Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Reventlow
(1644 - 1708)



Andre slægter:

Hans Henrik Rømeling
(1707 - 1775)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog

28. jun 1840 symbolum: Murus aheneus esto


Gravsten og epitafier


Ligsten over Kong Hans og Dronning Christine
Ligsten over Kong Hans og Dronning Christine

Odense Domkirke
   

Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig

Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig

Mand 1844 - 1917  (73 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig 
    Køn Mand 
    Fødsel 31 jul. 1844  Toftholm (Tidl. Mørkegård), Mørkev, Holbæk, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Family Line XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen 
    Død 28 aug. 1917  Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 4 brødre 
    Notater 
    • Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, 31.7.1844-28.8.1917, lensgreve, politiker, landmand. Født på Lille Mørkegård i Holbæk amt, død på Tranekær, Langeland, begravet i Tranekær k.

      A.-L. viste tidligt interesse for og uddannedes ved landbruget. 1866 overtog han driften af Brolykke under stamhuset Ahlefeldt, og ved faderens død 1889 tiltrådte han besiddelsen af grevskabet Langeland og stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard, hvortil 1896 ved køb kom Hjortholm gård og gods på Langeland. Han var nu en af landets største og rigeste jordbesiddere og ledede med levende interesse sin omfattende bedrift. Den virkelystne, landbrugs- og samfundsinteresserede mand fik tidligt betroet en række tillidshverv.

      Han var formand for Magleby sogneråd 1869–78, medlem af Svendborg amtsråd 1877–95, landstingsmand for 6. landstingskreds 1883–1910 og medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1902–08. Fra 1874 var han formand for Langelands landøkonomiske forening og 1902–11 formand for De samvirkende landboforeninger i Fyns stift. A.-L. var en jorddrot og lensmand af den gamle skole der følte at hans fødsel, velstand og sociale position pålagde ham forpligtelser over for samfundet. Med storstilet offervillighed blev der på grevskabets gårde udført en række forsøg som er kommet almenheden til gode vedrørende fodring, kvægracer, lucernedyrkning, ensilering, osteproduktion, fjerkræavl m.m. På Tranekær oprettedes 1914 en fodermesterskole for uddannelse af unge mænd. Alle disse forsøg og selve driften af Tranekær vakte i begyndelsen af århundredet berettiget opmærksomhed i vide kredse. A.-L. var en selvstændig natur der ikke lod sig lede af teorier eller doktriner men bedømte enhver ting fra sit eget praktisk-prægede synspunkt. Dette i forbindelse med en djærv og åben udtryksform kastede et skær af friskhed over hans offentlige optræden.

      I politik tilhørte han højre, men havde vanskeligt ved at finde sig til rette i partirammerne og hævdede ofte særstandpunkter. 1900 sluttede han sig til de frikonservative, men trådte 1905 atter ind i højre. I landstinget gjorde han sig ofte bemærket ved sine selvstændige meninger og til tider drastiske udtalelser, fx om kvindernes valgret (1904). Han sagde at i Amerika skulle kvindeemancipationen være særlig fremskreden, men han havde hørt at mandfolk derovre så med misundelse på de lande "hvor de putte Kvinderne ind i et Harem", og fortsatte: "Jeg tror ikke, Kvindeemancipationen passer hos os, jeg er overbevist om, at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene bedst, naar Kvinderne vil passe deres Køkken og Hus og lade os Mandfolk, saa vidt det gøres skal, passe de offentlige Sager."

      Han havde interesse for sin slægts historie og bekostede udgivelsen af L. Bobés monumentale værk "Slægten Ahlefeldts Historie".

      Hofjægermester 1869. Kammerherre 1888. R. 1885. DM. 1893. K.2 1906. K.1 1910. S. K. 1911.

      http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Lensgreve/Christian_Ahlefeldt-Laurvig

    Person-ID I13732  Reventlow
    Sidst ændret 1 jul. 2016 

    Far AnerFrederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen
              f. 23 apr. 1817  
              d. 30 nov. 1889 (Alder 72 år) 
    Mor AnerMarie Albertine Mathilde Schulin
              f. 23 maj 1820, Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 5 feb. 1885 (Alder 64 år) 
    Ægteskab 11 aug. 1843  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 26 år og 4 måneder - Hun: 23 år og 3 måneder. 
    Familie-ID F29373  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerJohanne (Hanne) Ida Birgitte Augusta Baronesse Wedell-Wedellsborg
              f. 1 maj 1846, Hegnetslund, Herfølge Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 16 jun. 1930 (Alder 84 år) 
    Ægteskab 23 maj 1869  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 24 år og 10 måneder - Hun: 23 år. 
    Børn 3 sons 
    Familie-ID F31150  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 31 jul. 1844 - Toftholm (Tidl. Mørkegård), Mørkev, Holbæk, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 23 maj 1869 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Preben Ferdinand Greve Ahlefeldt-Laurvig - 27 okt. 1872 - Broløkke, Humble, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 28 aug. 1917 - Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder 2 Billeder