Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Ditlev Ludvig Reventlow
(1950 -     )



Andre slægter:

Otto Ditlev Rosenørn-Lehn
(1821 - 1892)



Slotte og Herregårde


fussingo2.jpg
fussingo2.jpg



Heraldik


1673-våbenet.jpg
1673-våbenet.jpg



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Theodor von Lente

Theodor von Lente

Mand 1605 - 1668  (62 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Theodor von Lente 
    Køn Mand 
    Fødsel 16 mar. 1605  Osnabrück, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 20 feb. 1668  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse 3 apr. 1668  Skt. Petri kirke, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Lente, Theodor, 1605-68, Kansler, er født i Osnabrück 16. Marts 1605; hans Forældre vare Hugo L., Raadmand, Advokat og Syndikus hos Ridderskabet i Osnabrück Stift, og Catharina Hinrickings. Efter at have været i 3 Aar ved Gymnasiet i Hamborg studerede han Retsvidenskab ved Universitetet i Rostock, var senere Huslærer, først for den holstenske Adelsmand Henrik Blomes Sønner, som han fulgte til Wittenberg og Jena, senere for Rhingrev Otto Philips Sønner, som han ledsagede til Frankrig. Efter at være afskediget fra denne Tjeneste kom han 1635 til Hamborg og bosatte sig derpaa i Kiel, hvor han 14. Sept. 1635 ægtede Magdalene Schønbach (f. 1612), en Datter af den kongelige Raad, Dr. Johan S. og Regina Finckelthausen. Herved var han kommen ind i Christian IV’s Embedsfamilier, og 1637 udnævntes han til Kammersekretær hos Kongens Søn Hertug Frederik, der da var Ærkebisp i Bremen. Ved Svenskernes Indtagelse af Stade i Febr. 1645 blev han tagen til Fange, men løsgiven efter Freden i Brømsebro.

      Han vandt sin Herres Gunst, fulgte ham til Danmark, da han blev Konge, fik en ny Bestalling som Kammersekretær og Godset Sarlhusen i Slesvig og kom til at høre til Frederik III’s indflydelsesrigeste Raader. Adskillig Dygtighed havde han ogsaa; han var en ret lærd Jurist, besad Snarraadighed, førte en letløbende Pen, havde forskjellige Interesser og samlede navnlig paa Malerier. Men i høj Grad saa han paa sin egen Fordel og var temmelig hensynsløs i Midlerne til at opnaa denne. Han var almindelig anset for bestikkelig og gøs ikke tilbage for at styrte dem, der stode ham i Vejen. Saaledes hjalp han til den tyske Kansler Ditlev Reventlows Fald 1648 for selv som Sekretær i tyske Kancelli at faa Magten i dette, og da det 1651 efter Dinas Henrettelse et Øjeblik saa ud, som om Corfits Ulfeldt skulde kunne gjenvinde sin Position, skyndede han til det nye Angreb paa ham, som bragte ham til at flygte. Dog synes han endnu 1654 at have tænkt paa at forlade Danmark, men kort efter maa han have betænkt sig. Som Kongens Kammersekretær, Leder af det tyske Kancelli og Bestyrer af dettes Arkiv havde han fra nu af en sikker Stilling, nøje knyttet til Christoffer Gabel. Ved sin Person gjengav han Kancelliet den Betydning, det havde haft før Ulfeldts Magtperiode, og som Forhandler med de udenlandske Gesandter og Hovedmand for Brevvexlingen med Udlandet kom han til at spille en vigtig Rolle. Stort vide vi dog ikke om hans personlige politiske Anskuelser, men da det trak op til Krig med Sverige, var han ivrig for at tilskynde til denne og bærer saaledes Medansvaret for det ubesindige Fredsbrud 1657; han troede ikke paa Muligheden af, at Carl Gustav kunde vende sin Kraft mod Danmark. Som alle andre reves han hurtig ud af Illusionerne og fik i den følgende Tid nok at gjøre med at søge at raade Bod paa Fejlene; 1658 synes han at have forudset det svenske Fredsbrud. Under Kjøbenhavns Belejring havde han Tilsyn med Indkvarteringen. Der kan heller ingen Tvivl være om, at han hørte til Rigsraadets og den danske Adels Modstandere, og at han har gjort sit til at medvirke til Statsomvæltningen 1660, om end han sikkert ikke i denne Henseende har spillet nogen Rolle, der kan maale sig med Gabels.

      Da Arveregeringen var indført, blev han i Nov. 1660 udnævnt til Raad, tysk Kansler og Medlem af Statskollegiet, ligesom han fra 1661 var Medlem af Højesteret. I sit Votum i Sagen mod Ulfeldt 1663 støttede han sig til Romerretten. Men snart efter 1660 begyndte hans Indflydelse dog at dale, Gabel og han bleve Uvenner, hans Helbred var tilmed svageligt, og han maatte 1662 foretage en Baderejse. Sine Forretninger, særlig Arkivet, forsømte han ogsaa efterhaanden, og fra 1667 synes Kørbitz at have overtaget den egentlige Ledelse af det tyske Kancelli. Han døde 20. Febr. 1668. Han skal have efterladt sig en betydelig Formue; hans Enke døde 30. Marts 1670.

      Universitetsprogr. (1668). H. Bueck, Leichpredigt. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 38. 240, Medd. fra Gehejmeark. 1886-88, S. 104. Bobé, Af Ditl. Ahlefeldts Memoirer S. 114 ff.

      J. A. Fridericia.
    Person-ID I25261  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 8 nov. 2019 

    Far Hugo Lente  
              d. eft. 1605 
    Mor Catharina Hinricking  
              d. eft. 1605 
    Familie-ID F231  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerMagdalene Johansdatter Schønbach
              f. 1612, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 30 mar. 1670, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 58 år) 
    Børn
    +1. Johan Hugo von Lente
              f. 1640, Bremerförde, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 16 jan. 1716, Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 76 år)
     
    Familie-ID F230  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 8 nov. 2019 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 16 mar. 1605 - Osnabrück, Niedersachsen, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Johan Hugo von Lente - 1640 - Bremerförde, Niedersachsen, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 20 feb. 1668 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - 3 apr. 1668 - Skt. Petri kirke, København, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet