Greve Axel Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

1910 - 2000  (90 år)

• Navn	Axel Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
  Titel	Greve
  Fødsel	14 aug. 1910	Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark
  Køn	Mand
  Family Line	XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
  Titel	Kammerherre, hofjægermester
  Død	11 dec. 2000	Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
  Notater	Axel greve Ahlefeldt- Laurvig Lehn, f 14. august 1910, d. 11. december 2000. Udarbejdet af: Erik Trolle-Schultz Stærk fædrelandskærlighed og anti-tyske følelser herskede i flere generationer i familien Ahlefeldt-Laurvig Lehn med et ønske om et dansksindet Sønderjylland samt en tung erindring om et tab af en slægtning fra Tranekær i 1864 ved Dybbøl. En af Grev Axels forfædre, Otto Ditlev Rosenørn Lehn, havde tilkøbt en ejendom til Hvidkilde fra det tabte Sønderjylland for at kunne bevare den på danske hænder. Slesvig stod Grev Axels forældre på begge sider meget nær, og denne besiddelse var et af de mange udtryk for familiens store fædrelandskærlighed, der både var udtrykt i en klar antitysk og en ligeså klar anti-kommunistisk indstilling i det 19. og 20. århundrede I modsætning til både sin ældre og yngre bror havde Grev Axel ikke været indkaldt til tjeneste i hæren. Men han meldte sig som frivillig til Vinterkrigen i Finland 1939 — 1940, og som en dygtig skiløber deltog grev Axel, uden dog selv at have været i ildkamp, i de meget omtalte finske skipatruljer, der kæmpede mod den overmægtige russiske fjende, som 29. november 1939 havde angrebet Finland langs den lange grænse fra nord til syd. Efter fredsslutningen i marts 1940, hvor Finland måtte afstå store landeområder til Rusland forlod de mange krigserfarne frivillige svenskere og danskere Finland. Grev Axel fik to fortjenstmedaljer for sin deltagelse i Finlandskrigen, der også var hans oplæring i våbenbetjening. Ved hjemkomsten flyttede grev Axel ind i hovedbygningen på Hvidkilde. Han blev i 1950 gift med Audrey Joan Garret, der var af engelsk familie. Grevinden var hjælpesygeplejerske i den britiske hær under krigen, en lillebror var flyver og en svoger forbindelsesofficer for general Montgomery. I 1942 var den tyske general Rommel sendt til Jylland for at inspicere den tyske atlanterhavsvold i Jylland. I november 1942 blev de danske soldater i Jylland af den tyske øverstkommanderende general i Danmark von Hanneken beordret til at rømme Jylland og fmde indkvartering på Fyn og Sjælland. Grev Axels far og mor var gode bekendte af oberst Gundelach, der var chef for Jydske Dragon regiment, som var garnisoneret i Randers. Greveparret tilbød Gundelach at stille Hvidkilde til rådighed for regimentet i det omfang, der kunne være behov og som stedet kunne rumme. Invitationen blev vel modtaget og den 13. november 1942 blev Jydske Dragonregiments Stab og Motorcykeleskadron indkvarteret på godset med mandskabet i nyopførte barakker tæt på Hvidkilde hovedbygning. 29. august 1943 blev det danske forsvar afvæbnet af den tyske værnemagt overalt i Danmark. Grev Axels mor udtrykte hele familiens opfattelse af situationen efter afvæbningen af dragonerne på Hvidkilde i følgende kommentar til familiens ven oberst Gundelach: "Det var ikke derfor, vi inviterede Jer herned til Hvidkilde" Grev Axel var ikke særlig aktiv i modstandsbevægelsen i den periode, hvor dragonerne var indkvarteret på Hvidkilde. Men grev Axels direkte tilknytning til den danske modstandsbevægelse tog sin begyndelse, da han en mørk nat var inviteret med til en våbennedkastning, hvor den kendte modstandsmand, lillebroderen grev Lennart med sin gruppe fra Fåborg deltog. Nedkastningen fandt sted fra en engelsk flyver tæt på Skjoldemose sidst på efteråret 1944, hvor der blev nedkastet 22 containere med våben. Her oplevede grev Axel broderens ro og mod, da han med nogle skud fra sin maskinpistol skræmte en tysk patrulje væk fra nedkastningsstedet. Denne oplevelse medførte at grev Axel kort tid senere blev leder af en C - modstandsgruppe i 011erup ved årsskiftet 1944/45. Denne