Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Eduard von Lotzbeck
(1884 - 1920)



Andre slægter:

Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen
(1893 - 1984)

* 1917 m. Julius Ahlefeldt-Laurvig (1889-1964)


Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


1767 vaaben.jpg
1767 vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow, Einar Joachim (født og død 1892)
Reventlow, Einar Joachim (født og død 1892)

   

Gunnar Bardenfleth

Gunnar Bardenfleth

Mand 1889 - 1971  (82 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Gunnar Bardenfleth 
    Køn Mand 
    Fødsel 1 mar. 1889  Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Uddannelse
    • Cand.jur.
    Beskæftigelse
    • Kabinetsekretær i Hofmarskallatet
    Død 19 apr. 1971  Fakse Sygehus, Faxe Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 1 bror og 2 søstre 
    Halvsøskende 1 halvbror (Familie til Vilhelm Bardenfleth og Christine Baronesse Stampe
    Notater 
    • Gunnar Bardenfleth, 1.3.1889-19.4.1971, kabinetssekretær. Født på Frbg, død i Fakse, begravet på Frbg. B. voksede op i Vejle fra hvis højere almenskole han 1908 blev student. Han blev cand.jur. 1915 og var derefter 1915–17 fuldmægtig ved Vejle amt hos sin far. 1917 blev B. sekretær i indenrigsministeriet under hvilket krigstidens forsynings- og reguleringspolitik var lagt. Han fungerede som ministersekretær 1919–28.

      I forbindelse med at der fra indenrigsministeriet udskiltes et socialministerium blev B. 1925 fuldmægtig i dette, 1931 ekspeditionssekretær og 1934 kontorchef. Alt tegnede til en regelret karriere der kunne ende med et amtmandsembede. 1928–29 havde B. imidlertid været konstitueret amtmand over Hjørring amt og havde som sådan i Skagens havn modtaget den spanske konge. Ved denne lejlighed bemærkede kong Christian X B.s korrekte fremtræden og hele noble væsen. Da hertil kom at både B.s far og farfar og flere andre af slægten havde tjent kronen faldt valget på ham da kongen 1936 skulle have ny kabinetssekretær (og ordenssekretær). Som kabinetssekretær havde B. under besættelsen 1940–45 en tyngende opgave. Under de helt specielle forhold efter 9. april 1940 påvirkede han kongen til at henstille til Stauning at afskedige udenrigsminister P. Munch, idet denne på grund af det ansvar der tillagdes ham efter B.s opfattelse kunne svække tilliden til folkestyret som det nu gjaldt at værne mod nazistisk infiltration.

      B. var i øvrigt – som forgængeren A. Krieger – af den opfattelse at kronen skulle være tilbageholdende og politisk neutral, og han stræbte efter og opnåede også et godt forhold til alle ledende politikere. Efter 29. august 1943 holdt han sig i kontakt med Erik Scavenius for at markere at kongen stadig var dækket af en konstitutionel statsminister, idet Scavenius vel havde indgivet sin demissionsbegæring, men denne var ikke blevet imødekommet. Efter tronskiftet 1947 fortsatte B. som kabinetssekretær hos kong Frederik IX og var således under de vanskelige regeringsdannelser i 1950 og 1957 kongens personlige rådgiver. Den kritik der ved disse lejligheder fremførtes var kun sporadisk, og det må konstateres at kronen vanskeligt kunne have handlet anderledes. -

      Efter sin afgang som kabinetssekretær 1957 var B. til sin død direktør for De danske kongers kronologiske samlinger på Rosenborg og formand for bestyrelsen for Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg. Herudover havde han gennem årene en lang række andre tillidshverv af kulturel og humanitær karakter, var således 1938–65 kgl. patron for Skt. Petri tyske kirke i Kbh. og 1939–63 formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for Tivoli 1955–67 og for Københavns kreditforening 1956–64. B. var mild af væsen, men med en naturlig myndighed, og han nød stor tillid i vide kredse. Han var socialt forstående og demokratisk indstillet; med held virkede han for at tilpasse monarkiet til samtidens forhold.

      Tage Kaarsted: Gunnar Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286488

    Person-ID I15301  Reventlow
    Sidst ændret 6 nov. 2023 

    Far AnerVilhelm Bardenfleth
              f. 18 jul. 1850, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 6 sep. 1933, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 83 år) 
    Mor Agnete Brandt
              f. 22 apr. 1862, Rønnebæk, Næstved, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 4 maj 1946, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 84 år) 
    Ægteskab 26 jan. 1888  Vartov Kirke, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 37 år og 6 måneder - Hun: 25 år og 9 måneder. 
    Billeder
    Vilhelm Bardenfleth / Agnete Brandt
    Familie-ID F30877  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Agnete Marie Theisen
              f. 12 jun. 1893, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 8 apr. 1957, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 63 år) 
    Ægteskab 5 maj 1916  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 27 år og 2 måneder - Hun: 22 år og 11 måneder. 
    Familie-ID F28684  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Familie 2 Birte Gamst 
    Familie-ID F26911  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 26 feb. 2017 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 1 mar. 1889 - Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 5 maj 1916 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 19 apr. 1971 - Fakse Sygehus, Faxe Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet