PortrætterSlægten Reventlow:
Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow(1854 - 1929)
Andre slægter:
Christiane Georgine Louise Falbe(1786 - 1843)
* 1806 m. Charles Borre Selby (1778-1849)
Slotte og Herregårde
Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg
Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.
Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.
Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.
Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.
1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.
I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Mens Conscia Rechti
Gravsten og epitafier
Adeline Anna Friederike Reventlow
|
|
| |
 1754 - 1812 (58 år)
|
Search using:
|
1754 - 1812 (58 år)
| Fødsel |
2 mar. 1754 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| Død |
6 sep. 1812 |
Ebeltoft, Danmark |
| |
| Far |
Christen Andreasen Ginge f. ca. 1725 |
| Mor |
Maren Erichsdatter f. ca. 1724 |
| |
1764 - 1804 (40 år)
| Fødsel |
1764 |
| Død |
1804 |
| |
| Far |
Erhardt Johansen Reventlov f. 1735, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| Mor |
Maren Erichsdatter f. ca. 1724 |
| Gift |
28 jun. 1764 |
| |
| Familie |
Karen Marie Sørensdatter f. ca. 1760, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| Børn |
| | 1. Erhardt Reventlov f. ca. 1794, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| + | 2. Søren Christian Johansen Reventlov f. 26 okt. 1795, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
|
| |
ca. 1760 - eft. 1801 (> 42 år)
| Fødsel |
ca. 1760 |
Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| Død |
eft. 1801 |
| |
| Familie |
Johan Christian Reventlov f. 1764 |
| Børn |
| | 1. Erhardt Reventlov f. ca. 1794, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| + | 2. Søren Christian Johansen Reventlov f. 26 okt. 1795, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
|
| |
ca. 1725 - 1761 (36 år)
| Fødsel |
ca. 1725 |
| Død |
1761 |
| |
| Familie |
Maren Erichsdatter f. ca. 1724 |
| Børn |
| | 1. Andreas Ginge f. 2 mar. 1754, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| |
ca. 1724 - ca. 1792 (68 år)
| Fødsel |
ca. 1724 |
| Død |
ca. jun. 1792 |
| |
| Familie 1 |
Christen Andreasen Ginge f. ca. 1725 |
| Børn |
| | 1. Andreas Ginge f. 2 mar. 1754, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| |
| Familie 2 |
Erhardt Johansen Reventlov f. 1735, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| Gift |
28 jun. 1764 |
| Børn |
| + | 1. Johan Christian Reventlov f. 1764 |
|
| |
-
| Navn |
Andreas Ginge |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
2 mar. 1754 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| Beskæftigelse |
1782 |
Godthåb, Grønland |
| Præst og naturvidenskabsmand |
| Død |
6 sep. 1812 |
Ebeltoft, Danmark |
Halvsøskende |
1 halvbror (Familie til Erhardt Johansen Reventlov og Maren Erichsdatter) |
| |
| Notater |
- Andreas Ginge,
Andreas Christensen Ginge, 2.3.1754-6.9.1812, præst, naturvidenskabsmand. Født i Kbh, død i Ebeltoft.
På grund af faderens død og moderens påfølgende nye ægteskab fik G. fra sit syvende år en ret tilfældig skolegang og opdragelse, dels i Randers, dels i København.
Fra sit trettende år blev han sat i lære som skomager, som stenhugger og endelig hos en boghandler i Randers. Hans helbred var dårligt, og derfor søgte han plads på Randers latinskole hvorfra han blev dimitteret 1776.
1781 tog han teologisk embedseksamen. Da han var blevet optaget på Seminarium Groenlandicum havde han delvis forpligtet sig til at rejse til Grønland som missionær hvortil han blev udnævnt 20.3.1782. I maj s.å. udrejste det nygifte missionærpar til Godthåb. Fra 1783 til -92 var G. enemissionær her.
1793 blev han kaldet til sognepræst for Tæbring, Outrup og Rakkeby menigheder på Mors, 1796 til Hellevad, Helium og Ørum menigheder i Vendsyssel. 1804 tog han, kun 50 år gammel, sin afsked og flyttede til Æbeltoft.
G. var en typisk rationalistisk præsteskikkelse, muligvis med mere sans for de profane videnskaber end for teologien. Før sin udrejse havde han skaffet sig omfattende kundskaber i astronomi og meteorologi. Fra sin ansættelse i Grønland til sin hjemrejse foretog han observationer fra det lille observatorium som han 1786 "efter Kongens Villie" fik opsendt, og han indleverede årligt sine regelmæssige meteorologiske iagttagelser ved Godthåb. Da han vinteren 1787-88 i anden anledning var i København brugte han blandt andet tiden til at perfektionere sig som kirurg, dog uden at tage eksamen. Han virkede herefter tillige som både læge og fødselshjælper ved Godthåb indtil sin hjemrejse. Også om sundhedstilstanden indsendte han årlige indberetninger.
Det ser ud til at den arbejdsomme mand ikke havde nok i missionærgerningen som det dog ses at han har taget yderst alvorligt. Godthåbs menighed var på det tidspunkt temmelig lille, knap 200 sjæle over for den nærliggende brødremenigheds knap 300. G. oplevede endda at en hel boplads med 32 beboere på grund af dårlige fangstforhold flyttede ud af hans distrikt hvis indbyggerantal blev reduceret med 17 pet. Der var i realiteten ikke meget at bestille for en missionær. Dét var derfor uretfærdigt når to inspektører efter hinanden ved Godthåb i disse år klandrede ham som missionær og anså hans videnskabelige arbejde for mere skadeligt end gavnligt. G. blev da heller ikke afskediget af den grund men i forbindelse med den almindelige reduktion af den grønlandske mission 1792 hvorefter Godthåb som den mindste menighed måtte betjenes andre steder fra.
G.s videnskabelige observationer blev i høj grad værdsat af Videnskabernes selskab som udgav hans resultater (1788) efter forelæggelse i selskabet. Således hans observationer over nordlysenes indvirken på magnetnålens deklination.
Familie
Forældre: trompeter ved hestgarden Christen Andreasen G. (ca. 1725-61) og Maren Eriksdatter (født i Randers, gift 2. gang med skomagermester Erhart Reventlou). Gift 15.3.1782 i Kbh. (Skt. Petri k.) med Christine Elisabeth Lehmann, født 19.12.1758 i Kbh., død 5.2.1803 i Hellevad, Vendsyssel, d. af skomager Albinus L. og Anna Christiansdatter Jensen.
Bibliografi
H. Ostermann: Danske i Grønland, 1945 122-26. Einar Andersen: Thomas Bugge, 1968 14 83f. F. Gad: Grønlands hist. III, 1976.
Finn Gad: Andreas Ginge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. oktober 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290041
- Nygaards sedler: http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=111572&sort=f
Ginge, Andreas f. 2.3.1754 i København søn af trompeter ved garden til hest. Efter hans død drog moderen til Randers.
Set i skolen (Randers latinskole) 2.6.1766. (2. lektie) Udtaget af skolen 1767, da hans stedfar flyttede til København for at finde bedre næringsvej. Var i København i Frue skole og derfra ved adskellige håndværkere (skrædder, skomager, urmager, boghandler, tjener)
Igen set i skolen her (Randers latinskole) 1771 (1. lektie)
Dimitteret 1776
Siden missionær i Grønland
|
| Person-ID |
I18666 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
30 okt. 2016 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 2 mar. 1754 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
 |
 | Beskæftigelse - Præst og naturvidenskabsmand - 1782 - Godthåb, Grønland |
 |
 | Død - 6 sep. 1812 - Ebeltoft, Danmark |
 |
|
| Kort forklaring |
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet |
| |