Portrætter

Slægten Reventlow:

Claus Reventlow
(1693 - 1758)

1693 - 1758


Andre slægter:

Haakon VII (Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel), Konge af Norge
(1872 - 1957)




Slotte og Herregårde


ulstrup_slot.jpg
ulstrup_slot.jpg



Heraldik


Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr

Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Carl Frederik Axel Bror, Baron af Blixen-Finecke

Carl Frederik Axel Bror, Baron af Blixen-Finecke

Mand 1822 - 1873  (50 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Carl Frederik Axel Bror, Baron af Blixen-Finecke 
    Køn Mand 
    Fødsel 15. august 1822  Dallund, Søndersø, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 6. januar 1873  Baden-Baden, Baden-Würtemberg, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Carl Frederik Axel Bror baron von Blixen Finecke (15. august 1822 på Dallund – 6. januar 1873 i Baden-Baden, Tyskland) var en dansk politiker og godsejer. Han var søn af Conrad Frederik Christian Blixen-Finecke (1791-1829) og Charlotta Lovisa Gyllenkrok (1796-1829).

      Hans slægt var oprindeligt fra Pommern, men allerede hans oldefader oprettede Stamhuset Dallund. Medlem af Folketinget i 1851-52, 1858-61 og 1862-64. Minister for Slesvig og Udenrigsminister i 1859-60 i Ministeriet Rotwitt. Efter C.E. Rotwitts død den 8. februar 1860 fungerede han som konseilspræsident, indtil en ny regering var dannet.[1] Det blev Ministeriet Hall II, der tiltrådte den 24. februar. Blixen-Finecke var også medlem af Rigsrådet i 1862-64.
      Familie

      Han var gift to gange. Fra 1842 med Gustafva Charlotta Adelaide Sofia Ankarcrona (1821-1890) med hvem han fik sønnen Frederik Theodor Hans Anna Wolfgang Christian (1847-1919) og datteren Charlotta Antoinette Louise Ulrikka (1845-1928). Fra 1854 med Augusta Sophie Frederikke Maria Caroline Julie (1823-1889), datter af landsgreve Wilhelm 10. af Hessen-Kassel zu Rumpenheim, som han fik to sønner med, Vilhelm Carl Anna Otto Gunnar Axel (1863-1942) og Vilhelm Carl Ferdinand Christian Frederik Rudolph Gustaf (1857-1909).

      Hans søn Frederik Theodor Hans var far til Bror Frederik Blixen-Finecke, der blev gift med Karen Blixen.
    Person-ID I16014  Reventlow
    Sidst ændret 27 feb. 2015 

    Familie 1 Gustafva Charlotta Adelaide Sofia Ankarcrona
              f. 1821  
              d. 1890 (Alder 69 år) 
    Børn
    +1. Frederik Theodor Blixen-Finecke
              f. 10 jul. 1847, Dallund, Søndersø, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1919 (Alder 71 år)
     
    Familie-ID F9  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 17 feb. 2015 

    Familie 2 AnerAugusta Sophie Frederikke Maria Caroline Julie, Prinsesse af Hessen-Kassel
              f. 30 okt. 1823, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 17 jul. 1889 (Alder 65 år) 
    Ægteskab 1 jun. 1854 
    Alder ved vielsen Han: 31 år og 10 måneder - Hun: 30 år og 8 måneder. 
    Familie-ID F34204  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 17 feb. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 15. august 1822 - Dallund, Søndersø, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Frederik Theodor Blixen-Finecke - 10 jul. 1847 - Dallund, Søndersø, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 6. januar 1873 - Baden-Baden, Baden-Würtemberg, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Carl Frederik Axel Bror, Baron Af Blixen-Finecke