt til Marsk. Meningen hermed
      synes at have været, at han skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder sig i et Brev af
      3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
      «Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede Embeder.

      Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet
      i Brunsvig, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og ledsagede 1548 den unge Hertug
      Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage, og i Aaret
      1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft
      saa mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70.
      Aar. Mod Kong Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed, som det gik an efter de
      Paalæg, han stadig modtog om at passe godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa
      bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og
      besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af
      poetisk Begavelse; men Peder Palladius K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand, der først
      døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte
      Sønner Axel og Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han sig paa Tim i selve
      Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art.
      Stenen har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens Side i Karmeliterklosteret i
      Helsingør. Brudstykker af denne mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.

      Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f. Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till. Ny kirkehist.
      Saml. IV, 428 ff. Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.

      A. Heise.
    Person-ID I3143  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 8 jan. 2024 

    Far AnerPeder Nielsen Gyldenstierne  
              d. 1492 
    Mor AnerRegitze Bille
              f. ca. 1440, Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              begr. Ringkøbing, Danmark, Tim Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F30301  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerSidsel Jensdatter Ulfstand
              f. ca. 1510, Glimminge, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1575 (Alder 65 år) 
    Ægteskab 1529  Glimminge, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: ~ 49 år - Hun: ~ 19 år. 
    Børn 1 son and 2 daughters 
    Familie-ID F28164  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsÆgteskab - 1529 - Glimminge, Skåne, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Axel Gyldenstierne - ca. 1542 - Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 30 jul. 1552 - Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth