Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Reventlow
(1644 - 1708)



Andre slægter:

Jean Henri Desmercières
(1687 - 1778)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.


Heraldik


Reventlow våben Altenhof.jpg
Reventlow våben Altenhof.jpg

Reventlow våben Altenhof


Gravsten og epitafier


Reventlow, Charlotte Johanne Christiane Hildeborg
Reventlow, Charlotte Johanne Christiane Hildeborg

   

Herunder hviler det forgjængelige af 
CHARLOTTE HANNE CHRISTIANE 
 HILDEBORG REVENTLOW 
født d 20. marts 1835 
gjenforenet den 6. juni 1854 med 
hendes fader Greve Conrad Reventlow 
og med hendes d. 17 april 1853 
forudgangne eneste Søster Anny 
efterladende sig sin sørgende Moder

Salige ere de rene af hjertet 
thi de skulle see Gud

Reen af Hjertet var du elskelige Lotte 
thi en Engels var din Vandring hernede 
til en Engel fuldførte du den.

Kjærlighed varer evig 

Efter disse dine sidste trøstende Ord til 
 Din moder svang din herlige efter Jesu 
velsignelse stræbende Aand sig op til sin 
Gud og Frelser hjemme i Englenes Boliger
   

Polly Caroline C A Krag-Juel-Vind-Frijs

Polly Caroline C A Krag-Juel-Vind-Frijs

Kvinde 1849 - 1919  (69 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Alle    |    PDF

  • Navn Polly Caroline C A Krag-Juel-Vind-Frijs 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 25 okt. 1849 
    Beskæftigelse
    • comtesse
    Død 26 jul. 1919 
    Søskende 6 brødre og 1 søster 
    Notater 

    • Fulde navn:
      Polly Caroline Charlotte Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs

      Da PAL i 1900 sammen med sin mand flyttede til Kbh., tog hendes liv en ny retning. Siden giftermålet i 1868 havde greveparret boet på Ulstrup mellem Randers og Viborg, en af de mest storslåede jyske herregårde fra Christian 4.s tid og kulisse i flere af Steen Steensen Blichers noveller. Blichers ord om “Den jydske hvide Dame” på Ulstrup, der altid havde noget til overs for den nødlidende og spenderede mere på fattiges beklædning end på sin egen, kunne også være skrevet om PAL. Hun førte den godgørende tradition videre, men havde i modsætning til sin forgænger store midler at tage af: gården var i fin drift, og de 620 ha langs Guden ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme på børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed. I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring med”, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag. PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.

      FSVs initiativtager og første formand var Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Frastiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fravelhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.

      PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den kbh.ske Dameafdeling (DA). Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid varoparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehj var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn ogat tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelser, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjeneste”. Som de fleste travle mennesker havde PALaltid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu en opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.

      Tidsskrift for Det Danske Røde Kors 8/1919.
    Person-ID I13815  Reventlow | Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerGreve Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis
              f. 28 aug. 1821, Wedelslund, Galten, Framlev Herred, Aarhus Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 14 sep. 1885, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 64 år) 
    Mor AnerKomtesse Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow
              f. 25 mar. 1829, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 19 mar. 1906, Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 76 år) 
    Ægteskab 24 jun. 1847  Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 25 år og 10 måneder - Hun: 18 år og 3 måneder. 
    Familie-ID F35038  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerSigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurvig
              f. 4 sep. 1846  
              d. 11 jun. 1925 (Alder 78 år) 
    Ægteskab 4 sep. 1868 
    Alder ved vielsen Hun: 18 år og 11 måneder - Han: 22 år. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F28257  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Billeder
    frijs_polly_2584.jpg
    * 1868 m. Sigismund Ahlefeldt-Laurvig (1846-1925)