gruppe havde intet våbenkendskab overhovedet. Den tyske værnemagt havde siden efteråret 1943 okkuperet Hvidkilde, men grev Axel havde ikke noget at udsætte på de tyske soldaters opførsel på selve Hvidkilde, selv om han i det daglige ikke kunne undgå kontakt med de indkvarterede tyske officerer og soldater. Gennem radio og aviser blev det efterhånden klart i løbet af foråret 1945, at det tyske nederlag var nært forestående. Derfor skulle modstandsbevægelsens forskellige grupper også forberede sig til det eventuelle opgør mod den tyske besættelsesmagt. Grev Axels gruppe havde et meget begrænset våbenkendskab, og der var efterhånden gemt en del nedkastede våben på godsets savværk, hvor spå'nsiloeme udgjorde et godt gemmested. Grev Axel medvirkede i gruppens uddannelse i brugen af de bortgemte våben. Alle i gruppen var klar over, at der var en del våben i de skjulte beholdninger de ikke anede en 'dyt' om, og der var derfor arrangeret et møde for gruppen til afprøvning af de nye våben den 1.maj 1945. Et af de våben gruppen skulle afprøve i skoven var en bazooka. Denne bazooka blev affyret og alle blev helt forskrækket over kæmpe braget. Gruppemedlemmerne smed alt hvad de havde af våben og stak af. Det blev aftalt at grev Axel og Knud Hoffmann, at de to skulle mødes meget tidligt næste morgen oppe i skoven for at indsamle de forskellige våben og bringe dem til gemmestedet på savværket. Alt gik som planlagt og de cykler hjemad mod godsets hovedbygning. Grev Axel cyklede forrest, og ved Eskebjerg svinget mødte han en tysk patrulje, som han hilste 'gute Morgen' og fra patruljen lød et 'gute Morgen herr Graf'. Grev Axel cyklede videre ned mod Hvidkilde. Den længere bagved cyklende Knud Hoffmann blev nervøs og trak sin pistol, skød og fik ram på to tyske soldater. Knud forsøgte at stikke af over de små marker ind igennem hegnene. De i dag kendte store marker, var dengang opdelt i mange små med hegn adskilte markstykker. Men den tyske patrulje løb op på Eskebjerget og beskød Knud Hoffmann, der faldt og døde inde på marken ud for det sted hvor mindestenen står i dag. Grev Axel blev derefter arresteret af den tyske patrulje, der førte ham ned til Hvidkilde, hvor han som fange et stykke tid blev stillet op ad hovedbygningens mur, indtil han bad om at tale med kommandanten. Grev Axel blev dernæst med vagt ført mod kommandantens residens i 011erup, men undervejs antraf de kommandanten der kom ridende dem i møde. Den tyske major, som var kommandant, gav under samtalen udtryk for, at han godt vidste at grev Axel var medlem af modstandsbevægelsen, 'men derfor behøvede De jo ikke at skyde på mine soldater'. Majoren gav også udtryk for at krigen snart ville være slut, ligesom han vidste at grev Axel var sidste arving af tre sønner. Kommandanten gav grev Axel ordre til at stikke af samtidig med at han fik at vide, at han fra nu af var fredløs, og hvis han igen blev fanget ville det blive Gestapo, der ville tage sig af ham. Grev Axel skyndte sig til fods op til Skjoldemose, hvor han gemte sig de allersidste dage af krigen. Den beskrevne hændelse fandt sted den 2. maj 1945. Kilde:http://www.ollerupbunkeren.dk/?id=46
  Person-ID	I15873	Reventlow
  Sidst ændret	27 maj 2018

  
  

  Far	Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,   f. 6 aug. 1878, Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark d. 7 feb. 1959 (Alder 80 år)
  Mor	Sophie Magdalene (Lenna) Reedtz-Thott,   f. 6 sep. 1884, Biskopstorp, Skellerup Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark d. 14 mar. 1951 (Alder 66 år)
  Familie-ID	F25605	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Audrey Joan Garret,   f. 9 jun. 1918, Eastbourne, Sussex, d. 30 jan. 1988 (Alder 69 år)
  Børn	1. Christian Torben Ahlefeldt-Laurvig-Lehn   2. Thomas Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
  Familie-ID	F30802	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 14 aug. 1910 - Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark Død - 11 dec. 2000 - Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark  = Link til Google Earth