| Notater |
Slægten Rathlou, en af de ældste og godsrigeste adelige slægter i Holsten, fører i sit vå b e n et skjold, delt af guld og sølv ved en rød,højre spids; på hjelmen tre fjer, en rød mel l e m en af guldog sølv.Navnet forekommer allerede 1282 med WULWCKE de RADLO.
Slægtens hjemstavn er landsbyen Rathlou (Rathlowe), beliggende ca. seks kilometer fra bye n L ü tjenburg i Blekendorf sogn. Indtil ca. 1845 lå nord for landsbyen Rathlou den såkaldt e Wall be rg med to, nu sløjfede, af vand omgivne og af volde omkransede høje. I Blekendorf s ogn lig ge r også en af slægtens ældste hovedbesiddelser Futterkamp, nær vedLütjenburg. Sydve st herfo r d ens ældste andreejendomme Lebrade i Lebrade sogn (o.1440-1588) og sydøstlig Len sahn i Ol denb urg sogn, hvori også landsbyen Dannau, som i 1335 af Johan Rathlau solgtes ti l Lübeck Do mkapi tel. Længere mod syd nærNeustadt ejede slægten Merckendorf (1386-1450) i A ltenkrempe s ogn . I Eutin sogn Stendorf medHogenberg (1489).
I nyere tid har slægten en årrække ejet godserne Blumendorf og Holtenklinken ved Oldesl o e . I Slesvig har slægten ejet Lindau ved Slien i Boren sogn(1492-1650), Gereby i Svansen s o g n (1598-1671)og Unevad i Grumtoftesogn (1708-35).
I Danmark erhvervedes på Fyn (1627) Østrupgård i Lundeherred og Krogsgård i Skads herred (1 6 3 2). Ved giftermål tilfaldt Gregers Rathlou de Gersdorffske godser, der blev forenede i st am hu set Rathlousdal.
De tidligst forekommende led af slægten kan ikke udredes genealogisk tilfredsstillende. Æl d s t er brødrene Wolf (Wulvcke de Radlo) og Markvard (Marquarus de Radlo), der i 1282 var næ rv ær ende vedudstedelse af et skøde til Cismar Kloster, og i 1289 nævnes som vidnerved en fo rha ndl ing mellem hr. Hasso de Smalenstede og Neumünster. Markvard nævnes endvidere i 1300 v ed e t a f grev Gerhard tilCismarKloster udstedt gældsbrev, og 1301 ved greverne Johan og Ge rhard s fo rlig med Reinfeld Kloster, 1302 ved et Lübeck tildelt toldprivilegium og 1309 solg te ha n samm en med Detlev de Nevenstorfgods i Hohendorp til Cismar Kloster. I den følgende t id for ekomme r brødrene Johannes, Emmekinus og Marquardus ved det ovennævnte salg af Danna u 1335. J ohanne s blev 1359 sammen med andre holstenske og lauenburgske adelsmænd af abbed H erman i St ade ban dlyst for overgreb mod bispen i Rantzeburg. Videre nævnes nærværende Nicol aus, ælds t kendte s tamfader til hele slægten Rathlau. Han havdebrødrene Wulf og Johannes . Wulf fik 1 391 af prov sten i Preetz fritagelse for et i Kerstenhagen aflagt løfte, var 139 2 vidne af Ur hoved Landst ing, var forlover 1396 for Swin von Qualens skøde tilCismar Klost er og 1397nærv ærende i Plö n sammen med Claus Rathlau.
På den tid hvor de mange brevadelfamilier, såsom von Andersen(1452), Frodsen (1480), Benn i c k (1488) og Boginck (1527), dukkede op i Nordslesvig, herksede der megen misundelse og st r i d om hvem, der var virkelige adelige, og hvem der ikke var det, og ofte havde den "gamle " a de l svært ved at acceptere den "yngre" adel, selv om den "gamle", for manges vedkommend e (in cl . Rathlou'erne), selvvar udgået fra velhavende storbondefamilier.
Slægten Rathlou regnes dog blandt de fornemmeste adelige familier i Holsten. Navnet Rathl o w f orekommer blandt de, i Henrik Rantzau's "Cimbricae Chesonesi Descriptio", til landade l re gned e 51 slægter, som alle var adkomstberrettigede til at møde på landdagen i 1564, hvo rfo r liste n må anses for at have officiel gyldighed, ligesom også rækkefølgen er udtryk fo r de n anseels e, de nød i landet. Først de egentlige holstenske slægter, derefter de nordsle vigsk e og frisi ske: Rantzau, Ahlefeldt, Sehested, Walstorp, Reventlow, Buchwald, Pogwisch , von de r Wisch, Qu alen, Rathlau, Blome, Brockdorff, Krummedige, Meinstorp, von Thienen, va n Damme , Heesten, Swi n, Gadedorp, Breide, Stake, Wensin, Plesse, Wittorp, Wonsfleth, von Ha gen, Hol ck,Magnussen, H oier, Ucken, Sture, Hacke, Kerssenbrock, von der Herberge, Woie, Pen tz, Johan sen, Munk, Peter sen, von Andersen, Grabow, Paysen, Høcken, Leve, von der Lencken , Stove, Møe t, von Karberg, I versen, Rosenkrantz og von Köller. Det ses af listen, at Rathl ou rangerer s om nummer 10.
Af det efterfølgende vil tillige fremgå, at Rathlou'erne er indgiftet i adskillige af ovens t å ende slægter. Eler Rathlou kaldes 1418 "grote Eler Rathlow knape", vidne ved grev Henrik s s ta dsfæstelse af Henneke Rathlous salg af Schönenkamp, 1426 til vitterlighed med Detlev v on B uch wald til Schwinekulen og Henneke Rathlou, der kaldes hans fætter, er vanskelig at ho lde u de f ra Hennekes broder Eler. Nicolaus Rathlou havde sønnen Emeke, Futterkamp-linien.
Fra ham nedstammer i 5. led Sivert til Lehnsahn. Hans søn Godske er stamfader til Gereby- l i n ien. Den vistnok sidste på mandssiden levende af slægten Rathlou, Christian Rathlou, opre tt ed e af sine to godser Stamhuset Rathlousdalfor sin hustrus brodersøn J.O. Schack, der i 1 77 1 fi k patent på at føre det rathlouske navn og våben i forbindelse med sit eget. Rathlous da l neda rvedes til majorNiels Rosenkrantz von Holstein, der 1828 fik bevilling på at knytt e d e Rathl ouers navn og våben til sit eget.
Slægten Rathlou mistede ved slaget ved Hemmingstedt i 1500 følgendemænd: Brødrene Claus ( t i l Lindau) og Michaelæ, Emeke til Futterkamp og Sivert til Lensahn. Den har ikke på noge t om rå de vundetet navn i sit hjemlands historie, end ikke ved de så almindelige gaver ti l kirke r o g fattige.
Stamtræet viser de samme beretninger om drab, ufærd og trættekærhed, som kendes fra andre s l æ gter af det gamle holstenske ridderskab i det 17. århundrede. Johan blev dræbt i 1548, e n a nd en Johanblev dræbt i 1618 af Otto von Buchwald, der siden ægtede Cai Rathlous enke . I 163 1 d ræbtes Christian Rathlou og Sivert Rathlou til Lensahn, hvis søsters mand i 163 8 fik uliv ssår . Ida Rathlou, gift med Adolf Hans von Holstein, er, vistnok med rette, ild e berygtet fo r hår dhed mod sine bønder. Nærværende Nicolaus von Rathlou nævnes 1386, var 13 90 til vitterl ighe d for greverne af Holstensstadsfæstelse af byen Kiels privilegier ogve d grev Claus af H olste ns bekræftelse af et godssalg (Nicolaus Raedlouwe), 1392 ved udstedel se af Swin von Qua les sk øde, 1396 til vitterlighed med WolfRathlou, 1399 i Plön. Sandsynli gvis identisk med g rote Cl as Rathlow, der 1406 lå i strid med Kiel. Blandt efterkommerne ti l Nicolaus von Rathl ou bør s andsynligvis ogsåt ælles Margrethe Paulsdatter Rathlau, gift me d skriver på Schwabst edt slo t Johann Moth. Dette ægtepar er oldeforældre til Kirsten Mathie sdatter (1594-1629), d er før s it ægteskab var kong Christian IV.'s elskerinde og vedham mo der til hertug Christia n Ulri k Gyldenløve.
|
ca. 1350 - eft. 1406 (> 57 år)