Portrætter

Slægten Reventlow:

Ebba Reventlow
(1891 - 1971)



Andre slægter:

Sofie af Mecklenburg-Schwerin
(1557 - 1631)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Eiler Grubbe
Eiler Grubbe

Våbenskjold på kirkestol i Kongsted Kirke


Gravsten og epitafier


Frederik Reventlow
Frederik Reventlow

   

Esge Jensen Brok

Esge Jensen Brok

Mand før 1425 - 1441  (> 16 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Esge Jensen Brok 
    Køn Mand 
    Fødsel før 1425 
    Beskæftigelse
    • 1432 Rigsråd, 1435 Lensmand Ålborghus
    Titel
    • Ridder
    Død 3 maj 1441  Sct Jørgensbjerg, Husby, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Årsag: Død i slaget på Sct Jørgensbjerg 
    • Slaget ved Skt. Jørgensbjerg fandt sted 6. juni eller 8. juni 1441 ved højdedraget Skt. Jørgensbjerg nær landsbyen Husby i Han Herred. Slaget var kulminationen på et bondeoprør, der var begyndt få år før og havde ført til plyndring og ødelæggelse af en række herregårde.

      Bondehæren havde 3. maj 1441 slået en hær ledet af bl.a. lensmanden Eske Brok på Ålborghus plus en bayersk feltherre. Christoffer af Bayern havde dog krigserfaring fra sin tid i den tyske kejsers tjeneste og det lykkedes ham at overtale en del af bønderne til at tage hjem, hvorefter han angreb og overvandt de resterende.

      Lederne af oprøret, heriblandt Henrik Tagesen, blev henrettet i Aalborg få dage senere.
    Notater 
    • DAA 1889 s 103 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 218+219+399+424

      _______

      Esge Jensen Brok The Dictionary of Danish Biography (vol. 4, pp. 127-8) states the following regarding Esge: E.B. who is
      written at the ancestral estate of Essendrup is mentioned as a knight and Bailiff of Copenhagen Castle in 1429; in 1432
      he was as a Councillor of the Realm involved in the finalisation of the settlement with the Hanseatic cities at Horsens.
      During the following years he was often used for diplomatic missions with the Hanseatic cities and in 1435 he ws the
      bailiff of Aalborghus, though he lost this position a few years later. He belonged to the circuit of nobles that exiled
      Erik VII of Pomerania and called Christoffer of Bavaria to the throne, and it is possible that he was returned to his
      position at Aalborghus after the enthronement of the latter. At the beginning of the peasants revolt in 1441 he died in
      a skirmish with the rebels, who hated him for his severity.

      _______

    • Eske Jensen Brock (død 3. maj 1441) eller som han også kaldtes Brock Jensen var søn af Jens Jensen Brock til Clausholm
      (som blev dræbt 1404 af hr. Jens Nielsen Løvenbalk) og Ide Lagesdatter Panter (hvis våbenmærke var et spraglet
      panterdyr). Han blev opkaldt efter sin farfaders morbroder Eske Brock til Hikkebjærg (Hekkebjerg Slot).

      Hans egen slægt havde hidtil ikke ført fast tilnavn, men hans efterkommere beholdt navnet Brock ved siden af det fædrene
      våben, som var en blå spids fra skjoldfoden i sølvfelt. Eske Brock skrives til slægtens stamgård Essendrup ved Randers
      og nævnes første gang i 1425. Fire år efter var han ridder og lensmand på Københavns Slot, og 1432 nævnes han som
      rigsråd i det forlig med hansestæderne, der blev indgået i Horsens.

      Året efter blev han brugt i diplomatiske forhandlinger med de engelske og de stralsundske afsendinger, og 1435 var han
      lensmand på Aalborghus, men mistede dette len få år efter. Han var en af de adelsmænd, som foranledigede kong Erik af
      Pommerns fordrivelse og hertug Christoffers indkaldelse, og efter denne sidstes tronbestigelse fik han på ny Aalborghus
      i forlening. Men han fik kun kort nytte deraf, thi 3. maj 1441 faldt han i Slaget ved Skt. Jørgensbjerg imod de oprørske
      bønder. De havde et særlig godt øje til ham, som skal have været dem en streng herre, og det fortælles, at vendelboerne
      efter slaget huggede hans lig i syv stykker og sendte et til hvert af herrederne nord for Limfjorden.
    Person-ID I1727  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 22 nov. 2023 

    Far AnerJens (Eller Niels) Jensen Brok
              f. før 1388  
              d. 1404 (Alder > 16 år) 
    Mor AnerIde Lagesdatter Offesen  
              d. eft. 1408 
    Familie-ID F30983  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerEllen Henriksdatter Gyldenstierne  
              d. før 1472 
    Børn
    +1. Lauge Esgesen Brok
              f. før 1441  
              d. før 3 jun. 1505 (Alder < 64 år)
     
    Familie-ID F25901  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsDød - Årsag: Død i slaget på Sct Jørgensbjerg - 3 maj 1441 - Sct Jørgensbjerg, Husby, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth