Portrætter

Slægten Reventlow:

Einar Reventlow
(1893 - 1974)



Andre slægter:

Helvig Jacobsdatter Hardenberg
(1540 - 1599)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


Nicolaus v Reventlow Segl 1469
Nicolaus v Reventlow Segl 1469



Gravsten og epitafier


von Qualen, Caroline Hilleborg Juliane Franziska
von Qualen, Caroline Hilleborg Juliane Franziska


HER GIEMMES STØVET AF
CAROLINE FRANCISCA JULIANE
HILDEBORG VON QUALEN
CONVENTUALINDE I PREETZ
DATTER AF
OTTO VON QUALEN
OG FREDERIKKE FØDT VON HAMMERSTEIN
FØDT 12 NOVBR 1800
OG DØD DEN 21 MAI 1881

Inskriptionen ulæselig.
   

Rasmus Jensen Hellekande

Rasmus Jensen Hellekande

Mand ca. 1604 - 1648  (44 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Rasmus Jensen Hellekande 
    Køn Mand 
    Fødsel ca. 1604  Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 10 okt. 1648  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Rasmus Jensen Hellekande, ca. 1604-10.10.1648, købmand. Født i Århus, død i Kbh., begravet i Skt. Nikolai k. J. H. optræder fra begyndelsen af 1630erne pludselig som en af de største købmænd i Kbh. hvilket har sin forklaring i hans ægteskab med enken efter storkøbmanden Lorents von Meulengracht hvorved han blev arvtager til det handelsdynasti som Johan de Willum havde grundlagt. H. tegnede sig i en årrække for store leverancer til kronen af tømmer o.a. skibsbygnings-materialer og oppebar tilsvarende betydelige mængder af kronens landgildekorn fra det meste af Jylland og Fyn. Et næppe uvigtigt led i den omfattende handelsaktivitet der fulgte med J.H.s forbindelse til kronen var hans deltagelse i Østersøisk Kompagni, en sammenslutning af købmænd hvoraf de øvrige mere fremtrædende var Hans Trægaard og Nikkel Koch. I begyndelsen af 1640erne stillede J.H. flere skibe til rådighed for den kongelige flåde, og et af disse skibe deltog i slaget på Kolberger Heide 1644. Da Corfitz Ulfeldt 1643 blev rigshofmester og næst kongen landets mægtigste person var J.H. en af de kbh.ske købmænd han gennem aftaler om leverancer til overpriser knyttede til sig i arbejdet på at udbygge sin magtposition. Sammen med Henrik Muller skulle J.H. blive den mest fremtrædende blandt Ulfeldts kbh.ske forbindelser, og hans uretmæssige profit i forbindelse med leverancerne er opgjort til mere end 100.000 rdl. J.H.s omsætning med kronen var meget betydelig, og han var i årene omkring 1640 den kbh.ske købmand der modtog de største betalinger fra rentemestrene. Til trods for de meget store betalinger i penge og varer- for årene 1631–47 henimod 600.000 rdl. – blev J.H. efterhånden en af kronens største kreditorer. Ikke uden grund var han blandt de første i Christian IVs tanker da denne i december 1646 gjorde sin økonomiske stilling op og erklærede at han ikke ønskede at sidde i uskiftet bo med "Henrik Müller, Hellekande eller de andre dannemænd". Også på andre måder viser J.H.s position sig. I 1637 blev han medlem af skydebroderselskabet Danske kompagni, i 1640 blev han af kongen beskikket til sammen med andre fremtrædende købmænd at revidere Ostindisk kompagnis regnskaber, og han var i 1648 én af de mænd der deltog i udnævnelsen af deputerede til hyldningen af Frederik III. 1635 købte han en grund på Christianshavn hvor han anlagde et skibsbyggeri, 1636 købte han Christian Barnekows (1556–1612) gård på Østergade, og han ejede i 1640 en gård i Helsingør; 1646 fæstede han af magistraten Ordrup sø og de tre damme ved Vartov.

      Familie
      Forældre: borger i Århus Jens Andersen Hellekande og Boel Rasmusdatter. Gift Karen Pedersdatter, født ca. 1610, død 26.2.1654 i Kbh., begr. i Skt. Nikolai k. (gift 1. gang med storkøbmanden Lorents von Meulengracht, ca. 1597– 1630).

      Kilde: Ole Degn: Rasmus Jensen Hellekande i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292032
    Person-ID I18834  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 9 dec. 2017 

    Familie Karen Pedersdatter
              f. ca. 1605  
              d. 26 feb. 1654, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 49 år) 
      Other partners: Lorentz von Meulengracht 
    Ægteskab ca. 1631 
    Alder ved vielsen Han: ~ 27 år - Hun: ~ 26 år. 
    Børn
    +1. Karen Rasmusdatter Hellekande  
              d. 1673
     
    Familie-ID F131  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 9 dec. 2017 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - ca. 1604 - Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 10 okt. 1648 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet